I 2017 bliver Aarhus europæisk kulturhovedstad. Men hvilke resultater og effekter får det egentlig for byen? Det er forskere fra Aarhus Universitet allerede i fuld gang med at undersøge.

14.04.2014 | Ida Hammerich Nielson

Hvilke økonomiske effekter får en by ud af at være europæisk kulturhovedstad? Hvordan kan kultur bidrage med at løse samfundsproblemer som affaldssortering? Og hvilke signaler sender den europæiske kulturhovedstad på de sociale medier?

Det er nogle af de spørgsmål, som forskere fra Aarhus Universitet vil undersøge i rethinkIMPACTS 2017: Et strategisk samarbejde mellem Aarhus 2017 og Aarhus Universitet, som har til formål at undersøge, hvilke resultater og effekter det får, at Aarhus er europæisk kulturhovedstad i 2017.

Så selvom der stadig er flere år til den store kulmination i 2017, er evalueringen af kulturhovedstaden allerede gået i gang. Og det er der en god grund til, forklarer projekt- og forskningsleder Louise Ejgod Hansen:
"Det nytter jo ikke, at vi først lærer noget i 2018. Aarhus bliver aldrig europæisk kulturhovedstad igen og derfor er et af formålene med evalueringen netop også, at vi skal lære undervejs."

rethinkIMPACTS har udpeget ni forskningsprojekter, der fra hvert sit forskningsområde skal være med til at belyse effekten af at være europæisk kulturfestival. Tilsammen har de fået en bevilling på 900.000 kroner til deres projekter som startfinansiering.(seed money). Pengene kommer fra den fond Region Midtjylland, Aarhus Koomune og Aarhus Universitet oprettede til formålet i 2013.

"Forskere fra en række meget forskellige fagområder er med i de ni projekter, og de bidrager med hver sin tilgang til evaluering af kulturprojekter.

Forskningen skal være med til at sikre, at vi høster de gode erfaringer af 2017-projektet," siger Louise Ejgod Hansen.

Ambitiøst partnerskab

Rebecca Matthews,administrerende direktør for Aarhus 2017, har store forventninger tilforskningen og evalueringen:

"Aarhus 2017 og rethinkIMPACTS er en unik mulighed for at måle effekten af en bredspektret investering i kunst og kultur. Dette en fælles dagsorden for hele Europa. Vi ønsker at blive klogere på, hvordan kultur kan skabe forandring og hvilken betydning kulturoplevelser har for den enkelte borgers livskvalitet," siger hun og uddyber:

"Vi vil gerne vide mere om, hvad eksempelvis frivillige får med sig i rygsækken ved at deltage i et kulturprojekt – hvilken betydning har det for deres efterfølgende karrieremuligheder. Vi ønsker at blive klogere på, hvordan internationale netværk kan styrke vores innovation – eksempelvis indenfor de kreative erhverv i regionen. Jeg er meget glad for det ambitiøse partnerskab, vi har indgået med Aarhus Universitet og har store forventninger til samarbejdet."

Det er i øvrigt første gang, at der gennemføres en så omfattende og ambitiøs evaluering af et kulturprojekt i Danmark.

Læs mere om det strategiske samarbejde mellem Aarhus Universitet og Aarhus 2017 her

Fakta om rethinkIMPACTS 2017:

rethinkIMPACTS 2017 er et strategisk samarbejde mellem Aarhus 2017 og Aarhus Universitet, som har til formål at undersøge, hvilke resultater og effekter det får, at Aarhus er europæisk kulturhovedstad i 2017.

Evalueringen ledes af et projektteam bestående af projekt- og forskningsleder Louise Ejgod Hansen, evalueringsansvarlig Hans-Peter Degn og Morten Falbe-Hansen fra Aarhus 2017, der som interessentansvarlig skal sikre, at der er en løbende dialog med de mange involverede i Aarhus 2017.

Allerede nu er der igangsat 9 forskningsprojekter på Aarhus Universitet, der alle bidrager til evalueringen:

Måling af de innovative og økonomiske følgeeffekter fra den kreative industri. Projektleder: Kristina Jespersen, Institut for Økonomi

Måling af effekt på tværs af sociale medier. Projektleder: Anja Bechmann, Institut for Æstetik og Kommunikation

Smarte kulturelle indikatorer: at forbinde kulturelle indikatorer med social innovation og miljømæssig bæredygtighed. Projektleder: Martin Brynskov, Institut for Æstetik og Kommunikation

Deltagende medborgerskab: Nye erfaringer og forventninger. Projektleder: Birgit Eriksson, Institut for Æstetik og Kommunikation?

Generobring af affald. Et levende eksperiment i Silkeborg. Projektleder: Britta Timm Knudsen, Institut for Æstetik og Kommunikation?

Konkret kulturarv: At gentænke Aarhus Havn som laboratorium for industriarv. Projektleder: Mads Daugbjerg, Institut for Kultur og Samfund?

En undersøgelse af værdiskabelsen i Aarhus 2017-projektet. Projektleder: Markus Larsen, Institut for Marketing og Organisation?

Genarkivering af det nordiske. Projektleder: Jette Gejl, Institut for Æstetik og Kommunikation?

Publikumsudvikling som institutionel udvikling. Projektleder: Ingrid Vatne, Institut for æstetik og Kommunikation

Kontaktperson:

Louise Ejgod Hansen

Project and research manager rethinkIMPACTS 2017

Email: draleh@hum.au.dk

Office: bldg.1580-148

Mobile: +45 24232932