Nyt studie fra Aarhus Universitet viser, at det er forbundet med lavere risiko for blodprop i hjernen at erstatte ost, mælk eller mager surmælk med fx yoghurt med høj fedtprocent.

18.08.2017 | Kirsten Olesen

Forskningsresultater peger nu på, at indtag af fede surmælksprodukter frem for magre surmælksprodukter og ost, kærnemælk eller mælk (uanset fedtprocent), kan være forbundet med en lavere risiko for blodprop i hjernen.

I et populationsstudie, der er publiceret i European Journal of Epidemiology, viser forskere fra Institut for Folkesundhed, at voksne, der spiser forholdsvis flere fede surmælksprodukter end mælk, statistisk set har en lavere risiko for at blive ramt af en blodprop i hjernen end voksne, der drikker forholdsvis mere mælk. Valget af de fede surmælksprodukter frem for fx skummetmælk/letmælk er forbundet med en 15 pct. (95% sikkerhedsinterval 1%-26%) lavere øjeblikkelig risiko.

”Det er vores statistisk set bedste bud på risiko for blodprop i hjernen, når vi ser på forskellige måder at sammensætte sit indtag af mejeriprodukter på. Hos de, der fx vælger fede surmælksprodukter frem for sødmælk, kan vi se en 16 pct. lavere øjeblikkelig risiko for blodprop i hjernen. Vælges de magre surmælksprodukter fremfor de fede, ser vi en 20 pct. højere øjeblikkelig risiko for blodprop. Måske er den hele 45 pct. Men på grund af den statistiske usikkerhed kan vi ikke udelukke, at den er 1 pct. lavere”, siger ph.d.-studerende Anne Sofie Dam Laursen og lektor Marianne Uhre Jakobsen fra Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet.

”Resultatet er ikke helt det, vi havde forventet – vi havde nok forventet, at fx letmælk var et bedre valg end fed yoghurt i forhold til denne risiko”.

Har set på de hele produkter

Metoden bag studiet er ny, fordi forskerne har sammenlignet personer med samme totale indtag af mejeriprodukter, men med en specificeret forskel i indtag af fx sødmælk og fed yoghurt.

Og studiet siger ikke noget om, hvorvidt det er enkelte næringsstoffer i produkterne, der spiller ind på risikoen for den konkrete sygdom, eller om det fx har betydning, at syrnede produkter er tilsat bakteriekulturer og dermed forarbejdede.

”Vi forholder os med andre ord til betydningen af at spise hele produktet - ikke til, om det fx er produkternes indhold af kalk, salt eller fedt, der gør en forskel. Vi spiser jo alle delene sammen, når de kommer ud af kartonen”, siger forskerne.

De produkter, deres data handler om, stammer fra midt-90’erne: mager mælk (skummetmælk og letmælk), fed mælk (sødmælk) og kærnemælk samt surmælksprodukter (yoghurt, A38 og Ylette) med henholdsvis 3,5 og 1,5 pct. fedt.
Når man undersøger sammenhængen mellem kostvaner og udvikling af blodpropper i hjernen, følger man nemlig deltagerne over en lang årrække med henblik på at registrere sygeligheden. Og i mellemtiden kan bestemte produkter være udgået og andre kommet til.

”Men produkterne er jo de samme hovedgrupper, som findes i dag, og vi kan se, at der sker noget forskelligt hos dem, der spiser henholdsvis fede surmælksprodukter end øvrige mejeriprodukter, især mælk”, siger Anne Sofie Dam Laursen.

Kan ikke give anbefalinger til køleskabet

Forskellene skyldes sandsynligvis ikke, at deltagerne spiser forskellige mængder af andre fødevarer, for studiet har også sammenlignet deres indtag af rødt kød, forarbejdet kød (fx pålæg), frugt, grønt og fisk.

Det skyldes heller ikke forskel i rygevaner, alkoholvaner, overvægt og uddannelsesniveau, som forskerne også har taget højde for.

”Men selv om vores resultat peger i en bestemt retning, så er et enkelt studie selvfølgelig ikke tilstrækkeligt til, at vi nu kan gå ud og anbefale folk at bytte varerne i køleskabet ud,” understreger Anne Sofie Dam Laursen.

---

 

Bag om resultaterne:

• Populationsstudiets data stammer fra kohorten ”Kost, kræft og helbred”, som Kræftens Bekæmpelse står bag.
• Spørgeskemaundersøgelser af 57.000 danskere i alderen 50 til 64 år indgår i studiet.
• Ingen af deltagerne havde haft en blodprop i hjernen, da studiet gik i gang. Men i løbet af opfølgningstiden, fik 2.272 slagtilfælde - heraf var 1.870 blodprop i hjernen (iskæmisk slagtilfælde), mens 389 var en hjerneblødning.
• Studiet er finansieret af Innovationsfonden.
• Der er ca. 10.000 nye tilfælde af blodprop i hjernen om året herhjemme.
• Se abstract af artiklen “Substitutions of dairy product intake and risk of stroke: a Danish cohort study”   

Kontakt

Ph.d.-studerende Anne Sofie Dam Laursen
Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet
Mobil: 2184 4284
asdl@ph.au.dk

Lektor Marianne Uhre Jakobsen
Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet
Mobil: 4141 0621
muj@ph.au.dk