Nuklear-forskere fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital har udviklet en ny metode til præcis tydning af PET-skanninger. Metoden afslører bl.a. fejl ved den veletablerede FDG-PET-skanning af åreforkalkning, hvilket kan få konsekvenser for udviklingen af ny medicin.

18.12.2019 | Henriette Stevnhøj

En forskergruppe fra AU har dokumenteret, at en gængs PET-skanningsmetode ikke er præcis nok i måling af åreforkalkning.

Når en læge skal afgøre, hvad patienten fejler, kan en skanning hjælpe godt på vej. Også inden for forskningsverdenen spiller skanninger og fortolkning af billederne en stor rolle i udvikling af medicin og behandlingsmetoder.

Nu har en forskergruppe fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital opfundet en metode, der kan få afgørende betydning i fremtidens udvikling af eksempelvis medicin mod åreforkalkning. Den nye metode dokumenterer også, at verdens førende type PET-skanning af åreforkalkning med FDG (Fluoro-Deoxy-Glucose) har en række svagheder. Metoden er beskrevet i et studie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Journal of the American College of Cardiology (JACC).

Forskergruppen har skabt en metode til at lave præcise beregninger på data fra en traditionel PET-skanning af fx blodkar og valideret metoden ved hjælp af bl.a. avanceret computersimulation. Ofte er værdien af skanningsbilleder begrænset af billedets lave opløsning, som gør det svært at måle på små strukturer. Med den nye beregningsmetode kan fagfolk måle det radioaktive sporstof, som bruges i forbindelse med en PET-skanning i selv meget små strukturer som et blodkar. Det fortæller en af forskerne bag metoden, Rozh Al-Mashhadi, ph.d. ved Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet og læge ved Røntgen og Skanning, Aarhus Universitetshospital.

”Med den nye teknik belyser vi, hvordan PET-sporstoffet FDG bliver optaget i karvæggen. Vi konkluderer, at FDG-PET ikke er præcis nok til at måle sygdomsaktivitet i åreforkalkning. Til gengæld kan den nye metode bruges til at kigge på andre lovende PET-sporstoffer, som kan bruges i stedet. Det er et lovende fremtidsperspektiv”, siger Rozh Al-Mashhadi.

”Metoden er ikke bundet op til åreforkalkning alene. Den er brugbar bredt inden for nuklearmedicin og gør det muligt at se på mange forskellige sygdomsprocesser”, understreger Rozh Al-Mashhadi.

Medicin afvist på baggrund af fejlagtig test

Det biologiske aspekt er omdrejningspunktet i det nye studie, fortæller forskeren, som også er førsteforfatter på den videnskabelige artikel.  

”Den nye og mere præcise teknik har afsløret alvorlige svagheder ved den testskanning, som ofte bruges i afprøvning af nye medicinske præparater til behandling af åreforkalkning. Konkret bliver FDG-PET skanninger ofte brugt til at teste effekten i eksperimentelle forsøg med medicin mod åreforkalkning, hvor mange lovende medikamenter er blevet afvist som ”virkningsløse”. Men vi viser i vores studie, at FDG-PET ikke kan bruges som et nøjagtigt mål for effekten af disse behandlinger”, fortæller Rozh Al-Mashhadi om forskningen, som er foregået på grisemodeller. Grise er nemlig velegnede til studier i åreforkalkning, da deres blodkar og kredsløb ligner menneskers. 

Mange millioner dollars på spil

Studiet har bevågenhed i forskerkredse og medicinalindustri, da det er kostbart at udvikle nye præparater, og derfor indlysende problematisk, hvis medicin og behandling afvises på grund af fejlbehæftede skanninger.

”Det er et felt, som der er stor opmærksomhed omkring, da det er omkostningsfyldt at få testet medicin. Det kan løbe op i mange millioner dollars, og pengene er tabt, hvis det viser sig at være uvirksomt. Det gælder også, når det er metoden, der fejler. Hertil kommer omkostninger for de patienter, som er involverede i studierne og eksempelvis bliver skannet unødigt meget”, siger Rozh Al-Mashhadi.

At det nye studie fra Aarhus Universitet har faglig tyngde understreges af, at udgivelsen i det amerikanske JACC er ledsaget af en faglig leder af de mest prominente forskere på feltet; Peter Libby og Marcelo De Carli, begge professorer ved Havard University.

Ifølge Rozh Al-Mashhadi er det en blåstempling af studiet, men også en forpligtelse.

”Vi er ekstremt omhyggelige med at føre bevis for vores metode, fordi vi også diskvalificerer en skanningsteknik, som mange på verdensplan betragter som gyldig. Det er næppe et studie, der berører den enkelte borger, men det kan være med til at give flere effektfulde behandlingsmåder for de hjertekarsygdomme, som er meget udbredte”, siger Rozh Al-Mashhadi.

 Fakta

• En FDG-PET-skanning er en røntgenundersøgelse med et radioaktivt sporstof, som sprøjtes ind i patienten før skanningen.
• Livstidsrisikoen for at udvikle åreforkalkningsrelateret hjertekarsygdom er ca. 40 procent for kvinder og 50 procent for mænd.
• Hjertekarsygdom er den hyppigste dødsårsag på verdensplan.

Bag om studiet:

• Studietype: Eksperimentel grundforskning
• Samarbejdspartnere: Professor Jacob F. Bentzon, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet, hospitalsfysiker Lars P. Tolbod, Nuklearmedicin og PET, Aarhus Universitetshospital, professor Jørgen Frøkiær, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet  
• Finansiering: Danmarks Frie Forskningsfond, Hjerteforeningen, Lundbeckfonden, Aarhus Universitets Forskningsfond (AU IDEAS)
• Evt. interessekonflikt: ingen
• Link til videnskabelig artikel: http://www.onlinejacc.org/content/74/9/1220.full 

Kontakt:
 

Læge, Ph.d., Rozh H. Al-Mashhadi
Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet samt Røntgen og Skanning, Aarhus Universitetshospital.
E-mail: rham@clin.au.dk