I går torsdag fremlagde regeringen sit udspil til Finanslov 2018 under overskriften ”Et trygt og sammenhængende Danmark”. Aarhus Universitet regner lige nu på forslaget.

01.09.2017 | Anders Correll

Det er positivt, at regeringen vil løfte det offentlige forskningsbudget med 377 mio. kr. i forhold til 2017. Med det udspil fastholder regeringen sin hidtidige målsætning om at investere 1% af BNP i forskning. Men set i forhold til beskæringen i 2016 på 1,4 mia. kr. er der stadig et efterslæb i forhold til tidligere.

Den såkaldte Forskningsreserve på i alt 1.010 mio. kr. foreslås fordelt med 760 mio. kr. til Innovationsfonden, DFF og udviklings- og demonstrationsprogrammer, mens de resterende 250 mio. kr. fordeles til andre tiltag. En stor del af beløbet går dermed til ”opfyldning” af den nedgang, der ellers ville være mellem 2017 og 2018. Aarhus Universitet støtter i øvrigt de aktuelle politiske bestræbelser på at sikre, at forskningsreserven udmøntes til langsigtede forskningsmål.

Aarhus Universitet så meget gerne – på linje med blandt andre Dansk Industri, Dansk Erhverv og CO-Industri – at der tilføres flere midler til dansk forskning, så Danmark fortsat kan klare sig i den internationale konkurrence. Samtidig opfordrer universitetet til, at man på Christiansborg vil arbejde for en mere langsigtet prioritering af den offentlige forskningsindsats og dermed skabe stabile rammer for forskningsmiljøerne.

På uddannelsesområdet foreslår regeringen, at omprioriteringsbidraget på 2 pct. årligt forlænges frem til 2021 – oprindeligt var det planlagt frem til 2019. Det er på nuværende tidspunkt for tidligt at sige, hvilke konsekvenser det får, men fortsatte nedskæringer står i direkte kontrast til ønsket om øget kvalitet. Værd at bemærke er dog, at regeringen ønsker at forlænge taxameterløftet til de tørre områder på ca. 5.000 kr. pr. STÅ til og med 2019.

Regeringen lægger i udspillet op til, at AAU, CBS og ITU tilsammen tildeles 50 mio. kr. om året i nye basisforskningsmidler i 2018 stigende til 75 mio. kr. i 2019 og 2020. Det står ikke klart, hvordan man ønsker disse midler fordelt, og hvorfor specielt disse miljøer skal tilgodeses. Businessområdet på Aarhus BSS er finansieret på akkurat samme måde som på CBS, og ekspansionen på it- og ingeniørområderne på AU’s fakultet Science and Technology er udfordret på samme måde som de tilsvarende miljøer på hhv. ITU og AAU. Derfor har vi en klar forventning om, at AU-miljøerne tilgodeses på samme måde i fordelingen af basismidler.

Værd at bemærke er også, at regeringen i sit erhvervsudspil ønsker gradvist at hæve skattefradraget for virksomheders investeringer i forskning frem til 2026. Derudover vil man udvide forskerskatteordningen til fordel for højtkvalificerede udenlandske forskere.

AU vil følge den kommende tids forhandlinger tæt og deltage i relevante drøftelse, der kan sikre universiteterne de bedste rammer for forskning og uddannelse.

• Læs pressemeddelelsen fra Forsknings- og Uddannelsesministeriet om det offentlige forskningsbudget 
• Læs initiativer under erhvervsudspillet (gå til punkter under ”Globalisering”)