Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Flere udenlandske forskere i tvivl om opholdsregler

Historier om udenlandske forskere, som risikerer bødestraf for at holde foredrag, har givet varme telefoner hos AU HR og Talentudviklingsenheden. Mediedækningen har været positiv, men har også bidraget til forvirringen, mener funktionschef.

20.12.2017 | Thomas Grønborg Sørensen

Udenlandske forskere på forskerordningen må gerne agere censor på andre universiteter. Foto: Lars Kruse.

Se den vejledning, som Mobilitetsteamet har lavet (klik på pil ned for at se hele dokumentet).

Brooke Harrington arbejder ikke på Aarhus Universitet.

 Ikke desto mindre har medarbejderne i AU HR og Talentudviklingsenhedens Forskermobilitetsteam hørt en hel del til hendes navn i den forgangne måned. Flere udenlandske forskere har nemlig henvendt sig, fordi de i kølvandet på den amerikanske økonomiprofessors sag er blevet usikre på reglerne for bibeskæftigelse.

 ”Vi har især hørt fra de administrative centre på ST og Health, at der kommer mange henvendelser. Flere udtrykker også frustration over de signaler, som reglerne sender, og det er næsten det mest ærgerlige. For alle er jo enige om, at Danmark har brug for dygtige udenlandske forskere, og vi vil gerne have, at de føler sig velkomne”, siger Michael Winther, der er funktionschef for Talentudviklingsenheden og arbejder med blandt andet forskermobilitet.

 

Regelændringer er på vej

Han forklarer, at mange har fulgt mediernes afdækning af sager, hvor Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) har politianmeldt udenlandske forskere for at agere censor eller holde eksterne oplæg. Derefter har de henvendt sig til deres lokale HR-partner for at høre, om de selv risikerer at komme i klemme.

”Det er kommet bag på de fleste, at reglerne har givet mulighed for at føre de her sager. Derfor er det meget positivt, at der er kommet opmærksomhed på det, og det ser ud til, at der er ændringer på vej. Jeg noterer mig i hvert fald, at både integrationsministeren, forskningsministeren og statsministeren har givet udtryk for, at de vil arbejde på en løsning, der kan gøre livet lettere for forskere fra ikke-EU-lande, der gerne vil engagere sig i samfundet på linje med deres EU-kolleger”, fortæller Michael Winther.

Han peger dog også på, at nyhedsdækningen delvist har bidraget til forvirringen, fordi nogle af de omtalte sager ikke ville kunne opstå i dag:

”SIRI har i mellemtiden accepteret, at det er en del af enhver forskers arbejde at agere censor for andre universiteter. Derfor behøver man heller ikke søge særlige tilladelser for at være censor – i hvert fald hvis man opholder sig i Danmark på forskerordningen. Men reglerne er komplicerede, og jeg forstår vitterlig godt, at mange er kommet i tvivl”.

 

En kort tjekliste

Michael Winther forklarer, at de fleste sager uden videre vil kunne afklares, hvis man har svar på to spørgsmål:

1)    Under hvilken ordning opholder du dig i Danmark?

2)    Hvilken type arbejde er der tale om?

Hvis man kender svaret på de to spørgsmål, så vil mange sager kunne afklares ved at kigge i den oversigt, som Mobilitetsteamet har lavet for at give et overblik over reglerne.

Det gælder både for arbejde i relation til éns job - og for privat, frivilligt arbejde, at reglerne er forskellige alt efter svarene på de to spørgsmål.

Mobilitetsteamet opfordrer til, at man tager kontakt til Inge Aachmann Pedersen i Mobilitetsteamet, hvis man stadig er i tvivl om sin sag.

 

 

Se også oplysningssiden for medarbejdere uden for EU/EØS

Forskning, Administration (Faglighed), Alle grupper, Alle AU-enheder, Ledelsen, Administrativt
Download
bibesk-vejl.pdf (41 Kb)