Efter næsten tre måneder på mere eller mindre interimistiske hjemmekontorer er mange af fakultetets medarbejdere nu vendt tilbage til universitetet. Vi har kigget ind i kontorer, klinikker og mødelokaler og spurgt ni af vores kolleger om, hvad de har savnet, og hvad de har lært af et arbejdsliv på distancen.

11.06.2020 | Sabina Bjerre Hansen

De tvungne hjemmearbejdsdage har givet anledning til refleksion over arbejdslivet, fortæller Health-kollegerne - fx over, hvor meget kollegerne betyder i hverdagen. Foto: Privat/Health Kommunikation.

”Jeg har primært savnet det sociale,” siger analysekemiker Tina Slots fra Retsmedicin, her sammen med Tore F. Hardlei – en af de kolleger, hun har savnet. Tiden med hjemmearbejde har givet hende en personlig indsigt, som hun vil tage med sig videre i sit arbejdsliv. Og den er, at tingene ikke altid behøver gå så stærkt. Det er ok at have brug for ro, at sige fra og bede om hjælp.

Reimar W. Thomsen, Klinisk Medicin, er registerforsker, så forskningsmæssigt gør det ikke den store forskel, hvor han arbejder. Socialt og ledelsesmæssigt er der til gengæld en verden til forskel. Han har glædet sig til at se rigtige mennesker og er bekymret for, om vi fremover nærmest skal finde på undskyldninger for at mødes fysisk. ”Det fungerer næsten skræmmende godt online.”

I Skou-bygningen er ledelseskonsulent Jeannette Madsen, Biomedicin, også tilbage. Hun fortæller, at corona-krisen har knyttet ledergruppen tættere sammen. Hun er imponeret over, hvor hurtigt de omstillede sig og rykkede sammen for med kort varsel at løse vigtige og vanskelige bundne opgaver: ”Vi har vist, at vi i fællesskab kan løse store opgaver på kort tid – selv på distancen.”

Professor Helle T. Maindal fra Folkesundhed har savnet livet på gangen og alle dem, der plejer at stikke hovedet ind og sige: ”Må jeg stille dig et spørgsmål.” Hun har lært, at online møder kan være virkeligt effektive, også møder med mange deltagere, hvis bare målet og styringen er klar. Og så har hun et nyt mål: ”Jeg vil booke tid til mødeforberedelse i kalenderen, så det ikke altid kommer i halen af en i forvejen lang arbejdsdag.”

”Det er godt nok rart at se de studerende igen,” siger postdoc på IOOS Casper Kruse, der lige som nogle studerende er tilbage i klinikken igen. Han har opdaget, at han er et mere socialt væsen, end han troede. ”Jeg har fået øjnene op for de digitale værktøjer, og Zoom har jo fungeret fint. Men jeg har også savnet at mødes med andre, så jeg ville være ked af, hvis alt skulle udskiftes med distancemøder.”

Majbrit Østergård, projektøkonom/forretningscontroller i Økonomi, fortæller, at hun og kollegerne er blevet 100-meter-mestre i virtuelle møder og ser et stort potentiale i hjemmearbejde: ”Det er effektivt og tidsbesparende, og så har det fungeret godt både arbejdsmæssigt og privat. Men de virtuelle platforme kan ikke fuldt ud erstatte den gode sparring og det sociale samvær med kollegerne.”

For Morten R. Nielsen fra Bygningsservice er det gået fint med at arbejde hjemmefra, men han har savnet sit hæve-sænkebord. Han tog en ekstra skærm med hjem og har god internetforbindelse. Og så er hans opgaver mulige at løse hjemmefra. Det er ikke tilfældet for alle kollegerne, som han i øvrigt har savnet. Morten håber, han fortsat kan arbejde hjemmefra, når han har brug for at fordybe sig i en opgave.

Afdelingsleder i Studier, Lisette Prins (nederst til venstre), har savnet at se sine medarbejdere i øjnene. Men hun har lært, at hjemmearbejde kan og gør noget for os alle, fx ift. fordybelse. ”Jeg tror, vi kommer til at bruge hjemmearbejde bedre og mere målrettet. Og vi kan udnytte de tekniske muligheder bedre. Fx har jeg nu oprettet grupper i Teams, så vi kan chatte sammen og undgå for mange forstyrrelser på kontoret.”

Administrationschef Nikolaj Harbjerg har glædet sig til at vende tilbage til enmandskontoret, for her arbejder han mere effektivt og koncentreret end derhjemme. Fremover bliver det også oftere et pænt nej tak til fysiske møder uden for Aarhus, hvis de i stedet kan afholdes online. ”De dystre omstændigheder har virket som digitaliserings-rambuk, og det er imponerende, hvor omstillingsparate vi er, når det kommer til stykket. Det skal vi lære af.”