Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Fem eksperter skal granske den danske coronaindsats – tre af dem er fra Aarhus Universitet

Hvordan fungerede sundhedsvæsenets beredskab, da coronapandemien ramte i marts, og var beslutningen om at lukke Danmark ned den rigtige? Sådan lyder det i Folketingets opdrag til en netop nedsat ekspertgruppe, som skal udrede danske myndigheders håndtering af krisen. Tre forskere fra AU er med i gruppen.

11.08.2020 | Ole Frank Nielsen

Tre AU-forskere er med i en netop nedsat ekspertgruppe, som skal udrede danske myndigheders håndtering af krisen. I spidsen står professor emeritus fra Statskundskab Jørgen Grønnegård Christensen (i midten). De to øvrige AU-eksperter er professor i sundhedsjura Helle Bødker Madsen og en af Danmarks førende infektionsforskere, klinisk professor Lars Østergaard (AU og Aarhus Universitetshospital).

I spidsen står professor emeritus fra Statskundskab Jørgen Grønnegård Christensen. De to øvrige AU-eksperter er professor i sundhedsjura Helle Bødker Madsen og en af Danmarks førende infektionsforskere, klinisk professor Lars Østergaard (AU og Aarhus Universitetshospital).

Folketingets nyudpegede ekspertgruppe skal analysere danske myndigheders håndtering af coronakrisen. I gruppen er tre forskere fra Aarhus Universitet. Folketinget ønsker sig blandt andet, at eksperterne vurderer de skiftende teststrategier, kvaliteten af sundhedsvæsenets pandemiberedskab og sammenligner den danske håndtering af pandemien med vores nabolande.

Ekspertgruppen består ud over AU-professorerne af professor Jostein Askim, Institut for Statsvitenskap, Universitetet i Oslo og professor i sundhedsøkonomi Dorte Gyrd Hansen (SDU). Ekspertgruppen skal evaluere perioden fra januar 2020 til den gradvise åbning i maj. Ekspertgruppens resultater vil blive forelagt i januar 2021.

Regeringen har tidligere fået corona-råd fra tre AU-forskere

Det er ikke første gang, forskere fra Aarhus Universitet bliver en vigtig del af corona-indsatsen. I maj nedsatte regeringen en ekspertgruppe med tre forskere, som i lyntempo skulle vurdere, hvilke tiltag der ville give størst samfundsøkonomisk gevinst i forhold til smittetrykket. Det var professorerne Michael Svarer, Philipp Schröder og Torben M. Andersen, alle fra Aarhus BSS, der leverede en rapport, som politikerne dengang kunne støtte sig til i forhandlingerne om genåbningens fase to.

Administrativt, Administration (Faglighed), Alle grupper, Alle AU-enheder, Universitetsledelsens Stab