Aarhus Universitet bakker fuldt op om de forskere, som udfører myndighedsrådgivning, skriver dekan Niels Christian Nielsen i forlængelse af en artikel om landbrugspakken i fredagens Berlingske.

04.03.2016 | Niels Christian Nielsen

Fuld opbakning til baseline-forskerne, skriver Niels Christian Nielsen.

På baggrund af den seneste tids mange skriverier om myndighedsbetjening i medierne, vil jeg gerne udtrykke min fulde opbakning til det store arbejde som forskerne har udført under et stort pres fra både myndigheder og organisationer. I har vist, at kvalitet og uafhængighed er centrale begreber for vores myndighedsbetjening, og at vi ikke går på kompromis med fagligheden.

Aktuelt er problemstillingen belyst i dagens Berlingske med artiklen ’Embedsmænd lagde pres på miljøforskere’. Artiklen sætter fokus på nogle af de udfordringer, som en række af Aarhus Universitets forskere har befundet sig i i forbindelse med deres bidrag til regeringens landbrugspakke. Artiklen illustrerer det pres, man som forsker kan opleve fra både myndigheder og interesseorganisationer, når man yder rådgivning.

Samtidig afspejler artiklen, at vores forskere holder fast i deres faglige vurderinger. Jeg vil gerne understrege – både på egne vegne og på vegne af universitetsledelsen – at der er fuld opbakning til forskerne og den måde, de agerer på i sager som denne.

Faglig kvalitet, åbenhed og uafhængighed

Hvis vi træder et skridt tilbage, så har forløbet om regeringens landbrugspakke sat fokus på den vigtige rolle, som Aarhus Universitets uafhængige, forskningsbaserede rådgivning spiller for udviklingen af det danske samfund. Samtidig har sagen også illustreret nogle af de betingelser, der kan gøre myndighedsrådgivning til en udfordrende opgave.

Den gode myndighedsbetjening står på tre ben: Faglig kvalitet, åbenhed og uafhængighed.

Faglig kvalitet først: Forskningsbaseret myndighedsrådgivning omfatter to komponenter –dels udvikling og vedligeholdelse af en højkvalitets forskningsbase på det pågældende fagområde, dels levering af forskningsbaseret rådgivning på opgaver fra myndighederne. Den uafhængige forskning danner grundlaget, når en gruppe forskere påtager sig en opgave med at rådgive myndighederne på baggrund af en klar faglig problemstilling og nogle tydelige rammer om opgaven. I rådgivningen stiller forskerne med andre ord ikke selv spørgsmålene. Svarene er der dog ingen, som kan diktere. Metoder og konklusioner er forskernes ansvar, og de kan kun give de svar, som der er forskningsmæssigt belæg for.

I den sammenhæng er åbenheden en afgørende præmis. Når myndighederne vælger at søge rådgivning hos universitetsforskere – og ikke hos f.eks. private rådgivningsfirmaer – så vil resultater og mellemregninger være åbent tilgængelige, og enhver vil kunne efterprøve metoderne og gå konklusionerne efter i sømmene. Der kan opstå situationer, hvor konklusionerne er politisk ubekvemme eller omfatter områder med store erhvervsmæssige interesser, men det må aldrig påvirke forskernes arbejde. Som forsker står man til ansvar over for samfundet og sine fagfæller – og begge parter skal kunne gennemskue de metoder og forudsætninger, som ligger til grund for konklusionerne.

Uafhængighed er også afgørende for, at samfundet kan have tillid til forskningen og til universitetet som institution. I forbindelse med myndighedsrådgivning er det både naturligt og sædvanligt, at embedsværket og det politiske system har opfølgende spørgsmål til forskernes arbejde. Her er det afgørende princip, at forskerne holder fast på deres faglighed og kvalitet. Det er ikke let at skulle manøvrere under pres i en situation med stærke interesser på spil, men det er ikke desto mindre afgørende, at vi gør det. For hvis vi først giver køb på uafhængighed og går på kompromis med vores faglige kvalitet, så har vi svigtet vores opgave.

Sagen om landbrugspakken er et eksempel på, at vores principper af og til kan komme under pres. Den har også vist, at vores forskere ikke desto mindre holder fast i principperne. Vores store værdi for samfundet består netop i, at vi kan levere svar af høj kvalitet i samarbejde med alle uden at miste armslængden. Det gør vores forskere hver dag med både private og offentlige partnere.

Det er en afgørende kvalitet for AU, og det vil jeg og universitetsledelsen til enhver tid bakke op om.

 - Niels Christian Nielsen, dekan, Science and Technology, Aarhus Universitet