Landbrugsinteresser og hensyn til naturbeskyttelse kommer let i konflikt. Men nu viser det første europæiske forsøg med såkaldt adaptiv forvaltning af kortnæbbet gås, at et effektivt og fleksibelt samarbejde mellem myndigheder, forskere, jægere, landmænd og naturfredningsforeninger faktisk kan lykkes. Den succesfulde forvaltningsplan koordineres fra Aarhus Universitet og kan også danne skole for forvaltningen af bl.a. truede arter.

22.01.2015 | Hans Plauborg

Den kortnæbbede gås er på mange måder historien om en succes med naturbeskyttelse, der er endt som en plage.

Historien om den kortnæbbede gås er på mange måder historien om en succes med naturbeskyttelse, der er endt som en plage. Bestanden af gåsen, der yngler på Svalbard nord for Norge og trækker gennem Norge for at overvintre i Danmark, Holland og Belgien, var for 40 år siden under 20.000. Restriktive jagtregler har siden betydet, at bestanden voksede til over 80.000. De mange gæs giver nu problemer på Svalbards sårbare tundra og ikke mindst på trækvejen sydpå, hvor gæssene langs kysten fra Norge til Belgien gør stor skade på landmændenes afgrøder. 

Enighed om bestanden

Derfor blev netop den kortnæbbede gås i 2012 udvalgt som prøvesten for det første europæiske forsøg på at lave en international adaptiv forvaltningsplan. Planen koordineres af DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, og resultaterne er allerede meget lovende: 

“Som noget helt nyt i europæisk vandfugleforvaltning blev det opnået enighed om at sætte et bestandsmål – i dette tilfælde at stabilisere bestanden på omkring 60.000 individer. Det mål ser vi ud til at nå inden for få år,” fortæller professor dr.scient. Jesper Madsen fra Aarhus Universitet. 

En vanskelig opgave

Det er i sig selv en kæmpe opgave at få interesser fra landmænd, jægere, myndigheder, naturorganisationer og andre på tværs af lande til at blive enige om noget som helst, når det gælder naturforvaltning. Læg dertil den forskningsmæssige opgave i at overvåge fuglebestanden, dens yngleproduktion, overlevelse og jagtudbytte, og opgaven synes uoverskuelig. Men den adaptive jagtforvaltning vedrørende kortnæbbet gås, der blev sat i gang i sommeren 2013, er godt på vej til at lykkes, siger Jesper Madsen: 

“Målet for bestanden skal opretholdes ved hjælp af jagt, og afskydningen af gæs skal reguleres op og ned i en aftale mellem Danmark og Norge. Det er en meget delikat overvejelse, hvor mange gæs der skal nedlægges, og reguleringerne sker på baggrund af en matematisk model. Det er vigtigt ikke at overskyde, men der er truffet aftaler om at kunne trække i nødbremsen”, siger Jesper Madsen. 

Også ved truede arter

I Danmark er det alene jagtsæsonens længde, der reguleres, mens Norge forsøger at indføre deciderede kvoteordninger for kortnæbbet gås. Uudnyttede kvoter kan så videregives til Danmark. Holland og Belgien har indtil videre valgt at have forbud mod jagt på kortnæbbet gås.

Jesper Madsen vurderer, at succesen med den adaptive forvaltning kan danne skole for den fremtidige forvaltning af bl.a. truede dyrearter. 

“Vi har øget læringskurven betydeligt med kortnæbbet gås. Principperne i den adaptive forvaltning kan man udmærket anvende – også når det gælder truede arter, og for eksempel bliver der nu forsøgt etableret en adaptiv forvaltningsplan for den truede sommerfugleart hedepletvinge. Her drejer det sig om at optimere plejen, som kan sikre og styrke lokale bestande og skabe sammenhænge mellem fragmenterede områder”.

• Mere om arbejdet med kortnæbbet gås 
• Mere om det internationale samarbejde om kortnæbbet gås