Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Guldmedalje i god kemi

Han blev erklæret ”ikke egnet” til gymnasiet, men er i dag én af verdens mest citerede kemikere – og så insisterer han på lidt vildskab i hverdagen. Mød professor Karl Anker Jørgensen, der i dag modtager H.C. Ørsted Guldmedalje i kemi. Medaljen uddeles for første gang i 30 år.

10.10.2019 | Ida Hammerich Nielson

Professor Karl Anker Jørgensen har tidligere dyrket atletik på eliteniveau og har blandt andet været dansk mester i 110 meter hækkeløb og i tikamp. ”Sporten har helt klart haft stor betydning for min karriere. Jeg er konkurrencemenneske, både når det gælder topidræt og topforskning,” siger han. Foto: Lars Kruse

”Har du nogensinde tænkt over, at når du ser dig selv i spejlet, er det ikke dig selv, du ser?” Professor Karl Anker Jørgensen smiler skælmsk.

”De fleste mennesker bliver lidt rystede over den besked. Så kan man jo ikke regne med noget længere,” siger professoren.

Det er imidlertid rigtigt nok. Du ser et spejlbillede af dig selv. Din højre hånd ser ud som din venstre og så videre. Fænomenet kaldes kiralitet, og det er Karl Anker Jørgensens speciale. Det fænomen, at to molekyler er hinandens spejlbilleder og kan have vidt forskellige egenskaber, er særdeles nyttigt, fordi man - med en del øvelse i laboratoriet – kan styre processerne, så et molekyle kun dannes i den ene spejlbilledeform. Det kaldes asymmetrisk katalyse og har stor betydning, ikke mindst inden for medicin.

Karl Anker Jørgensen kalder det en kæmpestor anerkendelse at modtage den sjældent uddelte H.C. Ørsted Guldmedalje. Medaljen er kun blevet uddelt 16 gange siden 1909, hvor Niels Bohr var en af de første modtagere i 1924.

Det lå ikke i kortene, at den unge Karl Anker skulle ende som prisbelønnet professor i kemi. Faktisk blev han erklæret ”ikke-egnet” til gymnasiet. Han valgte en anden vej til universitetet via studenterkursus, og her åbnede en inspirerende lærer hans øjne for kemiens verden.

Den rette kemi
”Jeg troede egentlig, at jeg skulle være læge,” siger han i sit kontor på femte sal på Kemisk Institut: ”Men jeg har fundet den rette hylde i livet som kemiker. Kemi er så fundamental. Mit mål er at lave bedre kemi, så vi for eksempel kan udvikle mere effektive lægemidler med færre bivirkninger – og reducere de påvirkninger, vi har på naturen,” forklarer han.

Karl Anker Jørgensen har udviklet kemi, der har fundet brede anvendelser i både den akademiske verden og i en række industrier, blandt andet medicinal- og den agrokemiske industri. Hans forskning har meget stor international gennemslagskraft.

En væsentlig side af Karl Anker Jørgensen – og én af årsagerne til, at han modtager H.C. Ørsted Guldmedaljen – er hans store indsats for at fremme interessen for kemi og naturvidenskab i samfundet. Han har blandt andet holdt ca. 1000 populærvidenskabelige foredrag om kemi og molekylær gastronomi i hele landet.

”Min vision er at fortælle, at kemi er vigtigt. Jeg deltager i radioprogrammet Formiddag på P4, hvor studieværten kalder mig Danmarks Radios hus-kemiker. Det tager jeg som et stort skulderklap. Det er vigtigt, at befolkningen har en basal viden om kemi, så man bliver i stand til at vurdere, hvad der er op og ned i forskellige diskussioner. Det gælder i særlig grad også politikerne, der ellers kan komme til at træffe forkerte beslutninger,” siger han.

Rockturne-opvasker
Et vendepunkt i Karl Anker Jørgensens karriere var hans ophold på Cornell University i USA, hvor professor og Nobelprismodtager Roald Hoffmann lærte ham, hvordan man laver god kemi. Han havde ”de åbne døres politik” og var der altid for de studerende. Mindst lige så vigtigt lærte den unge Karl Anker, at kemi er mere end kemi.

”Jeg tror ikke, man kan være en god kemiker ved kun at sidde på kontor. Man bliver nødt til at have antennerne ude i den fantastiske verden, vi lever i, så man kan udvikle sig kreativt. Du ser ikke en kemibog på det her kontor, vel?”

Nej. Der er ingen kemibøger på kontoret. Til gengæld drejer Karl Anker Jørgensen ivrigt rundt på kontorstolen og peger på et 2x2 meter stort, sort maleri på den modsatte væg. Maleriet har påklistrede sorte kasser, og ståltråd snor sig skødesløst rundt i de mørke farver.

”Dette værk af Erik A. Frandsen har jeg fået af nogle venner. Det udstråler for mig noget vildskab. Når jeg ser på det, tænker jeg: ”Husk ungdommens vildskab,” siger han.

Den samme vildskab, som fik Karl Anker Jørgensen til at spille høj musik af Rammstein under sit oplæg til uddelingen af Holst-Knudsens Videnskabspris i 2016. ”Jeg bliver nødt til at bryde rammerne,” erkender professoren, der i øvrigt har turneret med det tyske band – som opvasker.

64. Snart 26.
”Vil du ikke se laboratoriet?” Karl Anker Jørgensen springer op fra sin stol, og få sekunder efter står vi på ét af laboratorierne. Her lugter lidt som hos tandlægen. Unge Master-, ph.d.-studerende og post. docs. i hvide kitler og sikkerhedsbriller falder straks i snak med professoren.

”Det er et fantastisk privilegium at arbejde med unge mennesker. Det er noget af det bedste ved mit job. Der er ikke noget mere fedt, end når én af de unge forskere kommer herind og på et kvarter fylder tavlen med formler. De fleste ph.d.-studerende er omkring 25 år. Jeg føler stadig, jeg er 25 år sammen med dem. Arrh, måske er jeg ved at være 26 nu,” siger Karl Anker Jørgensen med et grin.

Hans opgave er at skabe optimale rammer for de unge forskere. Det er også vigtigt for ham at lære de unge, at kemi er sjovt. Og at de kan gøre en forskel.

”Jeg arbejder for de unge mennesker, de arbejder med mig. Jeg er her for deres skyld.”

Kemisk forbindelse til H.C. Ørsted
Karl Anker Jørgensen ser et stort forbillede i H.C. Ørsted, som lægger navn til den pris, han nu modtager. Udover at være en fremragende videnskabsmand, der opdagede elektromagnetismen, var H.C. Ørsted optaget af at formidle naturvidenskab og stiftede blandt andet Selskabet for Naturlærens Udbredelse. Herudover var fysikeren optaget af kunst og kultur og var nære venner med nogle af den tids vigtigste kulturelle skikkelser, H.C. Andersen og Adam Oehlenschläger.

”Måske var der en vekselvirkning. Måske hentede H.C. Ørsted inspiration til sine videnskabelige bedrifter fra det kulturelle. Jeg føler helt klart en usynlig, kemisk binding til H.C. Ørsted.”


Professor Karl Anker Jørgensen

  • Født i Århus 1955 og student fra Århus Akademi i 1975
  • Uddannet i kemi ved AU i 1982, herefter post doc, adjunkt, lektor og professor i kemi
  • Gæstevidenskabelig medarbejder ved Cornell University i USA i 1985 og 1988
  • Siden 1994 været medlem af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab og fra 2016 The Royal Swedish Academy of Sciences. 
  • Vundet en lang række danske og internationale priser.
  • Gift, har børn og børnebørn.

H.C. Ørsted Guldmedalje i Kemi
H.C. Ørsted Medaljen gives for fremragende videnskabelige arbejder inden for fysikkens og kemiens områder. Bag medaljen står Selskabet for Naturlærens Udbredelse (SNU), Videnskabernes Selskab og firmaet Ørsted. Samarbejdet har blandt andet fokus på at fremme formidlingen af naturvidenskab og teknologi til den danske befolkning. Guldmedaljen blev overrakt af Hendes Majestæt Dronningen i det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab 16. oktober 2019.

Bevillinger og priser, Offentligheden/Pressen, Ekstern målgruppe, Aarhus Universitet, Forskning