Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Fortidens naturkatastrofer er en del af fremtidens løsninger

Man kan som bekendt ikke se ind i fremtiden, men man kan i fortiden, og det kan give forskere i naturkatastrofer en langt bedre indsigt i, hvordan naturkatastrofer påvirker samfundet på mange forskellige niveauer, mener lektor i arkæologi Felix Riede.

30.09.2013 | Marianne Ester Back

Eyjafjallajökull 2010. Foto: Árni Friðriksson

Da den islandske vulkan Eyjafjallajökull gik i udbrud i 2010, lagde askeskyen Nordeuropas flytrafik i ruiner og kostede det moderne samfund mange milliarder kroner. Klima- og miljøforandringer bliver dyrere i fremtiden, men der er uudnyttede og billigere ressourcer at hente i lokalsamfundet, mener lektor i forhistorisk arkæologi Felix Riede.

Lektor Felix Riede, Aarhus Universitet

Lektor Felix Riede, Aarhus Universitet

Måske var du en af dem, som sad fast i en lufthavn, da den islandske vulkan Eyjafjallajökull i 2010 gik i udbrud. Udbruddet skete i periferien af Europa og var ikke et større udbrud. Alligevel kostede den det moderne samfund mange milliarder kroner ved at lamme Nordeuropas flytrafik.

Den globale opvarmning med hyppigere naturkatastrofer udfordrer det moderne samfund, der er bundet op på en tung infrastruktur og en øget befolkningstæthed. Løsningen har indtil videre været dyre statslige indgreb, men der er uudnyttede ressourcer at hente i fortiden, mener lektor i forhistorisk arkæologi ved Aarhus Universitet Felix Riede, der også er leder af ”Laboratory for Past Disaster Science”.

”Problemet i forskningen af naturkatastrofer er, at de sker alt for sjældent i nutiden, til at vi kan opnå statistisk relevante stikprøver og sige noget generelt om, hvordan sådanne begivenheder påvirker samfundet. Hvis vi udvider vores kronologiske perspektiv helt ned til fortiden, så får vi mange flere stikprøver og datamateriale at undersøge.”

Blanding af fortid og nutid giver fremtidige scenarier

Felix Riede har i øjeblikket et manuskript til review hos tidsskriftet ”Natural Hazards”, hvori han opridser, hvordan man kan bruge fortidens data til at fremsætte fremtidige scenarier. Han anvender en ny komparativ metode.

”I modsætning til meget af den forskning, der har været før, som enten undersøger enkelte begivenheder eller mange forskellige samfund og begivenheder, så foreslår jeg en noget mere formaliseret metode. Den går under navnet ”natural experiments of history”, hvor man ligesom i laboratorieeksperimenter forsøger at holde så mange som mulige parametre ens, så man kan se hver enkelt parameters påvirkning på eksperimentets udfald. Vi måler både på rent geologiske parametre, men helt afgørende også på de mere samfundsmæssige såsom økonomiske, teknologiske, religiøse og sociale parametre ”.

Tre konkrete eksempler, som Felix Riede har sammenholdt, er det islandske vulkanudbrud i 2010, et vulkanudbrud, der skete i Centralamerika omkring år 536, som også påvirkede datidens samfund i Europa, og så et vulkanudbrud, der skete for 13.000 år siden ved Laacher See i Vesttyskland. Ideen er at bruge fortidens begivenheder helt konkret til at modulere mulige fremtidige begivenheder både i Europa og også globalt.

”Ved at blande data fra de tre udbrud kan vi udvikle forskellige scenarier. Vi ved fra den islandske case, hvor stor skade et forholdsvis lille udbrud i periferien af Europa forvoldte. Hvad ville der så ikke ske, hvis et nyt udbrud sker i Centraleuropa, som det gjorde i Laacher See, hvilke konsekvenser vil det have for et moderne samfund? Laacher See vulkanen er stadig aktiv og ligger lige ved Rhinen, som spiller en stor økonomisk rolle i Europa. Området er desuden tæt befolket, og der ligger rigtig mange atomkraftværker både på den franske og den tyske side. De er givetvis ikke helt sikret imod den slags begivenheder. Der er kun en lille risiko for, at Laacher See går i udbrud igen, men det islandske casestudie har tydeligvis afsløret, hvor sårbart systemet i princippet er”.

Lokalsamfundets styrke er overset

Viden fra tidligere tiders naturkatastrofer er en af de uudnyttede og samtidig bæredygtige ressourcer, Felix Riede peger på. En anden ressource er en menneskelig, som skal findes i lokalsamfundet. Felix Riede giver i sin artikel til ”Natural Hazards” et bud på, hvordan Europa kan skabe mere resiliente samfund, det vil sige samfund, der er modstandsdygtige over for eksterne begivenheder.

”Min forskning tyder indtil videre på, at de mest resiliente samfund er de meget lokalforankrede samfund. Mit forslag til at styrke resiliens i Europa er at angribe det på det lavest mulige plan. Og det vil sige at prøve at styrke lokalsamfundet ved at fordele ansvaret på borgerniveau og give nøglepersoner i lokalsamfundet de rette kompetencer og viden. Det kunne være præster, læger eller lærere, der har kontakter til mange mennesker, og som har adgang op ad i systemet. Jeg tror, at nogle af de tiltag man kunne sætte i gang i forhold til at styrke lokalsamfundet og lokal resiliens er ret billige, men giver ret stort afkast.

Den 3.-4. oktober afholder Aarhus Universitet en stor international konference ”Science for the Environment”. Felix Riede er inviteret til at holde et oplæg om, hvordan man kan bruge fortidens naturkatastrofer i nutiden og fremtiden.

 

Yderligere oplysninger

Andre nyhedsartikler fra konferencen "Science for the Environment"

 

 

Offentligheden/Pressen, Arts