Coronakrisen har vendt op og ned på vores hverdag, og livet i undtagelsestilstand er forskelligt for os alle. For nogle handler det om afvikling, for andre om udvikling. Vi kigger indenfor hos ti kolleger, som hver deler en lille bid af deres nye arbejdsdag.

01.04.2020 | Health Kommunikation

HR-partner Pia Lind Lunau Kristensens krop har efterhånden samme form som spisestolen, hvor hun sidder det meste af dagen og løser de mange HR-spørgsmål, corona-kabalen har affødt. HR-afdelingens daglige fælles Skype-pausegymnastik hjælper heldigvis hjemmearbejdskroppen, men den fysiske adskillelse fra kolleger og ’kunder’ gør arbejdet svært – især personalesager, sygesamtaler og lønforhandlinger. I køkkenet er der tid og ro til at arbejde. Det er næsten for meget af det gode.

Ph.d.-administrator Bente Pedersen er ved at være godt træt af de mange timer ved spisebordsstolene. En af de store åbenbaringer fra hendes corona-isolation er, at det arvede spisestuesæt fra 1964 nu endelig skal pensioneres. Hun savner den daglige sparring med kollegerne men nyder, at der her i uge tre begynder at falde lidt ro på. Det giver hende fx lejlighed til at udtænke en ny og bedre organisering af mailboksen – noget hun tit har overvejet, men aldrig har taget tiden til.

Lektor Christina C. Dahm fra Institut for Folkesundhed er udfordret af manglende tid til fordybelse og af, at ambitionerne ikke falder i takt med produktiviteten. Med børnene hjemme er arbejdet brudt op i mindre bidder, hvor hun og manden arbejder på skift fra hjemmekontoret i soveværelset. Undervisning har hun ikke meget af dette semester, så fokus er på opgaverne som uddannelsesleder og på vejledningen, der kører videre som normalt, bare på Skype.

Er der altid så ryddeligt på lektor Louise Hauge Matzens, IOOS, kontorplads? Ja, der er, for rod forstyrrer. Fra den ene dag til den anden lagde hun al sin teoretiske undervisning på tandlægeuddannelsen om til fjernundervisning med positiv respons fra de studerende. Den kliniske undervisning efter påske er en hårdere nød at knække. I dag er det hendes tur til den mindre gode arbejdsplads ved køkkenbordet, hvor arbejdet og hverdagen trods omstændighederne fungerer ok.

Hun savner de studerende, klinisk professor og overlæge på Mave- og Tarmkirurgi Lene Hjerrild Iversen. Alligevel var det overraskende opløftende, da hun for nylig streamede sit første symposium om tarmkræft for 100 undervisningshungrende 8. semesters studerende fra kandidatdelen af medicinuddannelsen. Teknikken fungerede, de studerende bød flittigt ind på chatten, og de såkaldte summeøvelser – hvor man nu er aktiv med sig selv –  fungerede også i cyberspace, hvor der blev rundet af med søde beskeder. Men som Lene konstaterer: Efter tre timer uden ophold var jeg ’godt brugt’. Og jeg vil da helt ærligt hellere se og ’mærke’ de studerende i virkeligheden!

Selvom hans egne arbejdsopgaver minder meget om dem, han kender, er IT-supporter Max Slott Madsen imponeret over, hvordan brugen af fx Zoom, Skype og Teams er kickstartet over hele fakultet. Overgangen til hjemmearbejde har været smertefri. I huset ved Skanderborg har han nemlig i forvejen en velekviperet arbejdsplads med hæve-sænke-bord og en kontorstol, som faktisk er bedre end den på kontoret. Når hjemmekontoret lukker, bruger Max solskinsdagene på mountainbike i skoven.

Normalt er det kollegerne i laboratoriet på retskemien, som retskemiker Tore Forsingdal Hardlei stikker hovedet ind til. Nu er det i stedet datteren Sara, som laver lektier, mens Tore Forsingdal Hardlei henter analyseresultater hjem over telefonen og skriver erklæringer, som politiet bruger i efterforskningen af sager, hvor narko, spiritus og ulovlige stoffer spiller en rolle. Så længe coronavirussen bestemmer, er Tore Forsingdal Hardlei skiftevis på laboratoriet på Institut for Retsmedicin og hjemme en uge ad gangen.

Rådgiver Henriette Noe fra HE Studier savner især at kunne svinge forbi sine kolleger på gangen, når hun skal navigere i alle de beslutninger, der bliver taget på uddannelsesområdet i disse dage. Hun skal nemlig formidle beslutningerne til de studerende, og hun har aldrig talt i telefon med så mange studerende som nu. Heldigvis har de stor forståelse for situationen. Og pauserne? Dem bruger hun bl.a. på daglig udendørs fitness med ungerne.

I en toværelseslejlighed er stuen inddraget og spisebordet gjort til permanent arbejdsplads. Men kollegaskabet mangler hjemme hos projektøkonom Martin Gissel Jensen. Han savner sine kolleger. Især det sociale fællesskab – det faglige kan nemmere klares over Skype. Han forsøger at holde en nogenlunde normal arbejdsdag, og opgaveporteføljen er også stort set den samme som ellers, selvom der i perioder er ret stille. Martin får det bedste ud af situationen, men det er ikke sjovt længere, og han glæder sig til at vende tilbage til normalen.

Ph.d.-studerende Pia Johansson Heinsvig fra Institut for Retsmedicin måtte afbryde sit forskningsophold i Australien og rejse hjem før tid pga. coronakrisen. Nu har hun indtaget ægtefællens gamerbord med stol, hvorfra hun tidligt om morgenen er på Skype og Zoom med kollegerne down under for at få afsluttet opholdet så godt som muligt. Det er lykkes at få plads til alle skærme og så koordineres det løbende, som Pia Johansson Heinsvig beskriver det, hvornår der arbejdes, og hvornår der spilles computer. Katten Curie har dog altid ret til at være på bordet.