Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017 har skabt og styrket en lang række samarbejder. Kultur er kommet til at spille en mere central rolle, ikke mindst politisk. Selvom borgernes kulturforbrug var uændret i 2017, bakker de efter kulturhovedstadsåret stadig op om byens og regionens værtsskab. Sådan lyder nogle af resultaterne i den forskningsbaserede evaluering af Aarhus 2017. Forskerne bag undersøgelsen opfordrer til, at vi griber det momentum, Aarhus 2017 har skabt.

10.12.2018 | Ida Hammerich Nielson

Forskernes undersøgelser viser, at Aarhus 2017 har bragt kultur på dagsordenen i en anden grad end tidligere, og at der er skabt momentum for en udvikling af kulturens rolle og værdi, både hos politikerne, kulturinstitutionerne og befolkningen. Kultur bliver ikke set som noget perifært men som noget, der kan skabe fællesskab, forandring og livskvalitet. Foto: Jakob Lerche

Forskere fra Aarhus Universitet har siden 2013 fulgt kulturhovedstadsprojektet og gennemført en forskningsbaseret evaluering af Aarhus 2017. Evalueringen peger blandt andet på, at Aarhus 2017 har skabt og styrket en lang række samarbejder. Ikke mindst er alle kommunerne i Region Midtjylland fundet sammen i et tæt samarbejde om kulturhovedstadsprojektet.

”Hvor kommunerne måske tidligere har set hinanden som konkurrenter, har de i forbindelse med Aarhus 2017 i stedet været med til at løfte hinanden. Et eksempel er syv af kunstmuseerne i regionen, der samarbejdede om udstillingsrækken ”De syv dødssynder”. Udstillingsrækken viste, at man faktisk kunne inspirere publikum til at opleve flere udstillinger på tværs af museer og kommunegrænser”, siger evalueringsleder Hans-Peter Degn fra rethinkIMPACTS 2017, som har gennemført evalueringen, der er baseret på et omfattende datamateriale, blandt andet interviews og spørgeskemaundersøgelser.

Evalueringen viser, at samarbejdet internt i kommunerne mellem kulturafdelingerne og de øvrige forvaltningsområder er blevet styrket, og kultur tænkes oftere med ind, når kommunerne skal løse udfordringer på eksempelvis beskæftigelses- eller børneområdet.

”I forhold til at stimulere samarbejder må kulturhovedstadsprojektet betegnes som en klar succes. De mange nye, forskellige samarbejder vil forhåbentlig også resultere i flere, spændende kulturoplevelser for borgerne i fremtiden”, siger Hans-Peter Degn.

Et kulturvant publikum

Kulturhovedstadsåret var både synligt og mærkbart for borgerne. Massevis af borgere og besøgende har deltaget i Aarhus 2017s mange arrangementer, og især de store begivenheder som åbningsceremonien i Aarhus tiltrak et stort og bredt publikum. Alligevel kan der ikke påvises en ændring i borgernes kulturforbrug som følge af Aarhus 2017.

”Det store kulturhovedstadsprojekt nåede i vid udstrækning ud til de borgere, som i forvejen bruger områdets kulturtilbud. Det kan blandt andet hænge sammen med, at kulturhovedstadsprogrammet var bygget op om de gængse kulturgenrer – men med flere events og i højere kvalitet end normalt. Men det hænger også sammen med, at det ikke er nemt at få de borgere, der normalt ikke deltager i kulturtilbud, til at gå oftere til kultur, heller ikke selvom man med et stort projekt som Aarhus 2017 har skabt massiv opmærksomhed, opbakning og momentum”, siger Louise Ejgod Hansen, forskningsleder ved rethinkIMPACTS 2017.

Andre kulturhovedstæder har satset mere intensivt på at nå nye kulturbrugere gennem opsøgende events i for eksempel belastede boligområder, hvor eventene aktivt involverer beboerne. Den type opsøgende kultur bidrager ifølge forskerne til en udvikling i publikumssammensætningen. I Aarhus 2017 var der få sådanne tiltag, fx EUTOPIA i Gellerup – et kunstnerisk mødested mellem den lokale befolkning, besøgende og kunstnere fra hele verden.

”Hvis man gerne vil have fat i et bredere udsnit af befolkningen, kræver det en langsigtet og strategisk indsats, der bygger på elementer som disse”, siger Louise Ejgod Hansen.

Vi skal tage vare på effekterne af Aarhus 2017

Forskernes undersøgelser viser, at Aarhus 2017 har bragt kultur på dagsordenen i en anden grad end tidligere, og at der er skabt momentum for en udvikling af kulturens rolle og værdi, både hos politikerne, kulturinstitutionerne og befolkningen. Kultur bliver ikke set som noget perifært men som noget, der kan skabe fællesskab, forandring og livskvalitet.

”Men denne form for immaterielle effekter af det store kulturhovedstadsprojekt skal, hvis de skal have en fremadrettet betydning for Aarhus og regionen, plejes. I kulturhovedstæder, hvor man har fokuseret mere materielt og fx bygget nye, flotte kulturinstitutioner, virker det oplagt, at disse naturligvis også skal tages vare om i tiden efter kulturhovedstadsåret. Men mindst lige så vigtigt er det, at vi i Aarhus og regionen tager vare om de mere bløde, immaterielle effekter fra Aarhus 2017”, siger Hans-Peter Degn.

”Derfor gælder det om – nu! – at gribe det momentum, der er skabt. Det kræver en klar strategi (og ansvarsfordeling) for, hvordan man vil fastholde og udvikle de opnåede effekter. Eksempelvis rammerne for at fortsætte og pleje de forskellige samarbejder, men også et fokus på, hvordan man forholder sig til det, der viste sig at være kulturhovedstadens uindfriede potentialer.”

Evalueringen lægger op til dette arbejde ved at dokumentere de kortsigtede effekter af kulturhovedstadsprojektet. På længere sigt bliver det væsentligt at bygge videre på den omfattende evaluering med opfølgende analyser. I den forbindelse er det oplagt at videre på det strategiske samarbejde mellem Aarhus Universitet, byen og regionen.

Se hele rapporten