Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Fraværende far kan medføre tidligere pubertet

Meget tyder på, at piger og drenge, som ikke bor sammen med deres far under opvæksten, hurtigere bliver kønsmodne. For pigerne gælder det, at jo længere tid, de bor uden deres far, des tidligere går de i pubertet. Det viser et nyt forskningsresultat fra Aarhus Universitet.

13.01.2021 | Helle Horskjær Hansen

Forskning tyder på, at børn fra separerede familier i forvejen kan være sårbare over for psykiske og fysiske problemstillinger, og tidlig pubertet kan derfor, ifølge Anne Gaml-Sørensen, repræsentere en ekstra risiko for disse børns mentale og fysiske sundhed.

Forskning tyder på, at børn fra separerede familier i forvejen kan være sårbare over for psykiske og fysiske problemstillinger, og tidlig pubertet kan derfor, ifølge Anne Gaml-Sørensen, repræsentere en ekstra risiko for disse børns mentale og fysiske sundhed.

 

Danske unge er i dag markant yngre, når de går i puberteten, end de var for kun en generation siden. Og det kan være et problem. For tidlig pubertet kan føre en række sygdomme med sig. Nu tyder et studie fra Aarhus Universitet på, at især piger, der vokser op uden deres far, går tidligere i puberteten.

”Vi undersøgte om børn, hvis mor boede uden en partner eller en ægtefælle i graviditeten, gik tidligere i pubertet end børn, hvis mor og far levede sammen i graviditeten,” fortæller ph.d.-studerende Anne Gaml-Sørensen, som sammen med professor Cecilia Ramlau-Hansen, har stået i spidsen for undersøgelsen.

”Desuden sammenlignede vi børn, der ikke boede sammen med deres far fra forskellige tidspunkter i opvæksten med børn, der boede sammen med både deres mor og far hele barndommen. Vi kiggede dog ikke på betydningen af eksempelvis at være donorbarn eller at vokse op i en sammenbragt familie,” siger Anne Gaml-Sørensen.

Tallene fra undersøgelsen viser, at pigerne i gennemsnit gik cirka tre måneder tidligere i pubertet, hvis moren boede alene under graviditeten. Det samme gjorde sig gældende hos de piger, som ikke boede sammen med deres far på noget tidspunkt i barndommen. Hvis pigerne ikke boede sammen med deres fædre fra de var mellem nul og fem år gamle, gik de i gennemsnit cirka to måneder tidligere i pubertet. De piger, som ikke boede sammen med deres fædre fra seks til ti års alderen, gik en måned tidligere i pubertet.

For drengenes vedkommende kom puberteten to måneder tidligere hos dem, der ikke boede sammen med deres fædre fra de var mellem seks og ti år gamle. Boede drengene ikke sammen med deres fædre fra de var mellem nul og fem år gamle, gik de cirka en måned tidligere i pubertet.

Fars tilstedeværelse

I studiet blev der ikke taget højde for, om børnene oplevede et stabilt og tæt forhold til en far, der ikke bor eller boede i hjemmet, eller omvendt om børnene oplever et konfliktfyldt og fjernt forhold til den far, de bor sammen med.

”Graden af stress og stabilitet i barndommen kan derfor opleves forskelligt, uanset om faren er fraværende eller ej,” anerkender Anne Gaml-Sørensen.

Det vil dog ikke ændre på konklusionen af studiet.  

”Resultaterne ændrede sig ikke, når vi tog højde for, om faren var meget eller lidt sammen med sit barn i halvandet-års-alderen, graden af trivsel i barndommen samt barnets BMI i syvårs-alderen – alle sammen faktorer, som ellers menes at kunne forklare den fundne sammenhæng med tidligere pubertet,” fortæller Anne Gaml-Sørensen.

Hun understreger dog, da det ikke er alt der kan måles, at der kan være andre forhold, som kan påvirke børnenes trivsel under opvæksten, og dermed forklare den fundne sammenhæng med tidligere pubertet.

Resultaterne er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Child Development.

Forskerne har benyttet tal fra den danske fødselskohorte ’Bedre sundhed i generationer’ og pubertetsopfølgningen af næsten 16.000 børn. De gravide kvinder oplyste i første trimester, om de boede med deres partner eller ægtefælle i graviditeten, og børnene angav ved 11 årsalderen om og i givet fald hvornår i barndommen, de ikke havde boet sammen med deres far. Oplysninger om børnenes pubertetsudvikling blev indsamlet fra 11-18-årsalderen med halvårlige spørgeskemaer.

Forskellige familieformer undersøges

I alt oplevede 1355 børn, at deres mor og far blev skilt inden, de fyldte seks år, mens 884 oplevede, at deres forældre gik fra hinanden efter de fyldte seks år og indtil de fyldte 11 år. I studiet fandt forskerne desuden, at 2,1 procent af alle kommende mødre ikke boede sammen med deres partner under graviditeten. I alt boede en procent af børnene aldrig sammen med deres far op til 11-års alderen.

”Netop da andelen af børn med en fraværende far under graviditeten og efter fødslen var lav, er der statistiske usikkerheder forbundet med de fundne resultater,” understreger forskeren.

”Næste skridt er at undersøge, om andre familiestrukturer eller søskendeforhold påvirker sammenhængen mellem farens fravær og tidligere pubertetsalder. Vi vil også gerne se på, om der er forskel på de familieformer, hvor der ikke indgår en far og de familier, hvor børnene ikke bor med deres far, fordi forældrene er skilt.”

__________________________________________________________________________

Puberteten

Hos piger er de første ydre tegn på pubertet, at brysterne begynder at vokse. Menstruationen følger typisk et par år derefter. Hos drenge er det første ydre tegn på pubertet, at testiklerne begynder at vokse. Begyndende kønsbehåring er også et af de første tegn på pubertet. Forskerne i undersøgelsen målte forskellige tegn på pubertet:

Piger: Brystudvikling, kønsbehåring, hår i armhulerne, uren hud samt menstruation.
Drenge: Vækst af testiklerne, kønsbehåring, hår i armhulerne, uren hud, om stemmen har forandret sig samt alder ved første udløsning.

__________________________________________________________________________________

Bag om resultatet

  • Studiet er en undersøgelse i den danske fødselskohorte ’Bedre Sundhed i Generationer’- www.bsig.dk.
  • Forskningen er finansieret af Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom, Danmarks Frie Forskningsfond og Aarhus Universitet med bevillinger givet til professor Cecilia Høst Ramlau-Hansen.
  • Den videnskabelige artikel kan læses i Child Development.

Kontakt

Ph.d.-studerende Anne Gaml-Sørensen
Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed
Mobil: 40 86 81 83
ags@ph.au.dk

Professor Cecilia Ramlau-Hansen
Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed
Mobil: 26 29 57 15
chrh@ph.au.dk

Forskning, Offentligheden/Pressen, Health, Health, Ph.d.-studerende, Institut for Folkesundhed, Udvekslingsstuderende, Videnskabelig medarbejder, Teknisk/administrativ medarbejder