Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Fire Health-forskere får AUFF-bevillinger

Aarhus Universitets Forskningsfond tildeler fire forskere fra Health i alt seks millioner kroner fra fondens NOVA-program. Midlerne styrker nytænkende forskning i bl.a. fertilitetsbehandling og non-alkoholisk fedtleversygdom.

27.01.2021 | Simon Byrial Fischel

Fire forskere fra Health modtager til sammen seks millioner kroner fra Aarhus Universitets Forskningsfond. Fra venstre: Karin Lykke-Hartmann, Hanne Bjerregård Møller, Lene Baad-Hansen og Mogens Johansen. Fotos: Lars Kruse, AU Foto, Jann Thiele Zeiss og Simon Fischel, Health Kommunikation.

Aarhus Universitets Forskningsfond uddeler endnu engang sine NOVA-bevillinger, som har til formål at iværksætte dristige og nytænkende forskningsprojekter, der har potentiale til at skabe videnskabelige gennembrud. Fire forskere fra tre af fakultetets institutter er blandt modtagerne.

  • Lektor Karin Lykke-Hartmann fra Institut for Biomedicin modtager 2.000.000 kr. til projektet ”Stimulating dormant eggs to improve fertility”.
  • Professor Mogens Johansen fra Institut for Retsmedicin får 2.000.000 kr. til sit projekt, som har titlen ”Discovery of small molecule glucagon receptor agonists using a dual combi-natorial screening and computational modelling approach – future oral drugs to combat NAFLD”
  • Lektor Lene Baad-Hansen fra Institut for Odontologi og Oral Sundhed modtager 1.400.000 kr. til projektet ”Genetic, epigenetic and nutritional risk factors for painful temporomandibular disorders ( TMD)”
  • Lektor Hanne Bjerregård Møller fra Institut for Biomedicin får 600.000 kr. til projektet ”Is OATP the key entry point for bile acids in the colon?”

Om AUFF

Aarhus Universitets Forskningsfond er en privat erhvervsdrivende fond, hvis midler stammer fra virksomheden Auriga Industries A/S. Fondens formål er at støtte den videnskabelige forskning på Aarhus Universitet.

Omtalen her er baseret på materiale fra Aarhus Universitets Forskningsfond.

Bevillinger og priser, Forskning, Videnskabelig medarbejder, Health, Health, Navnenyt, Administration (Faglighed), Teknisk/administrativ medarbejder, Offentligheden/Pressen