Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Et skridt tættere skræddersyet behandling for patienter med leddegigt

I en ny undersøgelse har forskere fra AU og AUH dyrket og bestemt bindevævsceller fra patientens ledvæske, der er medskyldige i at udvikle leddegigt. Det er ifølge forskerne et skridt i den rigtige retning, for nu kan de teste medicin direkte på disse celler og herved øge muligheden for individuel tilpasset behandling.

07.12.2021 | Helle Horskjær Hansen

Biopsier fra patienter med leddegigt bliver indtil videre kun taget i forsknings-øjemed, for at teste ny medicin og undersøge, hvordan disse celler opfører sig og kan ændres, siger Morten Aagaard Nielsen. Foto: Simon Byrial Fischel, AU.

Biopsier fra patienter med leddegigt bliver indtil videre kun taget i forsknings-øjemed, for at teste ny medicin og undersøge, hvordan disse celler opfører sig og kan ændres, siger Morten Aagaard Nielsen. Foto: Simon Byrial Fischel, AU.

En procent af befolkningen lever med leddegigt. Og det er netop den ene procent, et nyt forskningsresultat fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital er særlig interessant for.

Nu er det ikke længere nødvendigt, at patienter med leddegigt får taget en biopsi for at dyrke bindevævsceller. Nu kan forskere finde og dyrke disse celler fra patientens ledvæske, der så at sige er delagtige i at udvikle og fastholde sygdommen.

”Det gør det nemmere for os at teste effekten af medicinen direkte på cellerne i laboratoriet, og det giver os et håb om, at vi på sigt kan tilbyde patienterne skræddersyet behandling,” fortæller læge, ph.d. Morten Aagaard Nielsen, fra Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet og Afdeling for Led og Bindevævssygdomme ved Aarhus Universitetshospital, som er en af forskerne bag.

Resultaterne er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Scientific Reports.

Ved ikke hvad der virker

Når en patient får konstateret leddegigt i dag prøver man sig frem efter et ”trial and error” princip, uden mulighed for med sikkerhed at sige, hvilket lægemiddel, der virker for den enkelte.

”Vi håber, at gigtbetændelsens-celler og betændelses-stoffer i det syge led kan forudsige, hvilken behandling der vil være mest effektiv,” siger Morten Aagaard Nielsen.

Det er første gang, det lykkes forskere at karakterisere sygdomsfremkaldende bindevævsceller fra ledvæsken og sammenligne dem med celler taget fra vævsprøver.

”Vi kan se at disse celler kan ”smitte” med gigt fra et led til et andet og er i stand til at producere flere centrale sygdoms-accelererende signalstoffer selv om de er taget ud af kroppen,” siger han og fortsætter: 

”At disse fremdyrkede celler fra ledvæsken fortsat kan smitte med gigt fra et led til et tidligere rask led, fortæller os noget vigtigt om, hvordan leddegigt udvikler sig over tid. Samtidig understreger det også, hvor vigtigt det er at udvikle medicin, som er målrettet netop disse celler og ikke kun klassiske immun-celler, forklarer forskeren.

Også interessant for patienter med kræft

At disse sygdomsfremkaldende bindevævsceller kan smitte med gigt er på linje med tidligere forskning. At bindevævsceller kan dyrkes fra ledvæske er også kendt, men hidtil uden at bestemme disse cellers karakteristika, som forskerne fra Aarhus Universitet nu har gjort.

”Mekanismerne og metoden til at dyrke bindevævsceller, som både kan fremkalde og sprede sygdom er interessant i mange inflammatoriske sygdomme hovedsageligt inflammatorisk tarmsygdom, hudsygdomme og andre bindevævssygdomme, men også interessant for cancerpatienter, hvor disse celler kan være vigtige for at immunforsvaret kan bekæmpe kræften,” siger Morten Aagaard Nielsen.

Ifølge forskeren skal resultaterne af studiet følges op for at finde og udvikle målrettede behandlingsmuligheder til patienter med leddegigt. Næste skridt er at undersøge disse cellers rolle i gigt og inflammation, hvor Morten Aagaard Nielsen vil kortlægge, hvordan disse celler vandrer i kroppen. Dette studie vil blive udført i tæt samarbejde med patienter og Afdelingen for Led og Bindevævssygdomme på Aarhus Universitetshospital.

 

Bag om forskningsresultatet

  • Fakta om studietype: Translationel grundforskning involverende både dyreforsøg (in vivo) og reagensglasmetode (in vitro).
  • Samarbejdspartnere fra Aarhus Universitet, Aarhus Universitetshospital, Justus-Liebig-University Giessen og University of Freiburg.
  • Ekstern finansiering: AUFF og Gigtforeningen
  • Den videnskabelige artikel er offentliggjort i Scientific Reports

Kontakt:

Ph.d. læge Morten Aagaard Nielsen
Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin og
Aarhus Universitetshospital, Afdeling for Led og Bindevævssygdomme
M: 28708924
morten.a.nielsen@biomed.au.dk

Forskning, Ph.d.-studerende, Health, Health, Offentligheden/Pressen, Institut for Klinisk Medicin, Teknisk/administrativ medarbejder, Videnskabelig medarbejder