Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Forskere opdager ny form for immunterapi

Succesfulde forsøg på mus tyder på at behandlingsformen immunterapi i fremtiden kan udbygges med en ny teknik til gavn for kræftpatienter. Bag det nye publicerede studie står en række internationale forskere med Anders Etzerodt fra Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet som førsteforfatter.

05.09.2019 | Nanna Jespersgård

Det vigtigste resultat er, at fraværet af en specifik type makrofager får tumoren til at svinde ind, fordi der efterfølgende sker en mobilisering af de øvrige makrofager og i sidste ende også en aktivering af såkaldte T-celler, der angriber tumoren, forklarer Anders Etzerodt. Foto: Jann Thiele Zeiss

En ny form for immunterapi – foreløbig afprøvet på mus – sandsynliggør, at kræftlæger i fremtiden kan behandle nogle af de patienter, som ikke kan hjælpes af de eksisterende former for immunterapi. I stedet for at angribe kræftceller direkte, går teknikken ud på at fjerne en undertype af såkaldte makrofag-immunceller, hvorefter immunsystemet selv begynder at angribe kræften.

Det fremgår af et nyt studie, publiceret i Journal of Experimental Medicine, hvor forskere fra Aarhus Universitet i samarbejde med kolleger fra Frankrig, England og USA har påvist, at den alvorlige modermærkehudkræft 'malignt melanom' kan nedkæmpes med den nye metode. Sygdommen er den variant af hudkræft, som har 80 pct. af alle dødsfald efter hudkræft på samvittigheden.

”Vi har undersøgt, hvad der sker med kræftknuden, når man udsætter den for en målrettet behandling, der fjerner præcist de cirka 10 pct. af makrofagerne, som understøtter kræftknuden i stedet for at bekæmpe den,” siger artiklens førsteforfatter Anders Etzerodt, ph.d. og adjunkt i cancer immunologi ved Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet. Han er førsteforfatter på studiet, der i øjeblikket deles flittigt af makrofag-forskere på Twitter.

”Det vigtigste resultat er, at fraværet af den specifikke type makrofager får tumoren til at svinde ind, fordi der efterfølgende sker en mobilisering af de øvrige makrofager og i sidste ende også en aktivering af såkaldte T-celler, der angriber tumoren, siger Anders Etzerodt.

Makrofager i en dobbeltrolle

Den makrofagtype, som forskerne har fjernet, udtrykker en bestemt receptor, CD163 på celleoverfladen, og er – modsat andre makrofager - kendt for at have en uhensigtsmæssigt effekt i forbindelse med kræft. I stedet for at genkende kræftceller som uønsket væv, der skal fjernes, opfatter makrofagen kræftknuder som normalt væv, der har brug for hjælp til genopbygning. Samtidig er det velkendt, at man har dårligere overlevelsesmuligheder, hvis der er mange makrofager, som udtrykker CD163-receptoren i en kræftknude.

”Vores studie tyder på, at de makrofager, vi rammer, fungerer som en slags ’fredsbevarende’ styrke, der holder ’angrebsstyrken’ på afstand,” siger Anders Etzerodt.

”Når de fredsbevarende makrofager i tumoren fjernes, kan angrebstyrken i stedet mobiliseres, hvorefter T-celler og en række andre makrofager samarbejder om at angribe kræftknuden. Det interessante er, at det hele sker af sig selv, så snart vi fjerner den tiendedel af makrofagerne, som udtrykker CD163, og som ser ud til at ville ’bestemme’, hvilke immunceller der må komme ind og ud af tumoren,” siger han.

Anders Etzerodt tilføjer, at det også i sig selv er en vigtig opdagelse, at man overhovedet kan målrette medicinsk kemobehandling, så den rammer præcis de makrofager, som er negativ markør for overlevelse.

Næste skridt er forsøg på mennesker

Selv om der er tale om et grundforskningsgennembrud, kan der sagtens gå ti år, før den nye type immunterapi optræder som behandlingstilbud på danske hospitaler.

I øjeblikket tester forskergruppen med Anders Etzerodt og samarbejdspartnere, om teknikken virker lige så godt på mus med andre typer cancer, hvor CD163 er tegn på ringe overlevelse. Igangværende forskningsprojekter omhandler både kræft i æggestokkene eller bugspytkirtlen, og Anders Etzerodt lægger ikke skjul på, at der stadig er både ubesvarede spørgsmål og opgaver, der venter:

”Vi kender ikke langtidsvirkningen af at fjerne makrofager, og vi skal jo også ud og finde samarbejdspartnere og fondsmidler til forsøg på mennesker. Men jeg synes, vi står godt rustet med stærke 'proof-of-concept' data og patentansøgninger”, siger Anders Etzerodt, der bl.a. har arbejdet med idéen i et førende fransk makrofaglaboratorium på Centre d’Immunologie Marseille-Luminy. Opholdet har været muliggjort af et fireårigt postdoc stipendiat fra Novo Nordisk Fonden.


Bag om forskningsresultatet

  • Der er tale om et grundforskningsstudie, hvor forsøgene er lavet på mus.
  • Vigtige samarbejdspartnere er Toby Lawerence, Centre d’Immunologie Marseille-Luminy, Frankrig og Søren Kragh Moestrup fra Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet
  • Studiet er finansieret af Novo Nordisk fonden med et postdoc stipendie til Anders Etzerodt målrettet forskning i udlandet
  • Direkte link til abstract eller den videnskabelige artikel, som medieomtalen bygger på: http://jem.rupress.org/content/early/2019/08/01/jem.20182124

Kontakt

Adjunkt i cancer immunologi, ph.d. Anders Etzerodt
Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin
Mobil: +45 28 12 84 21
Mail: ae@biomed.au.dk

Forskning, Sundhed og sygdom, Offentligheden/Pressen, Ekstern målgruppe, Health, Videnskabelig medarbejder, Institut for Biomedicin, Teknisk/administrativ medarbejder, Health