En gruppe forskere med dansk deltagelse har opdaget, hvad der får nogle autoimmune sygdomme som leddegigt og lupus til at udvikle sig til det værre. Svaret kan blive nøglen til at bremse flere uhelbredelige autoimmune sygdomme, hvor kroppen går til angreb på sig selv.

05.09.2017 | Mette Louise Ohana

Ca. 300.000 danskere lider af en uhelbredelig autoimmun sygdom f.eks. leddegigt.

Ingen ved præcist, hvorfor immunforsvaret i nogle tilfælde finder på at angribe raske organer og væv, hvilket fremkalder kroniske autoimmune sygdomme som bl.a. sklerose, leddegigt og stofskiftesygdomme. Men et nyt forskningsresultat giver nu svar på, hvordan visse autoimmune sygdomme spreder sig i kroppen. Dermed er vejen banet for at kunne udvikle mere målrettet medicin, som i bedste fald kan hindre, at sygdomme som bl.a. leddegigt og den noget mere sjældne lupus får lov at udvikle sig.

Det er håbet bag et nyt forskningsresultat, som netop er blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift Cell. Bag opdagelsen står en forsker fra Aarhus Universitet i samarbejde med kolleger fra bl.a. Harvard Medical School og Boston Children’s Hospital.

Vigtig viden for at udvikle medicin

Når man bliver ramt af en infektion, danner immunsystemet normalt antistoffer, der neutraliserer sygdommen ved at binde sig til bestanddele af bakterier og virus, såkaldte antigener. Samme proces foregår ved nogle autoimmune sygdomme, blot med den afgørende forskel, at immunsystemet danner antistoffer mod bestanddele af kroppens egne celler og væv, de såkaldte autoantigener.

Læger og forskere har længe vidst, at sygdommen udvikler sig med tiden, så flere organer og væv bliver angrebet. Det, der hos en patient med lupus kommer til udtryk som bl.a. ledsmerter, nyreskader og udslæt. Men ingen har forstået, hvordan den udvikling foregår.

”Vi har opdaget, at de såkaldte B-celler, der producerer antistofferne, over tid rekrutterer andre B-celler til også at udvikle skadelige antistoffer. Dermed spreder sygdommen sig som ringe i vandet. At vi nu kan påvise præcist, hvad der sker på celleniveau ved nogle af sygdommene, er et stort skridt i den rigtige retning i forhold til at udvikle medicin, der målrettet kan bremse den negative spiral, immunforsvaret sætter i gang,” fortæller Søren Egedal Degn, der er adjunkt på Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet og idémand bag forskningsprojektet.

Han understreger, at autoimmune sygdomme er et meget komplekst felt, og at den nye viden kun gælder nogle af sygdommene. Til gengæld kan den implementeres i de nuværende medicinske behandlinger mod leddegigt og lupus, så man kan behandle patienterne på et tidligt stadie. Det vil dog tage ca. fem år, før ny medicin kan være klar til brug, da den først skal udvikles og testes. 

Om autoimmune sygdomme

• Autoimmune sygdomme dækker over både ret hyppige sygdomme som type 1-diabetes, psoriasis, en undergruppe af stofskiftesygdomme og leddegigt til mere sjældne tilstande som Systemisk Lupus Erythematosus (SLE) og Sjögrens sygdom.
• Samlet set lider ca. 300.000 danskere af en autoimmun sygdom.
• I den vestlige verden er autoimmune sygdomme blandt de hyppigste årsager til dødsfald og forringet livskvalitet, og forekomsten af autoimmune sygdomme er i kraftig stigning.
• Tre ud af fire af dem, der rammes af autoimmune sygdomme, er kvinder.

Kilder: Patientsammenslutningen De autoimmune, Autoimmune Registry og American Autoimmune Related Diseases Association

Om forskningsresultatet

• Studiet er grundforskning.
• Forskningsresultatet er opnået i et samarbejde mellem forskere fra Aarhus Universitet og bl.a. Harvard Medical School, Boston Children’s Hospital, Stanford University og Massachusetts Institute of Technology.
• Studiet er finansieret af EU via Søren Egedal Degns Marie Curie Fellowship og er også støttet af Benzon Fonden samt National Institutes of Health.
• Den videnskabelige artikel ”Clonal Evolution of Autoreactive Germinal Centers” er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Cell.

Kontakt

Adjunkt Søren Egedal Degn
Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin
Mobil: 22 14 17 03
Mail: sdegn@biomed.au.dk