En omfattende undersøgelse af over én million corona-testede danskere cementerer nu, hvad flere mindre studier allerede har indikeret: Risikoen for at få corona, blive indlagt eller dø af sygdommen er ikke højere hos brugere af medicintypen ACE-hæmmere og angiotensin 2-blokkere.

09.12.2020 | Nanna Jespersgård

Studiet fjerner den sidste mistanke om, at den bestemte type blodtryksmedicin øger risikoen for at få corona eller få et værre sygdomsforløb, siger Christian Fynbo Christiansen. Foto: Melissa B. K. Yildirim, AU Foto.

Mindst en halv million danskere sluger hver dag en lille pille for at holde blodtrykket nede eller hjertesygdom på afstand, og det skal de blive ved med under pandemien – også hvis pillen er af typen ACE-hæmmer eller angiotensin 2-blokker, der typisk sælges under navne som losartan, enalapril eller ramipril.

Det understreges af nyt beroligende studie, som modsat alle tidligere undersøgelser inkluderer samtlige coronatestede danskere i en periode på fem måneder - og ikke ’bare’ de allersygeste patienter, som har været indlagt på et hospital.

Bag forskningsresultatet står bl.a. Christian Fynbo Christiansen, der er overlæge, klinisk lektor og ph.d. på Klinisk Epidemiologisk Afdeling, som hører under Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital.

Risikoen og sygdomsforløbene er ens

”Studiet fjerner den sidste eventuelle mistanke om, at den bestemte type blodtryksmedicin øger risikoen for at få corona eller få et værre sygdomsforløb, som mange sundhedsprofessionelle frygtede, da vi stadig var ved at lære corona at kende. Men det er der altså ikke belæg for at konkludere,” siger Christian Fynbo Christiansen.

I studiet, der inkluderer samtlige testede danskere i perioden fra 27. februar til 26. juli i år, har forskerne både undersøgt, om brugere af de populære blodtrykssænkende lægemidler havde forøget sandsynlighed for en positiv coronatest - og om udfaldet af eventuel sygdom var anderledes end hos brugere af andre typer blodtrykssænkende lægemidler. Også mennesker, der slet ikke tager blodtrykssænkende medicin, er brugt som sammenligningsgruppe.

”Studiet viser, at mennesker, der tager ACE-hæmmere og angiotensin 2-blokkere, havde samme sandsynlighed for en positiv test – og ingen øget risiko for at blive indlagt eller dø,” siger Christian Fynbo Christiansen, som dermed kan bekræfte i et stort set up, hvad andre mindre studier har givet hints om.

Under mistanke – men altså ubegrundet

Det nye studie er publicere i tidsskriftet Thorax og taler ind i en behandlingsdiskussion, som toppede i forsommeren, hvor coronavirus var et meget nyt bekendtskab. Dengang frygtede både danske og udenlandske læger og forskere, at ACE-hæmmere kunne fremme risikoen for at dø af COVID-19, fordi virusset SARS-CoV-2, der forårsager COVID-19, kommer ind i cellerne i lungerne gennem samme såkaldte ACE-receptorer som ACE-hæmmerne.

Hypotesen var, at når ACE-hæmmeren, jf. lægemidlets navn, skruer ned for ACE, kompenserer kroppen ved at udløse et langt større antal ACE-receptorer på cellernes overflade, som virusset SARS-CoV-2 bruger som en slags adgangsnøgle. Jo flere nøgler, der er tilgængelige på cellernes overflade, des lettere får virusset adgang til cellerne.

”Teorien om øget dødelighed var næret af, at mange af de alvorligt syge COVID-19-patienter havde forhøjet blodtryk, som i stor stil behandles med netop ACE-hæmmere. Også derfor har det været vigtigt at inkludere alle testede danskere – og ikke kun de hospitalsindlagte – i undersøgelsen,” siger Christian Fynbo Christiansen.

”Vi kan – på et kvalificeret grundlag – gentage den nuværende anbefaling om, at brugere af medicintypen ACE-hæmmere og angiotensin 2-blokkere skal fortsætte med at tage deres medicin, mens pandemien raser,” siger han.

Fakta om ACE-hæmmer og angiotensin-2 blokkere

ACE-hæmmere er en gruppe lægemidler, der udvider blodkarrene, så blodtrykket nedsættes og hjertets arbejde bliver lettere. En ACE-hæmmer dæmper det enzym, som i kroppen sørger for at det inaktive angiotensin I omdannes til det aktive angiotensin II. Angiotensin II virker sammentrækkende på blodkarrene. Når kroppen danner mindre angiotensin II, slapper blodkarrene af, og blodtrykket falder. Forkortelsen ACE står for Angiotensin Converting Enzyme. Angiogensin-2 blokkere virker, som navnet siger, direkte på angiotensin II.

Bag om forskningsresultatet

• Der er tale om et registerstudie af de 1.102.196 danskere, som i perioden fra 27. februar til 26. juli 2020 blev testet for coronavirus. Heraf blev 13.501 testet positive i perioden. I undersøgelsen kobles data fra Den Danske Mikrobiologidatabase med Lægemiddelstatistikregisteret, hvorfra der blev indhentet information om brug af blodtrykssænkende medicin. Ved kobling med Landspatientregisteret, Dødsårsagsregisteret og CPR registeret var det muligt at undersøge både hospitalsindlæggelse, intensivindlæggelse og dødelighed.
• Studiet er gennemført som en del af den danske COVID-19 kohorte (DACCOVID) i samarbejde med bl.a. Professor Anton Pottegård fra Syddansk Universitet, Sektionsleder Marianne Voldstedlund fra Statens Seruminstitut og enhedschef for medicinsk evaluering og biostatistik Nikolai Brun fra Lægemiddelstyrelsen.
• Studiet har ikke modtaget ekstern finansiering.
• Medieomtalen bygger på den videnskabelige artikel SARS-CoV-2 infection and adverse outcomes in users of angiotensin-converting enzyme inhibitors and angiotensin-receptor blockers: a nationwide case-control and cohort analysis, som netop er bragt i tidsskriftet Thorax: http://dx.doi.org/10.1136/thoraxjnl-2020-215768   

Kontakt

Overlæge, klinisk lektor, ph.d. Christian Fynbo Christiansen
Klinisk Epidemiologisk Afdeling v/
Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet
Aarhus Universitetshospital
Mobil: 20 20 83 98
Mail: cfc@clin.au.dk