Et stort internationalt studie, med forskere fra det danske psykiatriprojekt iPSYCH, har fundet nye gener, som øger risikoen for feberkramper. Og i modsætning til tidligere forskning viser undersøgelsen ingen sammenhæng mellem gener, der er forbundet med psykiske lidelser og gener, som er forbundet med øget risiko for feberkramper.
13.01.2022 |
Det kan være en meget skræmmende oplevelse for forældre, når deres barn får feberkramper. De fleste børn oplever dog kun feberkramper en enkelt eller få gange, men cirka syv procent af børn med feberkramper vil senere udvikle epilepsi.
Nu har forskere fra blandt andet iPSYCH og Statens Serum Institut identificeret syv nye gener, som er forbundet med øget risiko for at udvikle feberkramper. Generne betyder noget for, hvordan børn reagerer på feber og hvordan hjernecellerne fungerer.
Forskningen er netop offentliggjort i det neurologiske tidsskrift Brain.
Forskerne analyserede varianter i DNA'et hos 7.635 børn fra Danmark og Australien, som havde oplevet en eller flere episoder med feberkramper. De analyserede også 83.966 børn uden feberkramper.
”Resultaterne er vigtige i vores forsøg på at forklare hvorfor nogen børn får feberkramper, mens andre ikke gør. Nu kan vi altså se, at der er nogle børn, som er særligt følsomme for feber – og at denne følsomhed er forbundet med de gener, som børnene er født med,” fortæller Julie Werenberg Dreier, som er en af forskerne bag resultatet.
Undersøgelsen viser, at børn med flere ’feberkramper-gener’ oftere og i en yngre alder bliver indlagt med feberkramper sammenlignet med børn med færre gener, som er forbundet med feberkramper.
”Dette tyder på, at den samlede risiko for at få feberkramper bestemmes af flere forskellige gener, som hver især har en lille risiko, men hvis de optræder samlet vil give en højere risiko,” forklarer Jakob Christensen, der også har bidraget til studiet.
Forskerne undersøgte også sammenhængen mellem feberkramper og risikoen for psykiske lidelser. Tidligere undersøgelser har netop vist en sammenhæng mellem disse.
”En bekymring har været om barnet på lang sigt fik en psykiatrisk sygdom som følge af feberkramper som barn, men vi fandt ikke nogen øget genetisk risiko for feberkramper blandt personer med psykisk sygdom sammenlignet med dem uden. Tværtimod var forekomsten af gener, der er forbundet med feberkramper lidt lavere hos dem, der også havde en psykisk diagnose sammenlignet med dem uden. Det tyder derfor ikke på, at de gener, der er forbundet med feberkramper er de samme gener som er forbundet med psykiatrisk sygdom, forklarer Jakob Christensen.
Selvom forskerne ikke kunne finde en sammenhæng mellem gener forbundet med feberkramper og gener forbundet med psykiatrisk sygdom, så fandt de en sammenhæng mellem feberkramper og epilepsi.
”Vi kan se, at nogle af de gener som er forbundet med feberkramper også er forbundet med epilepsi og det forklarer måske, hvorfor børn med feberkramper har en øget risiko for senere at få epilepsi. At forstå de genetiske ligheder og forskelle mellem feberkramper og epilepsi er et fascinerende forskningsområde, som vi planlægger at undersøge i fremtidige undersøgelser,” siger Jakob Christensen.
Feberkramper er krampeanfald hos børn under fem år, som har feber over 38,5C. Feberkramper forekommer hos op til fem procent af alle børn og er lidt hyppigere hos drenge end hos piger. Feberkramper er den mest almindelige form for unormal hjerneaktivitet i barndommen.
Klinisk lektor, ph.d., dr.med., overlæge Jakob Christensen
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin
Aarhus Universitetshospital, Neurologi
Mail: jakob@clin.au.dk
Mobil: 60 86 58 99
Seniorforsker Julie Werenberg Dreier
Center for Registerforskning, Aarhus Universitet
Mail: jwdreier@econ.au.dk
Mobil: 25 62 11 78