Af: Prorektor Søren E. Frandsen, Aarhus Universitet, Koncerndirektør Niels Axel Nielsen, DTU Direktør Jan Mousing, Landbrug og Fødevarer.

06.09.2013 | Kristian Serge Skov-Larsen

DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, som blandt andet har aktiviteter på AU Foulum, er et af de centre i Danmark, der leverer forskningsbaseret myndighedsbetjening. Fotograf: Jørgen Weber.

Debatten om den forskningsbaserede myndighedsbetjening på Altinget.dk. er interessant, men den trænger til en præcisering. Udgangspunktet var et indlæg fra Dansk Industri, ved branchedirektør Ole Linnet Juul, der betegner de 600 mio. kr., som Fødevareministeriet årligt bruger på denne konto, som direkte basisbevillinger til universiteterne, som burde konkurrenceudsættes og understøtte væksten og beskæftigelsen

At der skulle være tale om uafhængige og frie basismidler, som universiteterne kan disponere over i forhold til de forskningsstrategiske målsætninger er langt fra tilfældet – og ikke i overensstemmelse med de faktiske forhold.

Fødevareministeriets tildeling af midler sker efter årlige kontraktforhandlinger, hvor man – efter dialog med erhvervet om dets ønsker og behov for viden og rådgivning – bliver enige om de fremtidige opgaver. I aftalerne står der helt klart, at den forskningsbaserede myndighedsbetjening skal understøtte og medvirke til at udvikle et udviklings- og vækstorienteret fødevareerhverv, en ansvarlig forvaltning af naturressourcer og fødevaresikkerhed samt udvikling af sunde kostvaner.

For os at se, er der tale om en meget vigtig og givtig investering i videnopbygning og rådgivning på fødevareområdet, som kommer hele samfundet til gode og specielt fødevareerhvervet. Ud af de ca. 600 mio. kr., som universiteterne modtager årligt, allokeres ca. 50 procent til konkret forskningsbaseret rådgivning, såsom laboratorieberedskab, overvågning og faglige udredninger. De øvrige ca. 50 procent aftales anvendt til forskningsopgaver, der typisk forbedrer grundlaget for en fremtidig kompetent og relevant myndighedsbetjening og rådgivning. Heller ikke disse midler er fri basismidler. 

Et meget afgørende og desværre overset aspekt i debatten er, at bevillingen fra Fødevareministeriet til universiteterne også bruges som medfinansiering til større forskningsprojekter, herunder EU projekter. Denne "gearing" af bevillingerne med eksterne og konkurrenceudsatte midler betyder, at Aarhus Universitet og DTU årligt tilsammen yderligere henter mere end 700 mio. kr. til forskning og andre sektorrelaterede opgaver, der kommer både myndighedsbetjeningen og fødevareerhvervet til gode. Langt den største andel af disse konkurrenceudsatte midler hjemtages i samarbejde med andre forskningsinstitutioner og virksomheder i dansk landbrug og fødevareindustri.

Derfor har Danmark i dag stor international gennemslagskraft inden for landbrugsproduktion og fødevarer, fordi vi med baggrund i både et stærkt forsknings- og innovationsmiljø samt en tradition for et gennemskueligt trekantsamarbejde mellem universiteter, myndigheder og industrien har kunnet sætte endog overordentlige store strategiske forskningsprogrammer i søen, som har haft og fortsat har stor betydning for dansk fødevareproduktion og sundhed.

Det har også vist sig helt afgørende, at regler og regulering netop er baseret på den nyeste viden – at vi sikrer, at regulering faktisk virker efter hensigten og med de færrest mulige omkostninger for erhverv og samfund. Det er faktisk én af den forskningsbaserede myndighedsbetjenings fornemste opgaver, og langt hen ad vejen er sektorforskningen lykkedes godt med den opgave.

Vi er ikke i tvivl om, at netop denne enestående danske tradition er en meget væsentlig grund til, at dansk fødevareindustri og primærproduktion i dag står endog særdeles stærkt internationalt.  Gode eksempler er sikring af det danske grundvand gennem vandmiljø- og pesticidhandlingsplaner, udryddelsen af salmonella i danske æg, samt EU-mål for reduktion af salmonella-tilfælde i Europa.

Det kræver, at man opretholder et forskningsberedskab, der kan hente sin viden fra både offentlige og private forskningsmiljøer i ind- og udland.

Der er med rette stor fokus på både jobskabelse og vækst inden forfødevareerhvervet. Universiteterne kan og skal bidrage hertil både på uddannelsessiden, på forskningssiden og med kompetent myndighedsbetjening. Og pilen peger i allerhøjeste grad mod mere forskning, udvikling og innovation i samarbejde med såvel erhvervene som de offentlige myndigheder.

Vi er derfor helt enige i, at det er afgørende, at den forskningsbaserede myndighedsbetjening understøtter bæredygtig vækst, men det skal forenes med den betydelige og afgørende gearing af de danske midler på området, og at vi fortsat har en kompetent, uafhængig og uvildig myndighedsbetjening og rådgivning. Det er i den forbindelse helt afgørende, at man ikke ved en betydelig udlicitering underminerer grundlaget for, at forskningsbaseret myndighedsbetjening udgør en reel karrierevej på universiteterne.

Der er meget på spil. Lad os derfor tage en konstruktiv dialog om, hvordan vi i fællesskab kan genoprette midlerne til den forskningsbaserede myndighedsbetjening og styrke bæredygtig vækst, fødevareforskningen og rådgivningen. Og lad os endeligt drøfte prioriteringer af forskningsmidlerne til myndighedsbetjening bl.a. for at sikre, vi får den rette balance mellem forskning, innovation og de konkrete rådgivningsbehov og ønsker, og lad os gøre det konkret, fagområde for fagområde. Men det skal foregå på et faktuelt grundlag og med udgangspunkt i den aktuelle situation for den forskningsbaserede myndighedsbetjening. Vi behersker både forskning, myndighedsbetjening og innovation, og vi vil faktisk helst kombinere det!