Fagmiljøernes betaling til administrationen fastsættes ud fra bl.a. enhedernes omsætning. Fra januar 2017 bliver de eksterne forskningsmidler taget ud af regnestykket for at styrke incitamentet til at hjemtage bevillinger.
08.04.2016 |
Universitetsledelsen har vedtaget et nyt princip for den såkaldte debiteringsnøgle, der fastsætter fagmiljøernes betaling til fællesadministrationen og universitetets fællesudgifter på baggrund af bl.a. omsætning.
I lyset af at universitetets vækstmuligheder på sigt skal findes i de eksterne midler, har den hidtidige model vist sig at have nogle ulemper. Øget omsætning som følge af vækst i eksterne tilskud forhøjer nemlig tilsvarende fagmiljøernes betaling til fællesområdet.
Det princip ønsker universitetsledelsen at gøre op med for at styrke incitamentet til hjemtagning af bevillinger. Fra januar 2017 tages de eksterne forskningsmidler derfor ud af regnestykket. Debiteringsnøglen har desuden indbygget en garanti for, at intet fakultet vil blive opkrævet mere i debitering i 2017 end i 2016.
For løbende at frigøre midler til faglige formål falder den samlede debitering med 2% om året. Debiteringen for 2016 er på ca. 650 mio. kr. svarende til knap 10% af universitetets samlede omsætning. Disse penge går til finansiering af:
Fællesadministrationen | Drift, kontor, løn og øvrige personaleudgifter | Ca. 315 mio. kr. |
Universitetets fællesudgifter | IT-systemer, licenser, rekrutteringsaktiviteter m.m. | Ca. 160 mio. kr. |
Fælles husleje og bygningsdrift | Auditorier, fællesarealer, kantiner m.v. | Ca. 180 mio. kr. |
Fakulteterne finansierer selv deres administrative center.