Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Fysiker skal udvikle ny type stråleterapi til kræftbehandling

Niels Bassler, fysiker og ph.d., skifter den 1. september 2020 universitetet i Stockholm ud med Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital. Her skal han sammen med læger, biologer og andre fysikere udforske mulighederne for at behandle kræftpatienter med gitterterapi – en helt ny type stråleterapi.

02.09.2020 | Sabina Bjerre Hansen

Niels Bassler er ny professor på Institut for Klinisk Medicin. Illustration: Jonathan Bjerg Møller, AU Health.

Niels Bassler er ny professor på Institut for Klinisk Medicin. Illustration: Jonathan Bjerg Møller, AU Health.

Ny professor i eksperimentel partikelterapi Niels Bassler forsker i, hvorfor og hvordan partikelstråler opfører sig anderledes end konventionelle stråler i forbindelse med behandling af kræftpatienter. Partikelstråler består af ladede partikler, som er det rene gift for kræftsvulster, men desværre også for det omgivende raske væv.

Sammen med sine forskerkolleger arbejder Niels Bassler på at udvikle en helt ny måde at lave stråleterapi på, den såkaldte gitterterapi. Ideen er, at i stedet for at levere brede strålefelter, hvor strålingen også rammer det raske væv, vil forskerne bruge flere meget små stråler, som samles i selve kræftsvulsten. Forventningen er, at det kan føre til en langt mere skånsom kræftbehandling.

Niels Basslers professorat finansieres af en bevilling fra Novo Nordisk Fonden.

Kontakt

Professor og ph.d. Niels Bassler
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin og
Aarhus Universitetshospital, Dansk Center for Partikelterapi
Mobil: +46 700 289 341
Mail: niels.bassler@fysik.su.se 

Navnenyt, Forskning, Offentligheden/Pressen, Ekstern målgruppe, Health, Bevillinger og priser, Sundhed og sygdom, Ph.d.-studerende, Institut for Klinisk Medicin, Teknisk/administrativ medarbejder