3D- tegningerne af de biomedicinske bygningers indre afslører, at de tekniske installationer er så komplekst forbundne, at de kan minde om det tætteste neuronale netværk i lillehjernen. Få et kig på noget af det, som vi ikke ser i dagligdagen og læs interview med ingeniør Steen M. Sørensen fra ingeniørfirmaet Lemming og Eriksson, som sammen med CUBO-arkitekterne står bag nybygning og revoveringen af bygninger på Biomedicin.

18.02.2013 | Inger Merete Paulsen

”Det er bedst, når man slet ikke lægger mærke til vores arbejde”

Det er et spændende byggeprojekt, som er igangsat på Aarhus Universitet, og en af de store udfordringer – både i renoverings- og nybygningsdelen – er etableringen af tidssvarende og ikke mindst energioptimerede tekniske installationer, fortæller Steen M. Sørensen og fortsætter:

” En optimal situation er, når brugerne slet ikke bemærker, hvad der ligger inde i de tekniske kanaler, for det betyder så, at der er et behageligt indeklima, vand i hanerne og strøm i kontakterne. Ting som gør arbejdspladsen til et godt funktionelt sted og får hverdagen til at fungere.”

Ventilation bliver stort

Når man kigger på de mange byggetegninger, falder det i øjnene, at de tekniske installationer, især ventilationsdelen, tager en pæn del af de dyrebare m2, men den større dimensionering af nutidens anlæg er en uomgængelig følge af ændrede krav bl.a. i bygningsreglementet.

”Bygningsreglementet fastlægger i dag, hvor stor en del af en bygnings energiforbrug der maksimalt må anvendes til ventilation, det vil sige drift af indblæsning og udsug med tilhørende udeluftindtag og afkast. Så for at transportere den nødvendige luftmængde, fylder de nye ventilationsaggregater med det moderne varmegenvindingssystem betydeligt mere end de eksisterende anlæg. Kanalerne er simpelthen større,” fortæller Steen M. Sørensen.

Energien genbruges

Langt størstedelen af energiforbruget på Biomedicin går i dag til opvarmning og transport af ventilationsluften, så vi kan arbejde i et passende indeklima i laboratorier og på kontorer.

I både renovering og nybygning bliver den nyeste teknologi indenfor varmegenvinding  anvendt, dvs. en kombination af det såkaldte heatpipesystem og varmepumpeteknik.

Ingeniøren har regnet på, hvad det kommer til at betyde på energiregnskabets bundlinje :

”En heatpipe der består af et passivt væskekredsløb suppleret med en varmepumpe, kan tilsammen komme op på en genvindingsvirkningsgrad på ca. 95% af den tilførte energi. Jeg vil anslå, at energiforbruget vil være halveret for Bartholin- og Anatomikomplekset efter renovering.”

Udover at være en helt ny teknologi vil anlægget yderligere blive specialkonstrueret til de helt særlige behov, som de biomedicinske bygninger med de mange forskellige laboratorier har.

For eksempel vil afkastkanalerne, som typisk er placeret på taget af bygningerne forsynes med en jethætteløsning, som presser den rensede luft højt op og derved mindsker risikoen for, at den igen trækkes ind i bygningen gennem f.eks. åbne vinduer.

Frisk luft og mindre træk

En af de gener, som oftest bliver påpeget i de nuværende bygninger, er træk i laboratorierne.

”Trækgener hænger oftest sammen med en dårlig regulering mellem stinkskabenes udsug og indblæsningsluftens hastighed, men en automatik tilkoblet de nye installationer vil sikre, at de to systemer kører synkront. Det skulle også gerne give færre stinkskabsalarmer, fordi der bliver mulighed for hurtig og effektiv regulering af luftstrømmen. Luftskiftet i rummene bliver fremover større, men det vil føles mere behageligt end i dag,” tør Steen M. Sørensen godt at love.

Nye forsøg med facehastighed i stinkskabe og LAF-bænke ( den gennemsnitlige hastighed af luftstrøm fra lokale gennem åbningen til stinkskab) viser, at den mest energirigtige hastighed er 0,3 m/s set i forhold til tidligere praksis på 0,5 m/s, samtidig med at sikkerhedskravet om udslip af §17 stoffer ( carcinogene stoffer) overholdes.

”Det er selvfølgeligt klart, at hensynet til energirigtighed aldrig må overstige hensynet til medarbejdernes sikkerhed i arbejdsmiljøet,” fastslår Steen M. Sørensen.

Laboratorier, som kræver enten under- eller overtryk på grund af deres funktioner, vil også blive forsynet med en differenstryk-automatik. Den måler referenceværdierne i de tilstødende rum og sikrer dermed det rigtige forhold mellem indblæsning og udsug.

Fleksibilitet ønskeligt

Det har været et fleksibilitetskrav i projekteringsfasen, både at fremtidens ændrede energi- og sikkerhedskrav kan imødekommes i de tekniske installationer, men også at der vil være mulighed for at flytte laboratorier ved nyopståede behov.

”Her har renoveringsprojektet haft lidt flere begrænsninger af de eksisterende fysiske rammer. Bygningerne er fra en periode med lavere krav, så her har vi virkeligt været nødt til at nytænke og være kreative” siger Steen M. Sørensen, som til sidst gerne vil slå fast:

”Uanset hvilken bygning man kommer til at bo i, nybyg eller renoveret, vil man opleve et løft fra, hvad man kender i dag. Man vil opleve en  stor forbedring af indeklimaet, bygningerne vil være langt mere energirigtige, og arbejdsmiljøet bliver sikret i endnu højere grad .”

 Tekst og foto: Inger Merete Paulsen