Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Fæstning Grønland: Videnskab og teknologi under den kolde krig

Et omfattende forskningsprojekt ledet af Aarhus Universitet sætter for første gang Grønland i et historisk perspektiv i forhold til den videnskabelige og teknologiske udvikling under den kolde krig.

28.01.2014 | Rasmus Rørbæk

Grønland havde en meget vigtig strategisk placering for USA under Den Kolde Krig. Grønland var en vigtig del af Pentagons strategi for polarforsvar mod Sovjetunionen. Her ses et kort, der var ophængt på en amerikansk base. (Foto: Steffen Winther, www.thuleforum.dk)

”Grønland indtog en ganske central og vigtig rolle i forholdet mellem USA, Danmark og andre lande. Amerikanske militærinteresser og de danske politiske hensyn omkring især suverænitetsafgivelse havde omfattende betydning for den forskning, der blev sat i værk i Grønland, mens den kolde krig ’rasede’,” forklarer lektor Matthias Heymann, der har været forskningsleder for projektet.

Grønland som en defensiv befæstning

Grønlands geografiske placering mellem USA og daværende Sovjet havde en enorm strategisk betydning for de to supermagters interesser i årene under den kolde krig.

”Omkring 1950 var målet for udviklingen af en amerikansk polar-strategi at begynde en massiv udvidelse af militære kapaciteter i den arktiske region – at skabe en ’forsvarsfæstning’ overfor Sovjet Unionen,” siger Matthias Heymann.

Den militære aktivitet krævede ny viden på mange plan og fra en række faglige discipliner. I løbet af 1950’erne blev der opført forskningsfaciliteter flere steder på Grønland, og flere hundrede forskere udførte projekter indenfor f.eks. glaciologi, geologi, meteorologi og atmosfærisk forskning.

Jagten på suverænitet

Aktiviteterne betød, at suveræniteten over Grønland fik en vital geopolitisk vigtighed for de danske myndigheder. De mange videnskabelige aktiviteter spillede en fundamental rolle i dansk udenrigspolitik, og de danske myndigheder forsøgte på denne måde at genindtage og sikre de nationale krav om fuld suverænitet over Grønland.

Bestræbelserne fik på et tidspunkt den britiske videnskabsjournalist J. G. Crowther til at beskrive forløbet overfor sine engelske læsere, ved at betragte at Danmark havde opfundet ”en ny type imperialisme, hvor de imperiale aktiviteter næsten udelukkende omhandler forskningspolitik og ikke at lede et område.”

For at fastholde sin suverænitet og samtidig nyde godt af videnskabelige resultater, ”føler Danmark et meget stort ansvar for at løse alle de videnskabelige gåder på Grønland”, fastslog Eske Brun, den daværende leder af Grønlands Styrelsen i 1966.

”Men Danmarks ressourcer var begrænsede i forhold til USA og andre lande – alligevel forsøgte man både at fastholde kontrol med tilstedeværelsen af udenlandske videnskabsmænd og samtidig finde egne, nationale forskningsområder på Grønland,” udtaler Matthias Heymann.

Påtrængende spørgsmål

Forskningsprojektet ”Exploring Greenland: Science and technology in Cold War Settings” har haft fokus på at undersøge udviklingen af forskningsaktiviteter indenfor geofysisk videnskab og nuklear teknologi i Grønland under den kolde krig.

Forskerne på Center for Videnskabshistorie på Aarhus Universitet har forsøgt at udrede, hvilke forskningsaktiviteter der blev prioriteret og hvad resultaterne af dem var indenfor en række udvalgte discipliner i Grønland under den kolde krig. Et andet sigte har været at finde frem til, hvordan forskningsaktiviteterne blev påvirket af geopolitiske, militære, kolonielle og miljømæssige hensyn – og om særinteresser havde nogen betydning for forskningen. Endelig har man undersøgt, hvordan forskningsaktiviteterne blev præsenteret for omverdenen – både overfor andre videnskabskredse og for den brede offentlighed.

En ny indgang til transnational historie

Forskningsprojektet har indebåret intense studier af videnskabeligt arkivmateriale i Danmark, USA, Frankrig, Belgien og Canada samt på nationalarkiver. Man har også undersøgt via private samlinger hos relevante forskere, samt – hvor det har været muligt – at interviewe signifikante personer, for at kunne underbygge den historiske kontekst for geofysik forskning i Grønland under den kolde krig.

”Projektet har afdækket, hvordan videnskaben nærmest fik en rolle som et koldkrigsvåben. For USA i forhold til at skabe et forsvarsværk overfor Sovjetunionen, og for Danmark som et diplomatisk instrument til at manøvrere i et sprængfarligt politisk internationalt minefelt,” forklarer forskningsleder og lektor Matthias Heymann. 

Kontakt:
Lektor Matthias Heymann
Center for Videnskabsstudier,
Institut for Fysik og Astronomi,
Aarhus Universitet,
Telefon: 8715 5646
Mail: matthias.heymann@ivs.au.dk

Forskning, Alle grupper, Aarhus Universitet, Alle AU-enheder