Peer review – eller fagfællebedømmelse – er en central del af det videnskabelige liv, som påvirker forskeres succes med udgivelser, fondsansøgninger og faglige udnævnelser. Nu argumenterer AU-forskere for vigtigheden af et neutralt og respektfuldt sprog i peer review.

26.08.2021 | Nanna Jespersgård

Når forskere sender artikler til videnskabelige tidsskrifter eller ansøgninger til fonde, forventes det, at ordvalget er præcist og neutralt. Peer review’ere, derimod, kan skrive mere eller mindre hvad de vil, hvordan de vil, og en uprofessionel og hård tilgang er så almindelig i fagfællebedømmelser, at den ’onde’ reviewer2 har sit eget hashtag på Twitter. ”#Reviewer 2” bruges – uanset bedømmerens nummer – om peer review’ere, der ikke har forstået deres rolle som hjælpere, men bare strør om sig med kritik og stiller overdrevet store krav.

De velbeskrevne overkritiske fagfællebedømmelser har fået to AU-forskere, Christine Parsons og Rebekah Baglini, til at nedfælde nogle praktiske råd til en mere hjælpsom peer review. Baggrunden er deres videnskabelige fagfællebedømte artikel ’Peer review: the case for neutral language’, der for nylig er udgivet i tidsskriftet ’Trends in Cognitive Sciences’.

Den ‘onde’ Reviewer2 er ofte genstand for vittigheder og debat i videnskabelige kredse på internettet. Kilde: Twitter. 

Et sæt praktiske råd

”Vi har forsøgt at give et sæt praktiske råd om, hvordan man bedst skriver sine peer reviews og sideløbende uddybe med forklaringer hentet fra lingvistikken, som er Rebekah Baglinis forskningsfelt,” siger lektor Christine Parsons, Health-forsker ved Institut for Klinisk Medicin og tilknyttet Interacting Minds Centre.

Her forsker Parsons i kognition, kommunikation og følelser, mens adjunkt Rebekah Baglini er tilknyttet Institut for Kommunikation og Kultur, hvor hun forsker i semantik (sprogets betydning) og computationel lingvistik.

Et udsædvanligt men givende partnerskab

”Der er ingen tvivl om, at vores forskellige forskningsmetoder har været en styrke i arbejdet med at kortlægge, hvad man bør og ikke bør skrive i peer review. Og så håber vi, at læsere som er interesserede i en uddybning af emnet, vil gå videre til den videnskabelige artikel,” siger Rebekah Baglini – og Christine Parsons tilføjer:

”Vi har en norm, der trænger til at blive udfordret. Den destruktive #reviewer2 sidder et sted derude, og de fleste af os er løbet ind i ham - eller hende. Nogle af os har også videreført en uheldig praksis uden selv at være bevidste om det. Vi vil gerne minde kollegerne om, at peer review er et redskab, der skal hjælpe fagfæller til at blive bedre.”

Herunder får du som forsker hjælp til at spotte dårlig stil i fagfællebedømmelser – og er du selv reviewer, så overvej en mere konstruktiv tilgang.

Råd #1: Undgå subjektive ord

Sætninger som ”dette manuskript er ikke interessant” fortæller bare, at manuskriptet ikke er interessant for bedømmeren. Parsons og Baglini foreslår, at bedømmere – selvom de er forpligtede til at give deres holdning til kende – vægter objektive begrundelser over subjektive udsagn i deres evalueringer. Kan udsagnet be- eller afkræftes med afsæt i fakta?

Eksempler på subjektive ordvalg, der hyppigt optræder i peer review, er tillægsord som lemfældig og uinteressant og navneord såsom et rod og en fuser. Men sagen er, påpeger Parsons og Baglini, at idealet om retfærdighed og objektivitet lider under brugen af denne type af subjektive ord, som forskerne karakteriserer som ikke-neutrale.

Råd #2: Begræns afsenderorienterede ord

En anden kategori af ord, som bør undgås ifølge Parsons og Baglini, er de ’afsenderorienterede ord’. Disse ord kan tilføje et ekstra lag af betydning til et udsagn og flytter fokus til bedømmerens følelser om teksten.

Eksempler på denne type ord er ”Jeg finder det overraskende, at…”, ”det er skuffende, at manuskriptet ikke…” eller ”dette manuskript indeholder ingen retfærdiggørelse af stikprøvestørrelsen, desværre”. Igen er løsningen enkel, men kan være svær at praktisere: Lad udsagnet stå for sig selv!

Ifølge Parsons og Baglini kan et overforbrug af de afsenderorienterede ord medvirke til at overtale eller påvirke fx redaktører, som risikerer at adoptere bedømmerens følelser.

Råd #3: Pas på hvad du antyder

Vi har alle oplevet at få et kompliment, som indeholder både en positiv kommentar og en negativ antydning som fx ”Hvor er det godt, at du formåede at blive forfremmet”. Nogle af de hyppigste måder at ’antyde’ på i peer review er:

• ”Dette studie indeholder ikke engang en retfærdiggørelse af stikprøvestørrelsen”

• ”Dette studie var ikke i stand til at retfærdiggøre sin stikprøvestørrelse”

• ”Dette studie glemmer at give en retfærdiggørelse af stikprøvestørrelsen”

I hvert tilfælde er der en subtil antydning af at bedømmeren faktisk ikke er imponeret. I samme dur bør man undgå sarkasme og retoriske spørgsmål som fx ”Hvor er retfærdiggørelsen for stikprøvestørrelsen?”

”Vores pointe er, at det bør være tilstrækkeligt at påpege, at stikprøvestørrelsen forringer kvaliteten af studiet – hvis det altså er tilfældet,” argumenterer Christine Parsons og Rebekah Baglini.

Bag om forskningsresultatet

• Studiet identificerer med afsæt i lingvistisk teori ikke-neutral sprogbrug i fagfællebedømmelser.

• Bag studiet står kun Parsons og Baglini.

• Studiet er finansieret af Carlsbergfondets bevilling til Parsons’ forskning.

• Link til den videnskabelige artikel: https://www.cell.com/trends/cognitive-sciences/fulltext/S1364-6613(21)00124-8

Kontakt

Lektor Christine Parsons
Aarhus Universitet, Health, Institut for Klinisk Medicin
Interacting Minds Centre
Mail: christine.parsons@clin.au.dk
Mobil: 29 88 87 75

Assistant Professor Rebekah Baglini
Aarhus Universitet, Arts
Insitut for Kommunikation og Kultur - Lingvistik
Mail: rbkh@cc.au.dk
Mobile: 40 47 31 44