Han er én af Danmarks førende corona-forskere, og han elsker at formidle sin viden til den brede befolkning. Mød AU-alumne, mønsterbryder, professor og ledende overlæge Lars Østergaard, der ikke ser det som en del af sit job at være bekymret.
20.01.2021 |
1983. Lars Østergaard har fået fri fra sit arbejde på tankstationen i Brabrand kl. 7:30. Derfor er han stadig iført blå kedeldragt med Esso-skilt, da han træder ind i auditoriet i Bartholin-bygningen, hvor dekan Palle Juul-Jensen byder de nye studerende velkommen på medicinstudiet. Den unge Lars kigger rundt i auditoriet – de andre studerende har pænt tøj på.
”Jeg tænkte straks, at jeg ikke helt passede ind. Min far var montør og min mor damefrisør, så jeg kommer ikke fra en akademisk baggrund. På rusturen sad de andre studerende i rundkreds og diskuterede, hvad de havde læst i Politiken. Det var ikke umiddelbart et miljø, jeg følte mig hjemme i, men det var der heldigvis en anden, der heller ikke gjorde. Han hed Bo, så vi satte os over i et hjørne og røg pibe,” griner Lars Østergaard.
Der gik dog kun få måneder, før Lars Østergaard følte sig hjemme på medicinstudiet. Egentlig ville han have været kirurg, men da hans daværende kæreste slog op med ham, mens de læste mikrobiologi, kastede han sig i afmagt over lærebøgerne og kiggede dybt i mikroskopet.
”Så skete der det, som ofte sker, når man sætter sig grundigt ind i tingene, at jo mere, man lærer om et bestemt emne, jo mere interessant bliver det. Og så fik jeg pludselig 13 i faget,” siger Lars Østergaard, der siden blev ph.d., dr. med, afdelingslæge, ledende overlæge på Afdeling for Infektionssygdomme på Aarhus Universitetshospital og lærestolsprofessor i Infektionssygdomme ved Klinisk Institut, Aarhus Universitet.
2020 har været et usædvanligt travlt år for Lars Østergaard. Han har forberedt sygehuset og personalet på de værst tænkelige scenarier som følge af coronapandemien. Han har tilset patienter, implementeret nye behandlinger, forsket i coronavirus – og han er den sundhedsfaglige repræsentant i den ekspertgruppe, som skal fælde dom over myndighedernes håndtering af coronaudbruddet. Men den brede befolkning kender især Lars Østergaard fra hans utallige optrædener i medierne, hvor han på et roligt aarhusiansk formidler viden om Covid-19.
Formidlingen spiller en stor rolle for Lars Østergaard, især formidling til den brede offentlighed. Han ser det som en forpligtelse at give ordentlig information til folk.
”Jeg har det bedst med at gøre det svære forståeligt og være i øjenhøjde med befolkningen. Måske har det noget med min ikke-akademiske baggrund at gøre. Jeg formidler selvfølgelig også på f.eks. videnskabelige konferencer, men det er bare ikke lige så sjovt. Jeg holdt engang et foredrag på en konference i Canada, og jeg faldt nærmest i søvn under mit eget oplæg,” siger Lars Østergaard.
Det sker ikke, når han på f.eks.TV2 Østjyllands Facebookside svarer på spørgsmål fra seerne live. Den slags trives han bedst med. Interaktionen, umiddelbarheden, relationerne, det at være fælles om noget.
Men han nægter at svare på journalisternes spørgsmål om, hvorvidt han er bekymret.
”Jeg har aldrig hørt det ord blive brugt så meget af journalister som i denne tid. ”Er du bekymret”? Jeg skal jo ikke være bekymret, jeg skal løse opgaven. Så må nogle andre være smagsdommere, bekymringsbarometre eller politiske kommentatorer. Jeg skal informere. Jeg ved godt, jeg selv er faldet i et par gange, men mit mål er at holde mig til kernen af min viden og være skarp på min rolle i alt det her,” siger Lars Østergaard.
I skrivende stund spøger den engelske og sydafrikanske mutation i kulissen, og Lars Østergaard tør ikke spå om, hvordan det hele ender. Men en ting ved han: Forskningen skal redde os.
”Jeg fik lov til at give den første vaccine til én af vores medarbejdere her på AUH. Det er fantastisk, at vi nu har en vaccine – mindre end ét år efter, at virussen kom. Det skyldes, udover intensiv forskning verden over, at vi samarbejder meget bredere, end vi er vant til. Forskere inden for mange forskellige fagområder samarbejder med det politiske system, den offentlige sektor og det private erhvervsliv. Det er måske den vigtigste læring: Hvis vi er udfordrede nok, kan vi opnå ekstremt meget på kort tid i fællesskab,” siger Lars Østergaard og tilføjer:
”Vi skal videreføre alle de erfaringer, vi har gjort inden for behandling, forskning og udvikling, så vi er bedre rustet, næste gang der kommer en ny mikrobe, der kan vælte samfundet.”
Lars Østergaard er efter eget udsagn en gammel Aarhus-dreng. Aarhus er hans by, og Aarhus Universitet er hans universitet. Normalt besøger han universitetet flere gange om måneden i forbindelse med forskning og undervisning. Han holder også af at komme i Stakladen og i Studenterbaren, hvor det imponerende udvalg af belgiske øl lokker.
”Jeg kan rigtig godt lide at komme på Aarhus Universitet. Det er inspirerende med de mange forskellige fagligheder, der kan lære noget af hinanden, og der er ofte kort vej fra idé til handling. Nogle synes måske, universitetssystemet er lidt trægt, men så skulle de bare opleve hospitalsvæsenet uden for Corona-tiden! Universitetet giver mig en følelse af frihed – det stammer måske også tilbage fra min egen studietid. Studietiden på universitetet var en meget fri tilværelse, som jeg ser tilbage på med stor glæde.”