Børn, hvis mødre har taget epilepsimedicin under graviditeten, går ikke oftere til lægen end børn, der ikke har været udsat for medicinen i fostertilstanden. Det viser et nyt studie fra Aarhus.

09.02.2017 | Helle Horskjær Hansen

Epilepsimedicin bruges også til behandling af andre lidelser end epilepsi, eksempelvis migræne og bipolar lidelse. Undersøgelsen viser, at der ingen forskel var på om de kvinder, der brugte epilepsimedicin under graviditeten, var diagnosticeret med epilepsi eller ej.

Selvom mor har taget epilepsimedicin under graviditeten, ser det ikke ud til at skade barnets sundhed. Det viser den første store danske undersøgelse af sammenhængen mellem epilepsimedicin og barnets generelle helbred fra Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital.

Tidligere undersøgelser har blandt andet vist, at epilepsimedicin kan give misdannelser hos fostret, og at brugen af epilepsimedicin under graviditeten kan påvirke hjernens udvikling hos børnene. Men dette studie, som ser på den generelle sundhedstilstand hos børnene, giver altså ikke grund til bekymring hos børn, som er blevet udsat for epilepsimedicinen i fostertilstanden.

Resultaterne er netop publiceret i det internationale tidsskrift BMJ Open.

Forskerne har kigget på om børn, der har været eksponeret for moderens epilepsimedicin oftere er i kontakt med den praktiserende læge end andre børn – og der er ikke væsentlige forskelle.

Resultater er beroligende

”Vores resultater er generelt beroligende for kvinder, som har behov for epilepsimedicin under deres graviditet, herunder kvinder med epilepsi,” fortæller Anne Mette Lund Würtz, som er en af forskerne bag.

Forskellen i antallet af kontakter til lægen mellem eksponerede og ikke-eksponerede børn er kun på tre procent.

”Den lille forskel, vi fandt i antallet af kontakter, skyldes primært forskel i antallet af telefonkontakter og ikke faktiske besøg ved lægen. Samtidig kan vi dog ikke udelukke, at forskellen i antallet af kontakter er forårsaget af en lille gruppe børn, der hyppigere er i kontakt med lægen på grund af sygdom,” forklarer Anne Mette Lund Würtz.

963.010 børn, der er født mellem 1997 og 2012 indgår i undersøgelsen, epilepsimedicin var anvendt i 4478 af de undersøgte graviditeter.

Bag om resultaterne:

Studietype: Befolkningsundersøgelsen er gennemført med brug af danske registre for perioden 1997-2013.

Analyserne tager højde for forskelle i barnets køn og fødselsdato, samt moderens alder, samlivsforhold, indkomst, uddannelsesniveau, psykisk sygdom, brug af psykiatrisk medicin og insulin og misbrug.

Samarbejdspartnere: Aarhus Universitet, Aarhus Universitetshospital og Forskningsenheden for Almen Praksis.

Støtte: Lundbeckfonden og Novo Nordisk Fonden gennem forskningsprogrammet PROCRIN.

Se artiklen Prenatal exposure to antiepileptic drugs and use of primary healthcare during childhood: a population-based cohort study in Denmark.

Kontakt:

Anne Mette Lund Würtz
Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed
Tlf.:87 16 80 04
amlw@ph.au.dk

Jakob Christensen
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin og
Aarhus Universitetshospital, Neurologisk Afdeling F
Tlf.: 60 86 58 99
jakob@clin.au.dk