Særlige gen-varianter i menneskets arvemasse, der er vigtige for hjernens udvikling tidligt i fosterets liv, optræder hyppigt ved psykiatriske lidelser. Det viser en undersøgelse fra iPSYCH.

28.01.2019 | Henrik Larsen

Forskerne undersøgte i alt otte millioner gen-varianter og fandt, i den forbindelse ud af, at en række af disse varianter forekommer særlig hyppigt hos mennesker, der har en eller flere af de psykiatriske lidelser skizofreni, depression, bipolar lidelse, autisme og ADHD.

Det fortæller professor Thomas Werge fra Region Hovedstadens Psykiatri, Københavns Universitet og Lundbeckfondens Initiativ for Integreret Psykiatrisk Forskning, i daglig tale iPSYCH, som Lundbeckfonden har støttet med i alt 361 mio. kr.:

”Når man ser nærmere på disse gen-varianter kan man nemlig konstatere, at de blandt andet er knyttet til gener, der er aktive i forbindelse med etablering af synapser i hjernen i fostertilstanden – det vil sige dannelsen af de ’ledninger’, som løber fra nervecelle til nervecelle. Og det betyder, at årsager til psykisk sygdom i virkeligheden kan stamme helt tilbage fra et tidspunkt i graviditeten, hvor fosterets hjerne var ved at blive dannet.”

Thomas Werge har stået i spidsen for undersøgelsen, som netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature Neuroscience. Fra dansk side har arbejdet også involveret forskere fra Aarhus Universitet, Statens Serum Institut og DTU. Desuden har forskere fra Australien, Schweiz og USA deltaget.

Kæmpe batteri af blodprøver

Forskere, som undersøger psykiatriske lidelser, har længe haft den antagelse, at der på tværs af psykiatriske diagnoser vil være fælles arvelige træk. En antagelse, der også har bygget på det forhold, at en ’vifte’ af psykiatriske lidelser ofte kan ses optræde samtidig – både i familier og hos enkeltpersoner.

Om det forholder sig således, har været efterprøvet i en række forskellige undersøgelser - men aldrig i et arbejde, som reelt involverer en hel befolkning, forklarer Thomas Werge:

”Og det er lige præcis, hvad vi har gjort – for vi har kigget på en hel befolkning, nemlig den danske. Ved at gøre det på den måde, opnår man den højst mulige grad af statistisk sikkerhed, fordi man kan udelukke en lang række tilfældigheder, som blandt andet har at gøre med udvælgelse af undersøgelsesmaterialet. Samtidig får vi et meget detaljeret billede af alle former for psykiske lidelser, som kan ramme et menneske.”

Undersøgelsen bag artiklen i Nature Neuroscience baserer sig på de blodprøver, der med forældrenes accept tages af de allerfleste nyfødte i Danmark. Det er de såkaldte hælprøver, også kendt som PKU-prøver, som forskere kan få adgang til at arbejde med i anonymiseret form.

PKU-arkivet er det eneste af sin slags på verdensplan, og ved at kigge på DNA-profilerne fra samtlige prøver taget i perioden 1980 til 2005 kunne Thomas Werge og hans kolleger foretage en helt speciel undersøgelse:

Prøverne er nemlig koblet til det danske sundhedssystems CPR-registreringer, hvilket vil sige, at journalen bag den enkelte PKU-prøve ud over at rumme den pågældende persons DNA også i anonymiseret form indeholder mange af de helbredsinformationer om vedkommende, der er lagret i det offentlige sundhedssystem. Herunder oplysninger om psykiatriske diagnoser.

”Da vi i 2012 kiggede på registrene bag samtlige PKU-prøver taget i perioden 1980-2005 – i alt omkring 1,5 millioner - kunne vi derfor se, at 46.000 personer fra denne gruppe hen ad vejen havde fået en eller flere af de store psykiatriske diagnoser. Og disse personers DNA sammenlignede vi så med DNA’et fra et tilstrækkeligt stort antal helt tilfældige personer i registeret, som ikke havde fået en psykiatrisk diagnose,” fortæller professor Thomas Werge.

Et spørgsmål om sårbarhed

Men hvad betyder disse opdagelser? Er det for eksempel sådan, at de genvarianter, der i undersøgelsen viser sig at optræde særlig hyppigt hos mennesker, som er diagnosticeret med en af de fem store psykiatriske lidelser, med sikkerhed vil udløse sygdom?

”Nej, så enkelt er det ikke”, siger professor Thomas Werge: ”Men kendskabet til sådanne konkrete, disponerende processer tillader os kvalificeret at søge efter ’matchende’ miljøfaktorer, der er aktive i samme tidsperiode under fosterudviklingen, og som gør de følsomme personer syge men som har ringe effekt på ikke-følsomme personer.”

Hertil kommer, påpeger den videnskabelige artikels førsteforfatter, forskningsleder Andrew Schork fra iPSYCH, ”at vores undersøgelse viser, at kimen til både tidligt og sent debuterende psykiske lidelser til dels lægges i fostertilstanden; altså meget, meget tidligt i livet og længe før sygdom ’opstår’.”

Den viden om sammenhænge mellem psykisk sårbarhed og genetik, den nye undersøgelse rummer, bør kunne bruges i forebyggelsessammenhænge, mener Thomas Werge:

”Måske kan denne viden hjælpe os til at finde positive miljøpåvirkninger, så vi eksempelvis kan blive endnu bedre til at rådgive gravide om hvad de skal undgå for ikke at belaste eller udløse psykisk sårbarhed hos fosteret.”

Bag om resultaterne

Samarbejdspartnere fra Aarhus Universitet, Statens Serum Institut og DTU. Desuden har forskere fra Australien, Schweiz og USA deltaget.

Undersøgelsen er finansieret af Lundbeckfonden.

Resultaterne fra undersøgelsen er blevet offentliggjort i artiklen ‘A genome-wide association study of shared risk across psychiatric disorders implicates gene regulation during fetal neurodevelopment’ i Nature Neuroscience.

Kontakt

Professor Thomas Werge
Region Hovedstadens Psykiatri &

Københavns Universitet
thomas.werge@regionh.dk