Genforskere fra 34 lande har forenet kræfterne om at se de biologiske årsager til skizofreni i kortene. I en artikel i Nature peger bl.a. Aarhus-forskere på godt 80 nye gener med betydning for at udvikle skizofreni. Det åbner mulige veje for fremtidig behandling.

23.07.2014 | Kirsten Olesen

Den hidtil største kortlægning af biologiske årsager til skizofreni er netop publiceret i et af verdens førende videnskabelige tidsskrifter, Nature.

Studiet, der tæller forskere fra Aarhus Universitet blandt de mere end 300 forfattere, har fundet flere end 100 gener med betydning for udvikling af den alvorlige psykiske sygdom. Mere end 80 af generne har man ikke tidligere forbundet med skizofreni. Og disse gener kan potentielt vise vej til molekyler, som fremtidig behandling kan rettes mod.

Samtidig har forskerne vist, at de identificerede gener dels er meget aktive i hjerneceller, dels er aktive i celler i immunsystemet, bl.a. i de såkaldte B Lymfocytter.

”Det er nok ikke så overraskende, at vi kan forbinde skizofreni til hjernen. Det var mere overraskende at se, at generne er aktive i immunsystemet, selv om det støtter en tidligere videnskabelig hypotese”, siger professor i medicinsk genetik Anders Børglum fra Aarhus Universitet.

Mulighed for at lave klar risikoprofil

Forskerne fandt sidste år 13 gener med betydning for udvikling af sygdommen, som i høj grad skyldes arvelige faktorer. Og med det nye, meget omfattende studie mener de at have fundet mange af de mest fremtrædende genvarianter:

”Vi tror, at flere tusinde af de 10 mio. almindeligt forekommende genvarianter kan have betydning for udvikling af skizofreni. Nu har vi fundet godt 100 af dem, og for hvert gen kan vi få en forståelse for de biologiske processer. Det er et stærkt håndtag for arbejdet med at finde veje, som vi kan behandle sygdommen ad”, siger Anders Børglum.

Han konkluderer, at der er 10 til 20 gange større risiko for at udvikle skizofreni for den person, der har mange af de involverede genvarianter, end den person der har få af dem.

”Det betyder, at vi kan lave en klar opdeling i risikoprofiler på baggrund af genetiske analyser”, siger han.

1.800 danske DNA-profiler testet

Studiet er det største genetiske studie nogensinde af biologiske årsager til skizofreni. I alt 52 forskellige studier af befolkningspopulationer fra 34 lande indgår i studiet, og Aarhus-forskerne har bidraget med studier af DNA fra 900 raske og 900 syge danskere via de danske biobanker. 
DNA’et er undersøgt for ca. 10 mio. genetiske varianter, og det svarer til alle hyppigt forekommende varianter i en befolkning.
Op mod 30.000 danskere lider af skizofreni, og omkring én procent af befolkningen vil på et tidspunkt i deres liv udvikle sygdommen.

Læs artiklen “Biological insights from 108 schizophrenia-associated genetic loci” i Nature

Fakta

• Flere end 300 forfattere fra 34 lande står bag artiklen i Nature.
• I alt ca. 150.000 personers DNA indgår i undersøgelsen.
• Dopamin-receptoren DRD2, som er et kendt målmolekyle for behandling, er blandt de nye gener, som forskerne har identificeret. Flere af de øvrige 83 nye genområder kan rumme nye målmolekyler for behandling.
• De danske forskere indgår i det internationale forskerkonsortium ”Schizophrenia Working Group of the Psychiatric Genomics Consortium”.
• Fra Aarhus Universitet har deltaget forskningsteams under henholdsvis professor Anders Børglum, Institut for Biomedicin, professor Ole Mors, Institut for Klinisk Medicin, og professor Preben Bo Mortensen, Institut for Økonomi – alle fra det nationale forskningsprojekt iPSYCH og det interdisciplinære forskningscenter iSEQ ved Aarhus Universitet. De har bl.a. samarbejdet med Statens Serum Institut. 

Yderligere oplysninger

Professor Anders Børglum
Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin
Direkte tlf: 8716 7768
Mobil: 6020 2720
anders@biomed.au.dk