Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Gemmer genbanken på genetisk guld?

Forskere fra Aarhus Universitet undersøger mulighederne for, at der findes nye og spændende sorter af broccoli og spidskål i genbanken hos AU Årslev.

27.03.2014 | Janne Hansen

Forskerne undersøger forskellige sorter af spidskål fra genbanken. Foto: Janne Hansen

Gemmer der sig noget spændende i banken? ”Banken” er en genbank og ”valutaen” er forskellige sorter af grønsager. Forskere fra Aarhus Universitet undersøger, om der findes nye og spændende sorter af spidskål og broccoli i genbanken NordGen i Malmø. De forskellige sorter dyrkes under kontrollerede forhold, hvorefter de vurderes. De lovende sorter bliver derefter dyrket under praktiske forhold hos Aarstiderne.

Formålet med projektet er at undersøge gamle danske sorter af spidskål og broccoli for deres egnethed til miljøvenlig dyrkning og som råvarer til nutidige fødevarer samt formidle viden om de gamle sorter af disse sunde fødevarer til forbrugerne.   

Projektet er et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Aarstiderne og AgroTech og er del af et større projekt, Kål og rodfrugter, som finansieres af NaturErhvervsstyrelsen.

Nye sorter i marken

Udover at kål og broccoli er sunde, er de også en del af den aktuelle trend omkring det nye nordiske køkken. Her handler det om at anvende friske, lokale råvarer og bruge dem i nye og originale retter, som bliver lavet med inspiration fra fortidens madlavning.

- Inden for den enkelte grønsagsart er der en enorm diversitet, der ved en nærmere udredning ville kunne føre til en mere bæredygtig udnyttelse både dyrknings- og kvalitetsmæssigt, forklarer lederen af spidskål- og broccoliprojektet, akademisk medarbejder Lars Henrik Jacobsen. 

Fire sorter af broccoli og 17 sorter af spidskål dyrkes miljøvenligt og sammenlignes med nutidige sorter. De dyrkes i markerne hos både AU Årslev og Aarstiderne. Der vil blive set på sorternes modtagelighed for sygdomme og skadedyr. Der vil også blive set på, hvor gode afgrøderne er til at dække jorden, da et godt dække er med til at forebygge ukrudt.

Hvordan sorterne klarer sig under forskellige dyrkningsforhold vil også blive undersøgt. Hvis sæsonen er varm, gror broccoli godt og skal høstes tidligt, det vil sige inden blomstring. Hvis vejret er varmt og fugtigt kan det derimod påvirke spidskål negativt, idet den kan få revner i hovedet. Der bliver også lavet forsøg med plantetidspunktet for at se hvilke sorter, der egner sig til tidlig produktion og hvilke, der egner sig til sensommerhøst.

Forbrugerens mening er vigtig

Ved forskellige arrangementer, der involverer forbrugere, eksempelvis Food Festival i Aarhus, vil forskerne introducere de nye sorter af spidskål og broccoli og lave smagstest med dem. De vil undersøge, hvad forbrugerne synes om de forskellige sorter.

Forskerne vil også se på, hvordan de forskellige sorter kan bruges i forskellige sammenhænge. Eksempelvis kan spidskål bruges til forskellige formål afhængig af sortens smag. Smager sorten mild, sprød og sød kan den bruges i salat. Hvis sorten har en sennepsagtig, bitter smag kan den bruges i varme retter.

Udseende har også betydning. Eksempelvis kan broccoli have enten en kompakt eller løs vækst, og der kan være forskel på, hvor spids spidskålen er. Det er sandsynligvis langt fra alle sorterne af broccoli og spidskål fra genbanken, der kommer gennem nåleøjet.

- De nye sorters udseende og smag skal skille sig ud fra de sorter, der allerede findes på markedet, og sorterne skal være robuste, hvis de skal og opformeres yderligere og laves frø på, siger Lars H. Jacobsen.

Læs mere om genbanken i AU Årslev i artiklerne ”Gammelt guld i genbanken” og ”Sikkerhedskopi af rodfrugter”.

Læs mere om projektet Kål og rodfrugter på www.kaalogrodfrugter.dk.

Yderligere oplysninger: Akademisk medarbejder Lars Henrik Jacobsen, Institut for Fødevarer, e-mail: larsh.jacobsen@agrsci.dk, telefon: 8715 8321

Forskning, Alle grupper, Ekstern målgruppe, Aarhus Universitet