De nye bygninger skal give fleksibilitet fremfor alt.

23.12.2012 | Inger Merete Paulsen

”Det er nu altså ærgerligt, at nybygningen ikke bliver så stor, at vi alle kan være i én bygning.”

Ellers er institutleder  Thomas G. Jensen godt tilfreds med, at forskningsfaciliteterne ved Institut for Biomedicin får nye fysiske rammer, som giver et tiltrængt løft til den nuværende ældre bygningsmasse.

”Forskningen, bygningernes fysiske størrelse og  vores instrumentpark danner grundlag for  overvejelserne,  og det er overordnet vigtigt at bruge anledningen til at finde den smarteste måde at placere os på. Nye måder at blande os på kan give gode synergieffekter”.

Bygningerne, også de renoverede, bliver mere fleksibelt indrettet, og derfor kan de udnyttes mere optimalt, selv om der ikke bliver mange ekstra kvadratmetre i forhold til de gamle bygninger.

”Jeg håber, vi kan bruge det princip, at man får den plads, som man har brug for, og ikke så meget en fastsat størrelse ud fra stillingsbetegnelse. En bioinformatiker har måske kun brug for en skrivebordsplads til sin computer, mens andre forskningsgrupper har brug for megen laboratorieplads til store opstillinger.”

Det er vigtigt at fastslå, at der er plads til alle medarbejdere, selv med et muligt nyt neuroinitiativ, som kan medføre en ekstra forskningsgruppe på måske 40 personer.

Speciallaboratorier og apparatur er vigtige faktorer

Placeringen af klassificerede laboratorier ( klasse 2 og 3 ) har haft betydning for overvejelserne omkring placeringen af  de forskningsgrupper, hvor en stor del af laboratoriearbejdet kræver disse faciliteter.

De tre store elektronmikroskoper, som i dag står i Anatomi-bygningerne, lader sig vanskeligt flytte og geninstallere på en anden lokalitet, og derfor vil det være logisk, at grupper, som benytter sig af de faciliteter, bliver placeret i nærheden af dem.

Og de komplekse pladskrævende elektrofysiologiske apparatopstillinger, som er særligt følsomme for udefrakommende vibrationer og elektriske impulser, lader sig for eksempel vanskeligt huse i et ny-renoveret Bartholin-kompleks, hvor man endnu ikke kender letbanens indvirkning.

”Vi har kigget på forskningscentre, som er dannet på tværs af de seks gamle institutter, og hvor det vil være godt set fra et strategisk og praktisk synspunkt, at de kommer tættere på hinanden fysisk. Også undervisningsfællesskaber er der kigget på. Vi har forsøgt at tage hensyn hele vejen rundt, men det er jo ikke sikkert, at ønsket om både forsknings- og undervisningsnærhed kan tilgodeses.”

Arkitekterne har i tegninger og materiale arbejdet med forskningsenheder,  som omfatter laboratorie- og kontorplads samt supportlaboratorier til 30-40 mennesker.

”Det er jo ikke helt, hvad vi her på instituttet opfatter som en forskningsgruppe. Det har jo stor betydning, hvem man kommer sammen med, så vi skal tænke lidt anderledes her” siger Thomas G Jensen, som roser arkitekterne for deres vilje  at rumme og forstå brugernes ønsker på de mange byggemøder gennem efteråret.

Hvem skal så være hvor?

”Som det ser ud nu, er vi endt med et relativt konservativt forslag, der kun er foreløbigt,” fortæller Thomas G Jensen, men understreger, at den endelige beslutning ikke er taget- og heller ikke skal tages - her i 2012.

Et udvalg har sammen med Thomas G Jensen optalt de nuværende medarbejdere og lavet en beregning over, hvordan forskningsenhederne kan placeres, for at der fremkommer den samme ”tæthed” i alle bygninger.

”Det er jo dumt at stuve folk sammen i én bygning, mens der står tomme lokaler i en anden,” siger Thomas G Jensen og fortæller videre om resultaterne af regnestykket:

Den nye bygning ser ud til at kunne huse medarbejdere fra Biokemi, Fysiologi og Biofysik, sammen med den store nye dyrestald.

De fleste af de medarbejdere, som i dag har deres daglige gang i Bartholinkomplekset, kan måske genhuses der efter renoveringen. Genetik og mikrobiologi/immunologi tænkes genplaceret i Bartholin, mens det tredje af bygningens gamle institutter, farmakologi, kan have flere og mere fleksible muligheder for en ny placering.

”Farmakologi er lidt af en joker, idet der er flere muligheder for placering. En mulighed, der diskuteres, er, om det kunne være ønskeligt at flytte ud til Skejby og komme tættere det forskningsfællesskab, der er med klinikken derude. Flere af farmakologerne arbejder i dag allerede sammen med fysiologerne, så det kunne tale for en placering i den nye bygning, og endelig er der jo den tredje mulighed, som er, at de bliver i deres nuværende placering i Bartholinbygningen,”

Der arbejder i dag mere end 80 personer i Anatomi-bygningen,  men efter renoveringen er den, som planerne ser ud lige nu, mest velegnet til cirka 60 medarbejdere. Bygningen er svær at indrette helt så fleksibelt og topfunktionelt som nybygningen og Bartholinkomplekset.

Det betyder så, at flere af medarbejderne i anatomibygningen måske kan blive i de nuværende fløje, mens andre skal finde plads i enten nybygningen eller Bartholinkomplekset.

”De anatomiske bygninger ser ud til at skulle huse lidt færre folk end de, der er i dag, men hvilke grupper det er smartest ikke skal være der, er ikke fastlagt.  Jeg håber, vi kan have frihed til at organisere os på den mest hensigtsmæssige måde, og derfor skal mulighederne hele vejen rundt i alle tre bygninger stå åbne, så vi kan finde de helt rigtige løsninger.” siger Thomas G Jensen.

Med det fremlagte forslag er de overordnede rammer for den fremtidige placering af forskningsgrupperne på Institut for Biomedicin blevet udstukket. Men den endelige placering vil først ske senere, i et tæt samspil mellem medarbejderne og ledelsen. ”Det bliver en spændende, men også udfordrende opgave at få skabt de optimale rammer for den biomedicinske forskning, men når vi er færdige, kan alle glæde sig til at være flyttet ind i topmoderne forskningsfaciliteter” slutter Thomas G. Jensen. 

Tekst og foto: Inger Merete Paulsen