Et internationalt studie, med bidrag fra danske iPSYCH, har bragt os et skridt nærmere i at forstå, hvorfor nogle personer får bipolar sygdom.

14.05.2019 | Helle Horskjær Hansen

Der er to typer af bipolar sygdom. Type 1 og type 2. Førstnævnte bliver betragtet som den klassiske form, hvor manier og også ofte depressioner optræder, mens man oplever depressioner og mildere former for manier ved type 2.

Efter seks års arbejde er det lykkedes et hold af blandt andet danske forskere at afdække gener, som har en betydning for at udvikle bipolar sygdom, det der tidligere hed maniodepressiv sygdom.

”Vi har identificeret 30 steder i vores arvemasse, hvor genetiske variationer kan påvirke risikoen for at udvikle bipolar sygdom. Det skal hjælpe med bedre at forstå årsagerne til, at sygdommen udvikles,” fortæller professor Anders Børglum fra Aarhus Universitet og det nationale psykiatriprojekt iPSYCH.

Han har ledet det danske bidrag til studiet, der netop er blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature Genetics. I studiet har forskerne sammenlignet arvemassen hos 29.000 personer med bipolar sygdom og 160.000 uden. 

Deler risikofaktorer med skizofreni og depression

Det er den største genetiske undersøgelse af bipolar sygdom. I analyserne fandt Anders Børglum og kolleger frem til, at bipolar sygdom type 1 i høj grad deler genetiske risikofaktorer med skizofreni, mens type 2 synes at være mere forbundet med depressive lidelser.

”Der var også forskel i den genetiske sammensætning mellem personer med bipolar sygdom type 1 og dem med bipolar sygdom type 2. Førstnævnte har en historie med alvorlige maniske episoder, sidstnævnte oplever ikke så alvorlige episoder, men har i  stedet flere mindre episoder af hypomani, hvor man er vedvarende let opstemt” forklarer Anders Børglum.

Sygdommen kan være meget alvorlig præget af udtalte humørsvingninger med både maniske og depressive perioder. Ud over det kan folk også lide af vrangforestillinger, hallucinationer og problemer med adfærden.

Ny bedre behandling på sigt

I Danmark vil 50.000 - 100.000 mennesker få sygdommen i løbet af deres liv, og sandsynligvis er der mange med lettere maniske symptomer, der ikke søger hjælp. I sidste ende håber forskerne, at deres undersøgelser vil føre til en bedre forståelse af de molekylære mekanismer, der ligger til grund for bipolar sygdom.

”Dette kan give grundlag for udvikling af nye, mere effektive og bedre målrettede behandlinger og vil således forhåbentlig forbedre behandlingen betydeligt til gavn for de personer, der lider af denne alvorlige psykiske sygdom, og deres pårørende,” siger Anders Børglum.

Bag om resultatet

• Studietype: Kohorteundersøgelser i 14 lande i Europa, Nordamerika og Australien.
• Ekstern finansiering: Lundbeckfonden og flere internationale fonde som Stanley Foundation og NIH/NIMH.
• Samarbejdspartnere: Studiet har bidrag fra 207 institutioner i 22 lande, primært forskere fra the Broad Institute ved Harvard og MIT samt Massachusetts General Hospital i Boston, men også en lang række internationale forskere og institutioner organiseret i The Psychiatric Genomics Consortium.
• Den videnskabelige artikel 'Genome-wide association study identifies 30 loci associated with bipolar disorder' er offentliggjort i tidsskriftet Nature Genetics.

Kontakt

Professor og centerleder, Anders Børglum
Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin
Tlf: 60 20 27 20. 
Mail: anders@biomed.au.dk