AU afskaffer det såkaldte studieaktivitetskrav i 2021. Universitetsledelsen har samtidig valgt at fastholde en række andre fremdriftsregler.

29.10.2020 | Thomas Sørensen

AU afskaffer én af sine fremdriftsregler fra sommeren 2021. Arkivfoto: Melissa Bach Yildirim

Fra sommeren 2021 skal AU’s studerende ikke længere optjene 45 ECTS-point om året for at bevare deres studieplads.

Det besluttede universitetsledelsen, da AU’s fremdriftsregler i denne uge var på dagsordenen.

”Det har været et stærkt ønske fra de studerendes side, at de fik den ekstra fleksibilitet til at planlægge deres studieforløb. Reelt set kan man også stille spørgsmålstegn ved, hvor stor effekt, kravet har haft, eftersom SU-reglerne sætter en endnu hårdere bagkant”, forklarer prorektor Berit Eika med henvisning til reglen om, at studerende mister deres SU, hvis de er forsinket med mere end 30 ECTS-point. 

Bevarer den øvre grænse for studietiden

På mødet valgte universitetsledelsen samtidig at fastholde AU’s øvrige fremdriftsregler. Det betyder, at nye studerende fortsat skal bestå deres førsteårsprøve, og at kandidatstuderende fortsat bliver tilmeldt specialet automatisk.

Endelig fastholder universitetet den øvre grænse for, hvor lang tid studerende samlet set må bruge på deres uddannelsesforløb. Det betyder, at bachelorstuderende fortsat skal afslutte deres uddannelse inden for normeret tid plus 6-12 måneder, mens kandidatstuderende maksimalt må bruge et halvt år ud over den normerede tid. 

Trivsel er fortsat et fokusområde

Prorektoren er bevidst om, at nogle studerende gerne havde set, at reglen om studietidsgrænsen også var blevet afskaffet:

”Det var ærligt talt heller ikke en let beslutning. Universitetsledelsen er meget opmærksom på, at reglen er med til at lægge pres på nogle af vores studerende. Men vi er også enige om, at sammenhængen mellem fremdriftsregler og studerendes trivsel ikke er helt entydig – og ikke ens for alle”, forklarer prorektoren. 

Berit Eika peger på, at studietidsreglen for nogle er en hjælp til at skabe struktur og tydelige rammer om deres studieforløb. Derudover er den med til at holde mere sammen på årgangene, så de studerende i højere grad følges ad, og f.eks. har lettere ved at finde sammen i grupper til eksamener og specialer. Elementer, som kan påvirke trivslen i positiv retning.

”Samtidig kan vi desværre konstatere, at trivselsproblemerne findes på alle universiteter – også dem, som ikke har tilsvarende regler for maksimalt tilladt studietid. Så det er næppe det, der i sig selv skaber problemerne. Vi vil fortsat arbejde for at forbedre trivslen – som vi f.eks. gør aktuelt med trivselsmidler, som de studerende er med til at udmønte i lokale projekter. Og vi vil meget gerne i dialog om, hvorvidt vi kan gøre mere”.

Økonomien spiller også ind

Hvis den gennemsnitlige studietid forlænges, kan det i sidste ende betyde fremdriftsbøder til universitetet. Derfor er det oplagte spørgsmål, hvorvidt beslutningen om at fastholde flere af fremdriftsreglerne også var økonomisk motiveret:

”Jeg vil sige, at der ligger en helhedsbetragtning bag. Dels er der trivsels-spørgsmålet, som kan pege i begge retninger. Men det er klart, at fremdriftsbøder også kan få indflydelse på kvaliteten, så derfor har vi også set på økonomien. På AU kommer vi fra en situation med særligt høje studietidsoverskridelser, og der er en pointe i at værne om den kulturændring, vi har set blandt de studerende, siden reglerne blev indført”, svarer Berit Eika.

Prorektoren peger samtidig på, at der er en række økonomiske usikkerhedsmomenter forude: 

”Det er stadig uvist, hvordan COVID vil påvirke gennemførelsesprocenterne. Derudover udløber de forhøjede taxametre på humaniora og samfundsvidenskab i 2022, og vi har før set, at de kan komme i spil i forbindelse med en finanslov. Økonomien var ikke endeligt udslagsgivende for beslutningen, men i ledelsen har vi også et ansvar for skabe en vis sikkerhed i de rammer, som vores miljøer skal operere under i de kommende år”, slutter hun.