Effektiv depressionsmedicin med en vigtig ingrediens fra cannabis – selvfølgelig uden misbrugspotentiale – er en af drømmene for Sâmia Jocas, der forsker i neurofarmakologi i et nyt adjungeret professorat ved Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet.

24.01.2017 | Nanna Jespersgård

”Translational Neuropsychiatry Unit har en samling genetisk deprimerede dyr, som sammen med de højt udviklede teknikker muliggør, at vi kan afprøve teorierne på en måde, der ikke kan lade sig gøre i Brasilien. På den måde kommer vi med hver vores vigtige bidrag,” siger Sâmia Joca.

Cannabis-ingrediensen cannabidiol, som er en af 60 cannabinoider i hampplanten, har en antidepressiv-lignende effekt på gnavere, der alt andet lige må kunne udnyttes til forbedring af antidepressiv medicin.

Så vidt er der ingen vaklen, når Sâmia Joca, adjungeret professor i neurofarmakologi ved Translational Psychiatry Unit ved Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet, forklarer, hvor langt hun og forskerkollegerne er kommet med udforskningen af mulighederne for på længere sigt at hjælpe de patienter, som i dag har ingen eller begrænset hjælp af antidepressivera.

”Vi har det problem, at eksisterende antidepressiv medicin ikke er god nok. Den er 3-5 uger om at virke, 50 pct. bliver ikke helt raske, selv om de oplever en forbedring, og på 30 pct. af patienterne virker medicinen slet ikke,” lyder Sâmia Joca begrundelse for at undersøge behandlingsperspektiverne i udvalgte ingredienser fra cannabis (cannabidiol) såvel som bedøvelsesmidlet ketamin.

”Stoffet cannabidiol har en veldokumenteret effekt på mennesker med epilepsi, psykoser og angst. I samarbejde med professor Gregers Wegener og kolleger i Brasilien er jeg derfor i gang med at undersøge de neurobiologiske mekanismer, der ligger bag den antidepressive virkning af cannabidiol,” siger Sâmia Joca.

Hun forklarer, at cannabis sammenlagt består af over 500 komponenter og mindst 60 aktive cannabinoider, hvoraf cannabidiol er en. Det er vigtigt at understrege, at effekten af cannabidiol ikke må forveksles med virkningen af hverken cannabis eller hampplanter generelt.

Genetisk deprimerede gnavere

Den brasilianske forsker fremhæver de aarhusianske faciliteter og dyremodeller som forudsætning for at komme videre med cannabinoidsystemets potentiale ift. psykisk sygdom. Cannabidiol og især cannabinoid-systemet er til gengæld et område, hvor Sâmia Jocas hjemuniversitet, University of São Paulo, har en forskningstradition, der er betydeligt stærkere end den danske. Og som Sâmia Joca formulerer win-win samarbejdet:

”Translational Neuropsychiatry Unit har en samling genetisk deprimerede dyr, som sammen med de højt udviklede teknikker muliggør, at vi kan afprøve teorierne på en måde, der ikke kan lade sig gøre i Brasilien. På den måde kommer vi med hver vores vigtige bidrag,” siger Sâmia Joca.

Ud over cannabinoid-systemet interesserer Samia Joca sig for, hvordan stress kan føre til depression og angst samt de molekylære mekanismer, der får bedøvelsesstoffet ketamin til at virke som antidepressiv medicin. Også her er det håbet at bidrage til udvikling af mere effektive – i dette tilfælde hurtigtvirkende – medicintyper, vel vidende at der går mange år, fra et forskningsresultat er omsat til et godkendt præparat på recept.

Misbrug af forskningsresultater

Sâmia Joca er desuden bevidst om, at cannabis i medicinsk sammenhæng er politisk brandvarmt stof i Danmark såvel som hjemme i Brasilien, hvor hun har oplevet at se sin egen forskning misbrugt i en sammenhæng, der i mere end en forstand var ’helt ud i hampen’:

”Som post.doc. faldt jeg tilfældigt over en blog, der brugte et studie, som jeg var involveret i, til at argumentere for brugen af cannabis i behandlingen af depression. Og det er selvfølgelig misforstået, idet jeg kun havde undersøgt cannabidiol, hvad jeg måtte skrive og forklare bloggeren,” siger Sâmia Joca.

Hun understreger, at man ift. depressionsbehandlingen slet ikke er i nærheden af at benytte den cannabiskomponent, der er kendt for sine euforiserende egenskaber, nemlig tetrahydrocannabinol, der nok bedst er kendt som THC.

”Som adjungeret professor håber jeg at kunne være med til at styrke talentarbejdet Danmark-Brasilien, så vi med tiden får flere forskningsbaserede samarbejder i begge lande,” siger Sâmia Joca. Ud over hende selv har Aarhus Universitet i øjeblikket to ph.d.-studerende og en post.doc. fra Brasilien tilknyttet Translational Neuropsychiatry Unit.

Kontakt:

 
Adjungeret professor Sâmia Joca
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin, Translational Neuropsychiatry Unit
University of São Paulo, School of Pharmaceutical Sciences of Ribeirão Preto
Mail: samia@usp.br eller sjoca@clin.au.dk
Telefon: +45 78 47 11 20

Læge, ph.d., dr.med, professor Gregers Wegener
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin, Translational Neuropsychiatry Unit
Mail: wegener@clin.au.dk
Telefon:  +45 78 47 11 12
Mobil: + 45 51 71 74 03