Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Fertilitetsforskere hyldes med innovationspris

The Next Big Thing hedder prisen, som forskere fra Aarhus Universitet netop har modtaget. Prisen får de for at være på vej mod at udvikle nye lægemidler, der kan aktivere æg hos barnløse kvinder.

10.05.2019 | Helle Horskjær Hansen

Det er ikke første gang, Karin Lykke-Hartmann får anerkendelse for sin forskning. I begyndelsen af maj blev hun hædret med et Proof of Concept grant fra Novo Nordisk Fondens BioInnovation Institute initiativ, som skal hjælpe forskerne med at udvikle en dyremodel. Foto: Unsplash

Biomedicinske forskere fra Aarhus Universitet har netop modtaget Danish IP Fairs pris, The Next Big Thing for deres forskning i fertilitet. 

Forskerne har vist, hvordan æg-reserven kan påvirkes i mus, og derved aktivere de tidligste æg.

”Vi har patent på vores opdagelser og er nu i fuld gang med at modne teknologien til at danne nye mere potente stoffer, der kan fremme dannelsen af modne æg hos infertile kvinder,” siger leder af projektet, Karin Lykke-Hartmann fra Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet.

Forskerne er i øjeblikket i gang med at designe en behandling, der kræver meget lidt stof og kort inkubationstid, det vil sige, at stoffet kun skal være tilstede i relativ kort tid. Udover at øge fertiliteten hos kvinder markant, betyder det også, at bivirkningerne ved fertilitetsbehandlingerne er færre.


Kontakt
Ph.d., lektor Karin Lykke-Hartmann
Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin
Tlf.: 29 39 05 58
Mail: kly@biomed.au.dk

Bevillinger og priser, Sundhed og sygdom, Videnskabelig medarbejder, Institut for Biomedicin, Health, Forskning, Teknisk/administrativ medarbejder, Health, Ph.d.-studerende, Offentligheden/Pressen