Professor Henning Andersen er en af de undervisningsansvarlige på kandidatdelen, der med begejstring har taget ’nye’, snart obligatoriske undervisningsmetoder som Team Based Learning til sig. Det har betydet et opgør med den professorale ånd og løftet bundniveauet betragteligt.

06.08.2018 | Nanna Jespersgård

”I starten tænkte jeg, at det gider de ikke! Jeg får dem ikke til at række røde, grønne og gule svarkort op i luften til en paratvidentest, når de er kommet for at lytte til en professor.”

Lærestolsprofessor i neurologi Henning Andersen var skeptisk, da han som en af de første omlagde først de traditionelle masseforelæsninger på kandidatdelen og siden de postgraduate A-kurser på speciallægeuddannelsen til den studenteraktiverende undervisningsform Team Based Learning (TBL). For gider voksne mennesker løfte farvede svarkort og diskutere cases i stedet for at lytte og notere, som det har været sædvanen i en akademisk forelæsningstradition?

”Svaret er, at det gider de så afgjort, for med Team Based Learning føler de sig mødt. Jeg har ikke fået en eneste negativ tilbagemelding på metoden. Alle studenter har meldt tilbage, at det er godt eller meget godt med TBL,” siger Henning Andersen, der har indvilget i at dele sine erfaringer, nu hvor al teoriundervisning på kandidatdelen skal moderniseres og masseforelæsninger i princippet er afskaffet gældende fra foråret 2019.

Kast jer ud i det

Den store omlægning, som nu omfatter alle kliniske professorer, kursusledere og andre undervisningsansvarlige på kandidatdelen, blev kickstartet med et pilotprojekt for neurologien og psykiatrien tilbage i 2016. Allerede dengang var Henning Andersen derfor med til at omlægge hovedparten af teoriundervisningen til Team Based Learning, som er en lærerstyret, men studenteraktiverende undervisningsform med ’accountability’ som vigtigste princip.

”I forbindelse med processen i 2016 reducerede vi 11 traditionelle auditorieforelæsninger til de nuværende fire, så det er med afsæt i den erfaring, at jeg tør råde kollegerne på de andre specialer til bare at kaste sig ud i det. Til at gå ind i arbejdet med et åbent sind,” siger Henning Andersen.

Han deler på ingen måde den bekymring, som metodeskeptiske ind imellem lufter, nemlig at det taksonomiske niveau daler i takt med, at fokus ikke længere er på underviserens smalle, dybe specialviden - men i stedet retter sig mod de problemer, man som læge møder i den praktiske klinik.

Vift med de røde og grønne svarkort!

I TBL er kongstanken, at de studerende orienterer sig i teoristoffet – tekst, video – hjemmefra, hvorefter undervisningstiden bruges på at diskutere og anvende viden til at løse konkrete kliniske problemstillinger. Typisk starter undervisningen med en række ret basale spørgsmål i det faglige område, som det også bruges ved fx. en multiple choice eksamen. Spørgsmålene præsenteres på en storskærm og kan f. eks være som følger:

Når spørgsmålet toner frem på skærmen, skal den enkelte studerende markere sit svar ved at løfte det eller de svarkort, der har samme farve som den eller de påstande, som den studerende er klar til at sætte sine sparepenge på.

I eksemplet ovenfor er det de røde og grønne svarkort, der skal løftes, eftersom både ’distale pareser’ og ’sok- handskeformede sensoriske udfald’ er karakteristiske fund ved polyneuropati – en tilstand, hvor mange nerver, især i fødderne, ikke fungerer, som de skal. Og det må man godt vide, når man går på 10. semester.

Ingen kan sidde og småsove

Griber man derimod det gule eller sorte svarkort, får man indirekte den feedback, at man med fordel kan læse på stoffet til næste gang. Effekten er som regel, at de studerende opper sig:

”Det bliver konfronterende på en helt anden måde, end når man kan sidde oppe bagved og småsove, mens en forelæser bruger tre kvarter på at aflevere sin smalle, dybe viden fra et langt fagligt liv med neuromuskulære sygdomme”, siger Henning Andersen.

I TBL-undervisningen afløses de individuelle spørgsmål af nogle konkrete kliniske cases, hvor der gives mere komplekse, men stadig konkrete spørgsmål, der diskuteres i mindre hold og fremlægges som beskrevet ovenfor med farvede svarark. Her bruges der også tid på at diskutere de underliggende ræsonnementer i plenum. Først til sidst kommer underviseren for alvor på banen med kommentarer og opsamlinger, og det er, må Henning Andersen medgive, noget af et opgør med den tidligere ’professorale ånd’.

Hvad med de dygtigste?

”Nogle undervisere oplever, at det bliver mindre akademisk, når så meget af ’sendetiden’ går med, at de studerende diskuterer, og det kan jeg godt følge. Men plussiden er, at TBL hæver bundniveauet mærkbart, fordi så mange flere er med og siger noget. Med TBL løfter man hele holdet og ikke bare de få,” siger Henning Andersen, der heller ikke deler en anden, ofte hørt bekymring om, at elitestuderende går sultne hjem fra TBL-undervisning.

”Jeg hører ind imellem nogle indvende, TBL går ud over de dygtigste, forstået som de to-tre studerende, der som de eneste stiller spørgsmål ved de traditionelle akademiske forelæsninger. Men det er min oplevelse, at disse meget dygtige studerende kommer ned bagefter og stiller deres supplerende spørgsmål, og jeg kan ikke se, at de skulle få mindre ud af, at holdet som helhed er aktivt involveret i undervisningen. For mig handler det mere om at hæve bundniveauet ud fra en betragtning om, at eliten nok skal klare sig,” siger Henning Andersen.

Sjovere at være underviser

Han og kollegerne er nu klar til at give undervisningen i neurologi endnu et kritisk eftersyn med henblik på – måske – at inddrage flere nye redskaber og metoder som fx virtuelle møder. Samtidig har neurologien i det netop afviklede semester videooptaget de sidste traditionelle forelæsninger for nu at se på, om de kan ’klippes op’ og anvendes på en ny måde.

”Men den vigtigste besked til dem, der måske synes, det er tungt og vanskeligt at komme i gang, er, at det er meget sjovere at være underviser på den her måde. Og at det griber om sig. Jeg kan faktisk ikke huske, hvornår jeg sidst har holdt en forelæsning, hvor jeg bare stod og snakkede,” siger Henning Andersen.

---

Fakta om den store omlægning

• Al undervisning skal være omlagt, når de studerende møder på kandidatdelen i februar 2019, har institutledelsen på Institut for Klinisk Medicin bestemt – se også artiklen  Farvel til masseforelæsninger på kandidatdelen.
• Omlægningsarbejdet startede 6. april i år, hvor omkring 45 kliniske professorer, kursusledere og andre undervisningsansvarlige deltog i en indledende workshop
• CESU har i uge 36 og 38 en række undervisningsseancer i e-læringsværktøjer særligt målrettet undervisere på kandidatdelen.

Kontakt

Klinisk lærestolsprofessor, overlæge, dr. med. og ph.d. Henning Andersen
Institut for Klinisk Medicin
Neurologisk Afd. F
Mail: hena@clin.au.dk
Telefon: 78463281

Ved spørgsmål til omlægningsarbejdet generelt, kontakt:
AC-fuldmægtig Christian Ravn Olesen
Institut for Klinisk Medicin
Mail: crol@clin.au.dk
Telefon: 78459006.