Det er et stort problem for folkesundheden, at for mange danskere ikke rører sig nok. Et nyt studie fra Aarhus Universitet peger på en række barrierer for fysisk aktivitet. Og skal vi lykkes med at nedbringe fysisk inaktivitet, kræver det særlige indsatser, som hverken er hurtige eller simple.

02.12.2021 | Helle Horskjær Hansen

Nogle vil måske kalde det dårlige undskyldninger, Knud Ryom og kolleger kalder det barrierer for, hvorfor vi dyrker for lidt motion. Studiet skal være en hjælp til politikere, praktikere og forskere når talen falder på at få flere danskere til at bevæge sig.

Alt for mange danskere bevæger sig alt for lidt. Ifølge Sundhedsstyrelsen er 30 procent af den voksne befolkning fysisk inaktive. Og det har store konsekvenser for folkesundheden. Men hvorfor rører så mange voksne danskere sig for lidt? Det har forskere fra Aarhus Universitet forsøgt at finde svar på.

”Vi har identificeret barrierer og motiver, der relaterer sig til fysisk inaktivitet. Vores mål har været at udfolde en generel diskussion af fysisk inaktivitet for i sidste ende at generere viden, der kan bruges af politikere, praktikere og forskere,” fortæller Knud Ryom, som er en af forskerne bag undersøgelsen.

Først og fremmest kræver det, at vi forstår fysisk inaktivitet som et komplekst problem, der kræver en vidtgående indsats.

”Vi bør i høj grad være opmærksom på de mange forhold, som gør sig gældende i forhold til fysisk inaktivitet. Og vi bør være bevidste om, at der er mange forskellige veje til blive og være fysisk aktiv, så one size fits all løsninger vil sjældent være succesfulde,” fortæller han.

Nyt arbejde kan påvirke aktivitetsniveauet

Ifølge Knud Ryom skal fysisk inaktivitet forstås i et livsforløbs-perspektiv, når man laver nye interventioner eller indsatser. For begivenheder som eksempelvis at blive gift, flytte eller begynde på nyt arbejde kan påvirke vores aktivitetsniveau.

”Vi bør også være særligt opmærksomme på voksne over 60 år og etniske minoriteter, da denne gruppe har en række udfordringer, som rækker ud over de gængse. Det kan eksempelvis være tryghed, afstand og kulturelle og eller religiøse faktorer,” forklarer Knud Ryom.

Udover disse faktorer peger undersøgelsen på yderligere tre temaer, som kan spille en afgørende rolle i forhold til inaktivitet. Det er den enkeltes individuelle historie med fysisk aktivitet, sportsorganisation eller idrætsforenings betydning for fysisk aktivitet og samfundets ansvar for fysisk inaktivitet.

”Vores individuelle erfaringer med fysisk aktivitet er vigtig i forhold til eksempelvis motivation og adfærdsændringer. Idrætsforeningerne har en betydning, især med tanke på at skræddersy eller tilpasse tilbud og aktiviteter til målgruppen, mens samfundet også bør anspore og skabe flere muligheder for fysisk aktivitet,” siger Knud Ryom.

Knud Ryom understreger, at det sidst, men ikke mindst, kan være betydningsfuldt at anlægge et såkaldt physical literacy perspektiv på fysisk inaktive danskere. Sagt med andre ord handler det om at kigge på individets bevægelseskompetence for at forstå de mange forskellige faktorer, som er betydningsfulde for, om vi er fysisk aktive eller ej.

”Hvad enten det er tidligere erfaringer med idræt, motivation, selvtillid eller kropslige kompetencer, kan det være en god indsigt i, hvem og hvad medvirker til, at vi er fysisk aktive igennem hele livet,” siger forskeren.

Resultaterne er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Scandinavian Journal of Publich Health.

Bag om resultatet

• Undersøgelsen bygger på en gennemgang af videnskabelige artikler suppleret med interview med eksperter inden for feltet.
• Studiet er lavet i samarbejde med, Syddansk Universitet, Københavns Universitet, DGI, DIF og Bevæg dig for livet kampagnen.
• Undersøgelsen er finansieret af Bevæg dig for livet kampagnen.
• Den videnskabelige artikel kan læses i Scandinavian Journal of Publich Health

Kontakt

Ph.d. Knud Ryom
Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed – Sektion for sundhedsfremme og Sundhedsvæsen
knudryom@ph.au.dk
22 44 20 10