Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Frivillige hjælper forskerne med at samle data

Danmarks hidtil største undersøgelse af den danske biodiversitet, BIOWIDE, er delvist baseret på data indsamlet frivilligt af amatører. Fænomenet kaldes Citizen Science og er meget populært, når der skal samles store datamængder, men stiller også høje krav til både borger og forsker.

22.01.2015 | Bjørg Tulinius

Rasmus Ejrnæs er seniorforsker ved Institut for Bioscience, Aarhus Universitet og projektleder på BIOWIDE. Udover at kortlægge den danske natur, fremhæver Rasmus Ejrnæs, at BIOWIDE også er med til at rehabilitere naturhistorien, som i de senere år er forsvundet ud af universiteterne, gymnasierne og skolerne. ”Undervisningen har i stedet fokus på for eksempel miljøbiologiens stofkredsløb og mikrobiologiens funktioner. Det helt konkrete artskendskab og beskrivelser af naturens mangfoldighed forsømmes. Og det er en stor skam”, siger han. FOTO: Maria Randima

Rasmus Ejrnæs er seniorforsker ved Institut for Bioscience, Aarhus Universitet og projektleder på BIOWIDE. Udover at kortlægge den danske natur, fremhæver Rasmus Ejrnæs, at BIOWIDE også er med til at rehabilitere naturhistorien, som i de senere år er forsvundet ud af universiteterne, gymnasierne og skolerne. ”Undervisningen har i stedet fokus på for eksempel miljøbiologiens stofkredsløb og mikrobiologiens funktioner. Det helt konkrete artskendskab og beskrivelser af naturens mangfoldighed forsømmes. Og det er en stor skam”, siger han. FOTO: Maria Randima

Et fuldstændigt billede af indholdet i den samlede danske natur. Dét er ambitionen for det hidtil største biodiversitets-projekt i Danmark, som forskere fra Aarhus Universitet, Københavns Universitet og de naturhistoriske museer gik i gang med sidste år under overskriften BIOWIDE, biodiversitet i dybden og i bredden. Datasættet får en størrelse, der aldrig tidligere er set i Danmark, og for at komme i mål med kortlægningen allierer projektet sig med frivillige amatøreksperter.

”Alt skal registreres. Planter, svampe, insekter, mosser og lav”, fortæller Rasmus Ejrnæs, der er projektleder for BIOWIDE og seniorforsker ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet.

”Vi skal på en måde skrive naturen i mandtal. For at kunne gøre det, er vi afhængige af, at der er nogle frivillige amatøreksperter, der har lyst til at bidrage til projektet. Vi ville aldrig kunne betale os fra at få indsamlet så mange data, så Citizen Science er en genial mulighed,” siger Rasmus Ejrnæs.

Ikke for nybegyndere

De mange data skal indsamles på 130 prøveflader på hver 40 x 40 m fordelt over hele landet. Når projektet er færdigt, vil biodiversiteten være kortlagt på i alt 200.000 kvadratmeter dansk natur med alt fra skov, krat, mose, græsland og hede. Det samlede areal er ganske lille, blot 40 fodboldbaner, men eftersom det er omhyggeligt spredt ud i hele landet og på alle typer af natur, vil det alligevel give et godt billede af den landbaserede biodiversitets fordeling i Danmark. Målet er ved hjælp af den enorme datamængde at finde frem til sammenhænge i naturen, som man ikke har kendt til før. Og på den måde opnå ny viden om Danmarks biologiske mangfoldighed.

Men indsamlingen af data kræver andet end tid og lyst blandt de interesserede borgere.

”I Citizen Science kan du lægge trykket på enten Citizen eller Science. I BIOWIDE er der fokus på science-delen, og det vil sige, at de frivillige skal vide noget om arterne på forhånd for at kunne bidrage. Det er ikke nok bare at have et par gummistøvler og et kamera og så være lidt interesseret i naturen”, fortæller Rasmus Ejrnæs.

Projektet har derfor også afsat ressourcer til at holde kurser for interesserede borgere, så de kan lære at bestemme vanskelige artsgrupper som edderkopper, biller og svampe. Derudover er der støtte til grupper af amatører, som gerne vil gå i dybden med for eksempel laver og mosser, og endelig afholdes der også  særlige feltlejre. Observationerne registrerer man så ved hjælp af en særlig Naturbase-app eller via computeren, og mens det i 2014 især handlede om at indsamle basisdata om flyvende og overfladeaktive insekter, svampe og karplanter, så er der i år særligt fokus på organismegrupper som dagsommerfugle, larver og smådyr, der lever oppe i vegetationen.

Samarbejdet mellem forskerne og de frivillige skulle gerne være til glæde for begge parter.

”Til gengæld for, at vi får gode data, så får de frivillige muligheden for at dygtiggøre sig under kompetent vejledning og tilfredsstillelsen ved, at de indsamlede data bidrager til forskningen”, forklarer Rasmus Ejrnæs.

Grundlag for nye anbefalinger

BIOWIDE er støttet af Villumfonden og kører frem til 2018. De mange data samles ind i de to første år, mens de to sidste år skal bruges på at bearbejde den enorme datamængde.

”Vi har aldrig haft et datasæt magen til i Danmark. Og når vi får sammenlignet biodiversiteten på tværs af landet, finder vi garanteret frem til helt ny viden og indsigt i betingelser for biodiversitet og opdager sammenhænge, vi ikke har kendt før”, siger Rasmus Ejrnæs.

Én af de analyser, forskerne  forventer sig meget af, handler om at få koblet kortlægningen af arter i de bestemte felter med DNA-analyser fra jordbunden. Det er en ny metode, der kan afdække biodiversiteten i et område, som de traditionelle biologiske metoder ikke har kunnet gøre.  

”Normalt har vi kun adgang til biodiversitetsdata for nogle få organismegrupper, så jeg er overbevist om, at BIOWIDE vil komme til at ændre vores forståelse af biodiversitetens forudsætninger og dermed også kvalificere vores anbefalinger til naturforvaltningen. Og mit håb er, at denne forskning kan komme med bud på, hvordan vi sikrer en rigere natur i fremtiden”, lyder det fra Rasmus Ejrnæs.

 

 

Forskning, Forskning, Alle grupper, Alle AU-enheder, AU Kommunikation, Ekstern målgruppe