Med 1,5 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden kan Tine Engberg fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital bringe sin forskning og hospitalets behandlingstilbud op på internationalt niveau – til gavn for patienter med behov for rekonstruktion efter brystkræft.
23.01.2018 |
Forskningsansvarlig overlæge og klinisk lektor Tine Engberg har fået Novo Nordisk Fondens VP-legat til sit forskningsprojekt, som fokuserer på at optimere brystrekonstruktion efter brystkræft og på at øge patienternes livskvalitet efter samme.
Bevillingen giver Tine Engberg, som er speciallæge i plastikkirurgi, og hendes forskerkolleger mulighed for at konsolidere deres forskning og bringe sig i front med nye teknikker til rekonstruktion efter brystkræft, bl.a. ved hjælp af vævsforflytning.
Forskningsansvarlig overlæge, klinisk lektor og ph.d. Tine Engberg
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin - Plastikkirurgisk Forskningsenhed og
Aarhus Universitetshospital, Plastikkirurgisk Afdeling Z
Mobil: 40 43 63 77
Mail: tidams@clin.au.dk