Det Frie Forskningsråd | Sundhed og Sygdom har netop uddelt millionbevillinger, og flere sundhedsvidenskabelige forskere fra Aarhus Universitet modtog en økonomisk håndsrækning til deres forskning.

09.07.2013 | Helle Horskjær Hansen

Otte forskere fra Aarhus Universitet har netop fået del i de godt 150 millioner kroner, Det Frie Forskningsråd | Sundhed og Sygdom (FSS) har bevilliget til sundhedsfaglig forskning.

Ved uddelingen 2013 er der givet bevillinger til 64 forskningsprojekter, deriblandt til flere højt kvalificerede udenlandske forskere, der udfører forskning i Danmark.

En af de dem er den britiske professor David Brooks. Han anses som en af verdens førende neuroforskere og blev i 2012 rekrutteret af Aarhus Universitet. Med støtte fra FFS skal David Brooks undersøge, om bekæmpelse af betændelse i hjernen kan biddrage til at forebygge demens.

De modtog også

Bente Jespersen, Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin og Aarhus Universitetshospital, Nyremedicinsk Afdeling.
I Context-studiet vurderer Bente Jespersen og hendes forskerteam effekten af iskæmisk conditionering mod shocknyre, når transplantation fra en afdød donor finder sted. De undersøger, om afklemning af blodforsyningen til det ene ben med en blodtryksmanchet i korte perioder under operationen vil beskytte den transplanterede nyre.
Projektets formål er at forbedre og forlænge funktionen af transplanterede nyrer og at få ny viden om årsagerne til nyresvigt efter en nyretransplantation.

Gregers Wegener, Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin, Translationel Neuropsykiatrisk Forskningsenhed (TNU).
Formålet med projektet er at klarlægge de underliggende biologiske mekanismer, som er involveret i TOX-induceret depression. Det er for nylig kommet frem, at parasitten Toxoplasma gondii (TOX) kan være involveret i en række psykiatriske sygdomme, heriblandt depression.

Jens Overgaard, Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin og Aarhus Universitetshospital, Afdeling for Eksperimentel Klinisk Onkologi.
Hvordan strålebehandling virker på kræftsvulster, afhænger af en række faktorer, der er knyttet til både patienten som selve svulsten. Blandt andet biologiske forhold som svulstcellers vækst og ændringer i svulsters mikromiljø. Det er projektets formål at undersøge en række af de faktorer og deres indbyrdes forhold.

Søren Nielsen, Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin og Aarhus Universitetshospital, Medicinsk Endokrinologisk Afdeling.
Type 2 diabetes er karakteriseret ved høj triglycerid-TG, lav HDL-kolesterol og små LDL-partikler, som øger risikoen for hjerte-kar-sygdom. Projektets formål er at undersøge 12 type 2 diabetiske og 12 alders og BMI matchende raske personer. Resultaterne vil betyde noget for at planlægge interventionsstudier i forhold til at opnå en bedre behandling af patienterne.

Tine Brink Henriksen, Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin og Aarhus Universitetshospital, Børneafdeling, SKS.
For tidlig fødsel er i Danmark den afgørende årsag til sygdom og død blandt nyfødte. Projektet vil undersøge, om en hyppig genetisk variant forbundet med forhøjelse af blodets gule farvestof (bilirubin) beskytter for tidligt fødte børn mod en række alvorlige sygdomme.

Holger Brüggemann, Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin.
En af de mest dominerende bakterier på menneskets hud, Propionibacterium acnes, formodes at spille en væsentlig rolle i forhold til vores sundhed, men er samtidig klart forbundet med akne. Formålet med projektet er at kortlægge den molekylære baggrund for Propionibacterium acnes’ positive og negative sider, og hvilke konsekvenser det har for sundhedstilstanden.

Prapaporn Pisitkun, Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin.
Systemisk lupus erythematosus (SLE) er en af de mest almindelige systemiske autoimmune sygdomme. Formålet med projektet er at teste hypotesen, at DNA-medieret immunaktivering spiller en vigtig rolle i sygdomsmekanismen ved SLE, samt at akutte og kroniske herpesvirus-infektioner påvirker SLE sygdommen.