En fremtid, hvor patienter med leddegigt, psoriasisgigt og rygsøjlegigt kan få det lægemiddel, der virker, allerede i første forsøg. Det er håbet efter et ny-publiceret forskningsprojekt, der bringer skræddersyet behandling af svære gigtsygdomme inden for rækkevidde.

29.01.2020 | Nanna Jespersgård

Studiet giver håb om, at gigtbetændelsens celler og betændelsessignalstoffer i det syge led kan forudsige, hvilken behandling der vil være mest effektiv, siger Tue Wenzel Kragstrup. Foto: Simon Byrial Fischel, AU.

Så vidt vi ved, er det første gang, der påvises en direkte sammenhæng mellem sammensætningen af immunforsvarets celler og effekten af medicin, siger Morten Aagaard Nielsen. Foto: Simon Byrial Fischel, AU.

Når en patient får konstateret leddegigt, psoriasisgigt eller rygsøjlegigt er valget af medicintype ’trial and error’. Ingen kan nemlig forudsige hvilket lægemiddel, der virker for den enkelte, og derfor prøver man sig frem med skiftevis binyrebarkhormon, kemoterapi i lave doser og nyere biologiske lægemidler. Endnu da!

For nu viser et forskningsprojekt fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital, at det er sammensætningen af celler i leddet hos den enkelte patient, der afgør, om medicinen virker. Bag studiet, der er publiceret i tidsskriftet for det amerikanske selskab for reumatologi (ACR Open), står læge, ph.d. Tue Wenzel Kragstrup fra Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet og Afdeling for Led og Bindevævssygdomme ved Aarhus Universitetshospital.

”Foreløbig har vi undersøgt effekten af ni lægemidler i tre forskellige reagensglasmodeller. De viser alle en klar forskel på hvilke typer lægemidler, der virker på de forskellige cellesammensætninger. Det giver håb om, at gigtbetændelsens celler og betændelsessignalstoffer i det syge led kan forudsige, hvilken behandling der vil være mest effektiv,” siger Tue Wenzel Kragstrup.

Fra reagensglas til patient

Studiets reagensglasmodeller består af cellekulturer fra den ledvæske, der fjernes for at mindske hævelsen hos de patienter, der kommer i behandling for en gigtsygdom på Aarhus Universitetshospital. Fra ledvæsken har forskerne isoleret de syge celler for derigennem at kunne undersøge virkningen af forskellige typer medicin, forklarer Tue Wenzel Kragstrups kollega og ph.d.-studerende Morten Aagaard Nielsen fra Institut for Biomedicin, der er førsteforfatter på artiklen.

”Så vidt vi ved, er det her første gang, der påvises en direkte sammenhæng mellem sammensætningen af immunforsvarets celler og effekten af medicin,” siger Morten Aagaard Nielsen. Tue Wenzel Kragstrup tilføjer:

”Fundene er baseret på, at cellerne i reagensglasset opfører sig på samme måde, som de ville opføre sig i patienten, så selvfølgelig skal forskningsresultatet også påvises uden for reagensglas i et større antal patienter,” siger Tue Wenzel Kragstrup, der sideløbende med sin biomedicinske forskning er under speciallægeuddannelse i reumatologi.

Det var da også på hospitalet, i mødet med de forpinte patienter, at Tue Wenzel Kragstrup fik ideen til projektet.

Hver tredje har ingen umiddelbar effekt

”Som det er i dag, har cirka hver tredje patient ingen effekt af førstevalgs-lægemidlet, og ofte må man afprøve flere forskellige typer medicin, før den rigtige er fundet. Den proces kan strække sig over år, fordi et lægemiddel typisk er tre-fire måneder om at virke,” forklarer Tue Wenzel Kragstrup.

”Og mens vi venter, har patienterne fortsat hævelser og smerter – for slet ikke at tale om de varige skader, der ofte opstår på leddene af de vedvarende hævelser,” siger han.

For Tue Wenzel Kragstrup er drømmen, at forskningsresultatet med tiden kan omsættes til en simpel test, fx en blodprøve, der kan afgøre, hvilken virksom medicin den enkelte patient skal tilbydes. En sådan skræddersyet behandling er ifølge Tue Wenzel Kragstrup realistisk inden for et tiårigt perspektiv.

Mere om leddegigt, psoriasisgigt og rygsøjlegigt

• Leddegigt, psoriasisgigt og rygsøjlegigt rammer ca. to procent af befolkningen i Danmark - ofte yngre mennesker – og der er ingen helbredende behandling.
• Sygdommene kan være stærkt smertefulde og invaliderende og har derfor store konsekvenser for familieliv og arbejdsliv.
• Kendetegn for både leddegigt, psoriasisgigt og rygsøjlegigt er en overreaktion af immunforsvaret med betændelse i de ramte led.

Bag om forskningsresultatet

• Fakta om studietype: Reagensglasmodeller (in vitro).
• Samarbejdspartnere fra ind- og udland: Professor Christopher Buckley, University of Birmingham.
• Ekstern finansiering: Gigtforeningen, Danmarks Frie Forskningsfond, Aage Bang Fonden, Augustinus Fonden, Nyegaard Fonden, Bjarne Jensen Fonden, A. P. Møller Fonden, Axel Muusfeldt Fonden
• Habilitetsovervejelse: Tue Wenzel Kragstrup har modtaget løn i forbindelse med lægelig efteruddannelse i samarbejde med Pfizer, Bristol-Myers Squibb, Eli Lilly, Novartis og UCB efter Sundhedsstyrelsens retningslinjer og er medicinsk udvikler i biotech startup firmaet iBIO Tech som udvikler medicin til behandling af patienter med kronisk leddegigt. Ingen af disse forhold giver direkte interessekonflikter i forhold til det aktuelle studie.
• Direkte link til abstract eller den videnskabelige artikel, som medieomtalen bygger på: https://onlinelibrary.wiley.com/doi/full/10.1002/acr2.11094

Kontakt

Læge, ph.d. Tue Wenzel Kragstrup
Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin
Aarhus Universitetshospital, Afdeling for Led og Bindevævssygdomme
Mobil: 29 82 17 39
Mail: kragstrup@biomed.au.dk