Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Health-dekan bliver direktør for Lægemiddelstyrelsen

Dekan Lars Bo Nielsen forlader Faculty of Health på Aarhus Universitet for at blive ny direktør i Lægemiddelstyrelsen.

25.05.2021 | Sys Christina Vestergaard

Sundhedsdekan Lars Bo Nielsen forlader AU til fordel for stillingen som direktør i Lægemiddelstyrelsen. Foto: Lars Kruse.

Lars Bo Nielsen, som har været dekan ved Health på Aarhus Universitet siden 2017, er ny direktør i Lægemiddelstyrelsen fra 1. august.

Rektor Brian Bech Nielsen udtaler: 

”Det er et stort tab for både fakultetet og for Aarhus Universitet. Lars Bo Nielsen har med meget stor dygtighed ledet fakultetet og stået i spidsen for dets positive udvikling gennem de senere år.  Herudover har Lars Bo været et meget værdsat medlem af universitetsledelsen, hvor vi har nydt godt af hans store indsigt og meget kvalificerede bidrag. Lægemiddelstyrelsen får en særdeles dygtig og erfaren direktør, og jeg ønsker Lars Bo det allerbedste i den nye stilling,” siger rektor Brian Bech Nielsen. 

Aarhus Universitet vil nu sætte gang i processen med at finde en afløser til Lars Bo Nielsen.

Lægemiddelstyrelsen omtaler udnævnelsen af Lars Bo Nielsen

Navnenyt, Administration (Faglighed), Alle grupper, Alle AU-enheder, Aarhus Universitet, Forskning