Er det problematisk, at dimittendernes overgang til job er så svær? Dette grundlæggende spørgsmål blev sendt til afstemning i plenum under gårsdagens studielederforum. Her var uddannelsesudvalget, studieledere, studienævnsformænd og -næstformænd og uddannelsesansvarlige mødt op i Vandrehallen for at drøfte mulighederne for at tydeliggøre karriereperspektivet i uddannelserne.

Resultatet af den hurtige afstemning viste bred enighed om, at overgangen fra universitetet til arbejdsmarkedet udgør et problem.

En rekrutteringsanalyse fra konsulenthuset Ballisager foretaget blandt knap 2500 akademikere viste blandt andet, at akademikerne er den faggruppe, der har den sværeste overgang til jobmarkedet og langt den længste søgeledighed. Samtidig fremhævede prorektor Berit Eika dog, at AU’s netop offentliggjorte beskæftigelsesundersøgelse viser, at over 90 pct. af dimittenderne er i arbejde.

”Det synes jeg, er værd at glæde sig over, men vi skal have nedbragt ledighedsperioden frem til første job. Og så står vi over for en kæmpestor opgave med at hjælpe flere studerende over på det private arbejdsmarked ”, sagde hun og lagde samtidig vægt på, at forskellige uddannelser kræver forskellige løsninger. Og det er lige præcis det arbejde, fagmiljøerne nu skal give et løft gennem Karriereklar.

Mange uddannelser – mange veje

Anne Binderkrantz, studieleder på Institut for Statskundskab, var en af deltagerne, og hun ser et stærkt behov for tæt dialog med aftagerpaneler for at sikre, at de ændringer, der sker for at matche arbejdsmarkedet, bedre giver mening.

”Dimittender fra Statskundskab er generalister, som får ros af aftagerne for deres stærke kompetencer inden for analyse, overblik og metode. Samtidig efterspørger nogle aftagere bedre formidlingsevner og projektstyring hos de nyuddannede. Her kunne man godt forestille sig, at vi giver uddannelserne et serviceeftersyn for at se, om man kan indarbejde de elementer i uddannelsen – uden det bliver på bekostning af kernefagligheden”, siger hun.

Uddannelsesleder på Aarhus School of Engineering Keld Lars Bak pegede på behovet for en stærkere kombination mellem denne dybe faglighed og udviklingen af personlige kompetencer. Han fremhævede blandt andet ingeniørhøjskolens systematiske arbejde med at lære de studerende at arbejde i teams.

”Når man kommer ud i sit første job, har man stadig rigtig meget at lære. Evnen til at indgå i teams og være vidende om sig selv og andres personligheder er i den forbindelse en vigtig kompetence, og vi oplever, at vores indsats gør en forskel for de studerende”, sagde Keld Lars Bak.

På Arts er man blandt andet optaget af de studerendes evne til at reflektere over egne kompetencer.

”Vi skal gå mere systematisk til værks i forhold til at lære de studerende at reflektere over det, de har lært, så de får en højere grad af bevidsthed om, hvilke kompetencer de står med, og hvad de kan bruges til”, lød det fra prodekan Niels Lehmann.

For studienævnsnæstformand på folkesundhedsvidenskab Christian Hoe, var det i høj grad kontakten til arbejdsmarkedet gennem uddannelsen, der var interessant. Selv bruger han en del af sin tid på at etablere dialog med erhvervslivet og skabe interesse for profilerne på folkesundhedsvidenskab.

”Case competitions er en oplagt mulighed for, at vi undervejs i studiet kan vise virksomhederne, hvad vi rent faktisk kan – i stedet for bare at formidle det”, sagde han og lagde samtidig vægt på, at der fra universitetets og undervisernes side er behov for fleksibilitet til at indarbejde erhvervsrettede initiativer i selve undervisningen og samtidig støtte de frivillige studenterkræfter, der arbejder for det.

Løsninger med størst effekt

Der var bred enighed om, at der skal være større opmærksomhed om karrierecentrenes aktiviteter. Udfordringen her er, at det er et add on til uddannelserne og ikke en integreret del af studiet. De mest effektfulde indsatser griber ind i tilrettelæggelsen af uddannelserne, hvor især gode projektorienterede forløb i samarbejde med virksomheder blev fremhævet fra flere sider.

Ifølge Ballisagers rekrutteringsanalyse har stadig flere studerende faktisk prøvet at løse opgaver i samarbejde med virksomheder – for Aarhus Universitet var tallet 62 pct. Alle fakulteterne arbejder da også på forskellig vis med projektorienterede forløb. På tværs af AU har der i flere år været arbejdet målrettet på at etablere og kvalitetssikre projektorienterede forløb. På Arts resulterer det i, at det nu fra efteråret 2017 bliver en systematiseret del af studieordningerne på kandidatuddannelserne. I overordnede træk handler det om at skabe bedre rammer for udlandsophold og projektorienterede forløb i samarbejde med virksomheder, så det ikke arbejder mod fremdriften, men tværtimod integrerer specialeforberedelse og binder 3. og 4. semester bedre sammen.

Arbejdet med Karriereklar fortsætter ude i fagmiljøerne med både igangværende og nye projekter. På et tværgående plan arbejdes der parallelt blandt andet med en tværdisciplinær case competition, solide modeller for specialeskrivning i samarbejde med arbejdsmarkedet samt kortlægning og definition af samarbejde om uddannelsesaktiviteter med eksterne partnere.

• Læs mere om satsningen