Stadig flere har ikke bare én, men flere kroniske sygdomme, og det øger i høj grad risikoen for at dø tidligt. En befolkningsundersøgelse fra Aarhus Universitet har fulgt yngre patienter med en eller flere kroniske sygdomme i op til 25 år. Sundhedsvæsenet er ikke tilpasset denne voksende patientgruppe.

09.12.2020 | Ib Salomon

Tallene er alvorlige: En 30-årig med tre eller flere kroniske sygdomme har kun omkring 30 procents chance for at blive 55 år. Og blandt de 50-årige med tre eller flere kroniske lidelser, når kun 8 procent at fylde 75. Det viser en omfattende befolkningsundersøgelse, hvor yngre og midaldrende med en eller flere kroniske sygdomme er blevet fulgt i op til 25 år. Undersøgelsen er gennemført af ph.d.-studerende Nils Skajaa fra Klinisk Epidemiologisk Afdeling på Aarhus Universitet og Universitetshospital og er baseret på data fra det nationale danske Landspatientregister. 

En kronisk sygdom er defineret som vedvarende sygdom som ofte er forbundet med dårligere livskvalitet og tidligere død, og i undersøgelsen har Nils Skajaa og kolleger fulgt patienter med 19 veldefinerede kroniske sygdomme så som hjertesygdomme, kræft, diabetes, demens samt bindevævs- og nyresygdomme. De 19 sygdomme er beskrevet i det, der kaldes Charlson Comorbidity Index, et meget brugt og internationalt valideret klassificeringssystem, og resultaterne kan derfor anvendes internationalt. 

Tre store grupper fulgt i op til 25 år

I undersøgelsen, som er offentliggjort i BMJ Open, har Nils Skajaa fulgt tre separate grupper: Hvis en person på sin 30, 40 eller 50-årsdag havde en eller flere kroniske sygdomme, blev hun eller han inkluderet og derefter fulgt i op til 25 år for at finde ud af, hvordan han eller hun klarede sig på langt sigt. Undersøgelsen dækker perioden 1979-2014 og omfatter 75.793 personer, der alle har været indlagt. Som sammenligningsgruppe fungerede personer uden kroniske sygdomme, men med samme alders - og kønsfordeling. Sammenligningsgruppen tæller 378.965 personer. Undersøgelsen tager tillige højde for socioøkonomiske forhold, så som uddannelse og indkomst.

"Og skal jeg fremhæve et resultat, som gjorde stort indtryk på mig, er det at en 30-årig med lav indkomst mister næsten tre leveår over de næste 25 år, hvis han eller hun har en mindst én kronisk sygdom, mens en 40-årig med høj indkomst mister 2,4 leveår - selv om vedkommende allerede har levet 10 år mere end den 30-årige", siger Nils Skajaa. Undersøgelsen understøtter med andre ord vores viden om ulighed i sundhed. 

Sundhedsvæsenet er ikke gearet til denne gruppe

Kroniske sygdomme er udbredte, og det bliver stadig mere almindeligt at have flere end én. I undersøgelsen blev der således fundet 9.802 personer med mindst to kroniske sygdomme. 

"Og det er en udfordring, for sundhedsvæsenet er i høj grad ikke gearet til denne voksende gruppe, tvært imod bliver behandlingen mere og mere specialiseret og fokuseret på enkelte organer og sygdomme. Der er brug for at imødekomme disse patienter ved at forbedre koordinationen mellem de forskellige specialer, så behandlingen ikke bliver så fragmenteret", mener Nils Skajaa.

Undersøgelsen omfatter alene patienter, der har været indlagt, og det giver en vis skævhed, for som Nils Skajaa siger: "I dag lever mange med kroniske sygdomme uden at blive indlagt. Nogle bliver fx alene behandlet af praktiserende læger, og dem har vi ikke data fra".

Undersøgelsen tager heller ikke højde for, at både alvorligheden og behandlingen af en række sygdomme har ændret sig gennem de op til 25 år, patienterne er blevet fulgt. HIV er et godt eksempel - i dag findes der behandlinger, så HIV ikke udvikler sig til AIDS.

"Så alt i alt finder vi måske en højere absolut risiko end vi ville finde i dag", mener Nils Skajaa. Men selv med disse forbehold afdækker undersøgelsen, at uanset om man er 30, 40 eller 50 år er der markant forskel i dødeligheden mellem den generelle befolkning og mennesker med kroniske sygdomme. Nils Skajaa påviser, at forskellen er nogenlunde den samme, hvad enten man er 30, 40 eller 50 år. 

Unikke sundhedsdata i Danmark

At det har været muligt at gennemføre en så omfattende undersøgelse skyldes dels det danske cpr-register, dels det nationale, danske Landspatientregister, som siden 1977 har registreret samtlige indlæggelser på hospitalsafdelinger. 

”De danske sundhedsdata er helt unikke, for vi kan koble registre og databaser sammen på individ-niveau. Det betyder, at vi udover at have unikke data på hospitalsindlæggelser kan følge hver enkelt patient over lang tid uden at miste dem. Det er ikke muligt i de fleste andre lande, hvor der ikke har været samme tradition for registrering og hvor sundhedssystemet ofte er privatiseret.”, forklarer Nils Skajaa.

Bag om forskningsresultatet

Der er tale om en befolkningsundersøgelse. Undersøgelsen udgår fra Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitet og Universitetshospital

Link til undersøgelsen: https://bmjopen.bmj.com/content/10/10/e038131

Kontakt

Ph.d.-studerende Nils Skajaa

Mail: nilsskajaa@clin.au.dk

Mobil: 61 70 39 70