Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Forskere udvikler undervandsmonitor til elite-svømmere

Svømmere på højt niveau kan måske få hjælp til træning og udvikling af et nyt diode-system, der følger deres bevægelser under vand. En prototype er udviklet og testet på Aarhus Universitet.

02.12.2014 | Kirsten Olesen

Ny svømmemonitor fra Institut for Folkesundhed, Sektion for Idræt, kan på sigt blive et redskab for elite-svømmere og deres trænere.

Et nyt automatisk, biomekanisk tracking-system, der kan følge en svømmers mindste bevægelse under vand, er blevet udviklet på Aarhus Universitet. Ved hjælp af dioder i svømmerens badehætte plus et undervandskamera kan metoden give præcise informationer om, hvornår han skal begynde det første svømmetag efter en vending.

Det mest optimale tidspunkt at bryde overfladen på er, når hastigheden under vandet svarer til hastigheden over vandet. Hvis svømmeren med andre ord blive for længe under vandet, mister han for megen hastighed og skal indhente den, når han dukker op til overfladen. På den anden side må han ikke bryde overfladen for tidligt, fordi han så vil miste den hastighed, som han har vundet ved at sætte af fra væggen.

”Vi har nu udviklet et billigt, enkelt system til præcist og automatisk at monitorere svømmerens position og hastighed i den fase, hvor han befinder sig under vandet efter en vending – indtil han bryder overfladen”, fortæller lektor Thomas Bull Andersen, Aarhus Universitet, der står bag projektet.

”Tanken er, at metoden på sigt kan blive et redskab for elite-svømmere og deres trænere”.

Undgår forstyrrelsen bobler i billedet

Ud over at placere seks små dioder på svømmerens hoved indebærer systemet brug af et stationært undervandskamera og efterbehandling af data i matematik-systemet Matlab.

”Brug af video er en udbredt metode, når svømmer og træner arbejder med at forbedre præstationen. Men dels er det generelt en ressourcekrævende metode, dels indebærer den en subjektiv fortolkning af resultaterne, fordi svømmerens krop og bobler i vandet kan forstyrre billedet”, siger Thomas Bull Andersen.

”Vores metode ser ud til at omgå de vanskeligheder, fordi den er automatisk, og fordi placeringen af dioderne gør det muligt at undgå forstyrrende elementer som bobler i billedet”.    

Metoden kan udvikles yderligere, hvis man tilføjer et kamera oven vande.



Yderligere oplysninger:

Lektor, Thomas Bull Andersen
Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed, Sektion for Idræt
Tlf. 87168165
Mobil: 28114116
tbull@ph.au.dk 

Samarbejde, Sundhed og sygdom, Alle grupper, Institut for Folkesundhed, Health, Ekstern målgruppe