På Buskelundskolen i Silkeborg er der ingen traditionelle skoleklasser. Børnene går på aldersblandede hold og undervises både i ude- og hjemmegrupper. Skolen har hentet inspiration til den nye pædagogik hos AU-professor Jan Tønnesvang og hans psykologiske teorier om ”kvalificeret selvbestemmelse”.

19.07.2013 | Bjørg Tulinius

Klokken er lidt i otte. Flere hundrede børn fra 0. til 6. klasse myldrer ind i skolens store fællesområde Kilden, der er bygget op som et halvt amfiteater med scenen for bunden af trapperne. Her mødes børn og lærere fra Lilleskolen og Storeskolen hver morgen til fælles morgensang og oplæg fra nogle af eleverne.?

Allerede hér begynder de nye ord. For Buskelundskolen i Silkeborg er nemlig anderledes end de fleste andre folkeskoler på rigtig mange måder.?Skolen er blandt andet delt op i forskellige afdelinger, begyndende med Børnehaven, derefter Lilleskolen fra 0. til 3. klasse, Storeskolen fra 4. til 6. klasse og Projektskolen fra 7. til 9. klasse.

Men i virkeligheden er det bare en opdeling, der findes på papiret, og som tager udgangspunkt i børnenes alder. For der findes ingen almindelige skoleklasser på Buskelundskolen. Alle børn går på aldersblandede hold i de forskellige afdelinger, så de børn, der lige nu sidder og synger om larven Buster, har alle sammen holdkammerater, der både er yngre og ældre end dem selv.

Ude og hjemme

Morgensangen slutter i dag af med "Fantasiens Skib". Skoleleder Gorm Sæderup spiller klaver til og må trykke ekstra hårdt på tangenterne, for at man overhovedet kan høre ham, når hundredvis af børnestemmer skråler med på omkvædet, ”så er der land i sigte mellem eventyr og digte.”?

Efter morgensang går og løber børnene af sted mod skoledagens første modul. Enten i hjemme- eller udegrupper.?Igen nye ord. Hjemme er den gruppe, der er barnets base – eller det, der mest minder om en traditionel skoleklasse.

Her er barnet i det trygge fællesskab, som det kender bedst, mens udegrupperne er sat sammen ud fra de forskellige børns evner, behov og interesser. Og mens eleven kan være i forskellige udegrupper alt efter, hvilket fag det handler om, så er hjemmegruppen altid den samme.?

“Vores skole bygger på en grundide om, at skolens opgave er at skabe hele mennesker. Børn skal ville noget med sig selv. De skal lære at træde i karakter, og det lærer de blandt andet ved at møde forskellighed og ved at kunne samarbejde på tværs. Både samfundet, men også børnene selv stiller netop de krav til os som skole i dag, fortæller skoleleder Gorm Sæderup, der tilbage i 2000 blev ansat på den dengang helt nye skole og bedt om at tænke nyt i forhold til kommunens øvrige folkeskoler.?

“Jeg var på jagt efter en pædagogisk platform og stødte på AU-forskeren Jan Tønnesvangs teorier om, hvordan læreren bedst hjælper barnet med at opnå det, han kalder ”kvalificeret selvbestemmelse”. Det inspirerede mig så meget, at jeg kontaktede ham. På den måde indledte vi et samarbejde gennem flere år, som har fået afgørende betydning for, at Buskelundskolen er indrettet, som den er i dag, siger Gorm Sæderup.

Den menneskelige faktor

Jan Tønnesvang er professor i psykologi, og hans teorier handler i høj grad om, at lærerens og elevens møde altid er et møde mellem to mennesker, og så er der noget helt grundlæggende på spil.

Når mennesker mødes, er vi nemlig altid afhængige af, hvordan vi behandler hinanden. Vi er på en måde udleveret til hinanden i mødet, og der er dermed både noget etisk og eksistentielt på spil.

I mødet mellem lærer og elev er der så det særlige forhold, at den ene er voksen, og den anden er barn, og den voksne har på forhånd en særlig vejlederrolle i forhold til barnet. Det giver læreren et særligt ansvar og en principiel medskyldighed, når det gælder elevens menneskelige udvikling.

Jan Tønnesvang beskriver det som, at læreren hele tiden skal forholde sig til, hvordan han eller hun bedst kan være den ”psykologisk-eksistentielle næring eller ilt, der skal til, for at vi hver især kan udfolde vores menneskelighed og være os selv i betydningen at leve et fuldtonet liv.”?

– Jeg har ikke en færdig køreplan for, hvordan skolen så specifikt skal sikre, at hver enkelt elev bliver mødt på den rigtige måde eller får den nødvendige psykologiske ilt. Men jeg har et menneske- og dannelsessyn, som skolen kan tage udgangspunkt i, når de tænker pædagogik og læring, siger Jan Tønnesvang.?

– For mig at se viser psykologien om selvet, at den enkeltes dannelse er afhængig af, hvordan han eller hun mestrer fire grundlæggende kompetencer i tilværelsen. De fire kompetencer vedrører menneskets teknikalitet, socialitet, refleksivitet og sensitivitet.

På Buskelundskolen har vi oversat dette til, at det handler om viden, det sociale og om selvvurdering, men også om det, jeg kalder en værens- og oplevelseskompetence. Ved at have fokus på de fire tilværelseskompetencer kan skolen hjælpe børnene hen imod det, jeg kalder kvalificeret selvbestemmelse, der handler om at blive hele mennesker, der har mod på og lyst til livet.

Skole til forskellige børn

For både Gorm Sæderup og Jan Tønnesvang er det afgørende, at de psykologiske teorier kun er grundlaget for den pædagogik, som Buskelundskolen så ellers selv har fundet frem til. ?

– Vi bruger Jan Tønnesvangs teorier som det videnskabelige udgangspunkt for vores pædagogik. Men han har jo aldrig sagt, at sådan og sådan skal I gøre. Vi har selv fundet frem til, hvordan vi for eksempel mener, at børnene får udviklet de fire tilværelseskompetencer, og hvordan vi sikrer dem den psykologiske ilt, de har brug for, forklarer Gorm Sæderup.?

Ideen med de forskellige ude- og hjemmegrupper handler netop om, at skolen kan tage hensyn til, at børn er forskellige og derfor lærer og trives bedst i forskellige læringsrum.?

– Nogle børn har for eksempel brug for mere lærerstyret undervisning, når det gælder ét bestemt fag, mens de er anderledes selvkørende i andre fag. Det giver vores model med udegrupperne mulighed for.

Samtidig arbejder vi meget med at gøre børnene bevidste om netop at finde ud af, hvordan de lærer bedst og bliver mest motiverede til at gå i gang med nye udfordringer. At de bliver selvbestemmende på et kvalificeret grundlag.?

Buskelundskolen har ofte besøg af danske og udenlandske gæster. Både politikere og forskere har hørt om skolen i Silkeborg, der er gået nye veje. Og en af de vigtigste erfaringer, skolen kan give videre, er, at børnene trives bedre, når de ikke behandles fuldstændig ens eller skæres over én kam.?

– I de traditionelle skoleklasser har du måske én bestemt rolle, som følger med dig gennem hele folkeskolen. Her på skolen får du mulighed for at ”være ny” i mange forskellige sammenhænge, samtidig med at du bevarer trygheden i hjemmegruppen. Og vores oplevelse er, at børn, der arbejder på tværs, føler sig mere frie og bliver meget bedre til at tackle forskellighed i det hele taget, siger Gorm Sæderup, der også sammenligner de aldersblandede hold med en søskendegruppe, hvor både små og store lærer noget af hinanden.

Farvel til kænguruskolen

At Buskelundskolen har en videnskabelig teori som baggrund for den pædagogiske platform har været en stor hjælp, mener både skoleleder Gorm Sæderup og cand.psych. Jan Tønnesvang. På den måde undgår skolen nemlig at blive en såkaldt ”kænguruskole”, der hele tiden hopper nye steder hen alt efter de mange forskellige politiske agendaer for folkeskolen.?

– Der er jo hele tiden nye meldinger fra politikerne om, hvor folkeskolen skal hen. Og meget er baseret på ”synsninger” i stedet for reel viden. Her har det hjulpet os, at vi kan forklare, hvorfor vi gør, som vi gør, ud fra en videnskabelig teori, siger Gorm Sæderup.?

Jan Tønnesvang supplerer:?– Skolen bliver let kastebold i de her år, og læreren risikerer også bare at blive en slags forvalter af en politisk beslutning, som han eller hun slet ikke selv har ejerskab til. Teorien om kvalificeret selvbestemmelse er derimod en teori, som læreren selv skal være med til at omsætte i praksis, og det gør en stor forskel, som også gavner eleverne.

 

Fakta

Buskelundskolen

Indviet i år 2000.?506 elever fordelt i tre afdelinger: Lilleskolen, Storeskolen og Projektskolen, samt 85 børn i skolens børnehave.

I hver afdeling går alle børn i aldersblandede fællesskaber i stedet for traditionelle skole-klasser.?Undervisningen foregår i hjemme- og udegrupper, og der er en del projektundervisning, hvor man arbejder på tværs af fagene.

Hvert barn har en primærvoksen, der er pædagog eller lærer, og som følger barnet særlig tæt, både fagligt og socialt. Det er blandt andet den primærvoksne, der samarbejder med barnet om Min egen bog, som følger barnet fra børnehave og til sidste skoledag.

Barnet vælger selv de ting ud, der skal følge det i Min egen bog. Det kan for eksempel være en tegning, en stil eller en matematikopgave, som har en særlig betydning for en.