Det gør ikke fra eller til, om tarmkræftpatienter CT-scannes to eller fem gange i de første tre år efter operation. Overlevelsen efter fem år er den samme – og i øvrigt bedre end forventet. Det viser et stort dansk/svensk lodtrækningsforsøg, der er offentliggjort i tidsskriftet JAMA.

04.06.2018 | Nanna Jespersgård

Flere kontroller af kræftpatienter må være bedre end færre, siger logikken, men det er ikke tilfældet for patienter, der opereres for tyktarms- og endetarmskræft.

Sådan lyder en vigtig konklusion fra et studie, hvor 2509 patienter med tarmkræft blev tilbudt henholdsvis to og fem opfølgende kontroller i form af CT-scanning kombineret med en blodprøve fordelt henover de første tre år efter operationen. Forskningsresultaterne er netop publiceret i tidsskriftet JAMA.

De ekstra scanninger betød i nogle tilfælde, at tilbagefald af kræftsygdom blev opdaget tidligere, men det øgede ikke sandsynligheden for, at patienterne overlevede de første fem år. Det på trods af, at alle forsøgspersoner blev henvist til ekstra undersøgelser på specialafdelinger ved den mindste mistanke om, at kræften var kommet igen.

De nytteløse ekstrascanninger skal holdes op imod, at mange lande har skruet op for antallet af opfølgende scanninger i den tro, at tættere kontrol forbedrer overlevelsen.  

”Man opnår ingenting ved at lave tre ekstra scanninger. 20 pct. af patienterne får tilbagefald, og cirka 11 pct. dør i løbet af de første fem år på grund af tilbagefald af deres kræft. Det gælder uanset, om de er blevet scannet to eller fem gange. Der er ingen signifikant forskel. Pengene er derfor brugt forgæves, samtidig med at ekstra scanninger udsætter patienterne for unødvendig stråling,” siger klinisk professor, dr. med. Søren Laurberg.

Overraskende få tilbagefald

Et andet vigtigt delresultat er, at antallet af tilbagefald – de omtalte 20 pct. – er beskedent ift., hvad forskerne forventede.

”Alle forsøgspersoner har været stadie 2 og 3 patienter, hvor kræften er fremskreden, så vi regnede med, at det ville være mindst det dobbelt. Det er et glædeligt udtryk for, at diagnostik og behandling er blevet markant bedre i de seneste år,” siger Søren Laurberg, der arbejder på Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet samt Mave- og Tarmkirurgi, Kirurgisk afdeling ved Aarhus Universitetshospital.

12 år undervejs

Projektet blev sat i gang i januar 2006 på initiativ af Peer Wille-Jørgensen, der er overlæge på Bispebjerg Hospital. Hans ønske var at efterprøve en række mindre og dermed usikre studier, der tydede på, at man kunne forbedre overlevelsen efter operation for tarmkræft ved en tættere kontrol.

Peer Wille-Jørgensen samlede på den baggrund en styregruppe af førende danske, svenske og engelske kirurger, som i fællesskab designede og planlagde forskningsprojektet, som fik navnet COLOFOL. I gruppen sad bl.a. klinisk professor Søren Laurberg og professor Henrik Toft Sørensen fra Klinisk Epidemiologisk Afdeling, der skulle stå for dataanalysen. Klinisk Epidemiologisk Afdeling hører ligeledes under Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet / Aarhus Universitetshospital.

I forsøget blev halvdelen af patienterne ved lodtrækning tilbudt kontrol to gange, mens kontrolgruppen – den anden halvdel – fik tilbudt de tre ekstra scanninger. Som noget vigtigt blev der udarbejdet faste retningslinjer for, hvilke undersøgelser der yderligere skulle foretages, hvis der hos en forsøgsdeltager var mistanke om, at kræften var kommet igen.

Det klinisk randomiserede studie kørte fra 2006 til december 2010 med afsluttende femårs-opfølgning ved udgangen af 2015. Siden er der gået to et halvt år med analyser på tværs af de medvirkende lande.

Kontrol skal gøre en forskel

”Fra starten ville vi gerne have flere lande med i forsøget, og vi var i kontakt med bl.a. Norge og Irland. Men de meldte fra, fordi de allerede havde indført ekstra scanninger, og så er det i praksis umuligt at finde forsøgspersoner, der vil lægge krop til et tilbud om mindre kontrol,” forklarer Søren Laurberg, der betegner forskningsresultatet som et vigtigt ’ikke-resultat’ ift. de kliniske retningslinjer i de mange lande, der anbefaler tæt kontrol.

Han forventer, at studiet vil føre til, at den anbefalede tæthed af kontrollen vil falde – formentlig til det danske niveau, hvor man i undersøgelsesperioden har fastholdt at kontrollere de tarmkræft-opererede efter et og tre år.

”Som jeg ser det, har studiet på den måde forhindret, at man nationalt har indført tæt kontrol efter operation af tarmkræft på et for løst grundlag,” siger Søren Laurberg, der peger på, at man – også ved andre kræfttyper – oplever en bevægelse i retning af stadig mere kontrol og billeddiagnostik.

”Men det skal jo gøre en forskel. En CT-scanning koster 2500 kroner, så ift. spørgsmålet om to eller fem scanninger er det 7500 kroner, der kan spares pr. patient – for slet ikke at tale om arbejdstid på sygehusene og tabt arbejdstid for de mennesker, der tager fri og bruger timer på en overflødig scanning,” siger Søren Laurberg.

---

Bag om forskningsresultatet

• Studiet er et ublindet klinisk randomiseret studie
• Vigtige samarbejdspartnere for Søren Laurberg, Peer Wille-Jørgensen og Henrik Toft Sørensen, der er nævnt i artiklen, er afdøde professor Lars Påhlman, Uppsala universitet, og professor Ingvar Syk, Lund Universitet.
• Studiet er finansieret af Kræftens Bekæmpelse og Det Frie Forskningsråd. De ekstra scanninger er betalt af det offentlige sygehusvæsen i Danmark og Sverige.
• Den videnskabelige artikel, som medieomtalen bygger på, Effect of More vs Less Frequent Follow-up Testing on Overall and Colorectal Cancer–Specific Mortality in Patients With Stage II or III Colorectal Cancer er publiceret i JAMA og kan hentes via https://jamanetwork.com/journals/jama/fullarticle/2681744

Kontakt:

Klinisk professor, dr.med. Søren Laurberg
Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet og
Mave- og Tarmkirurgi, Kirurgisk afdeling P, Aarhus Universitetshospital
Mail: soeren.laurberg@aarhus.rm.dk 
Telefon: 7846 7715
Mobil: 2010 2934