Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Health-forsker får 7,5 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden

Helle Terkildsen Maindal, lektor på Institut for Folkesundhed og forskningsleder på Steno Diabetes Center Copenhagen, skal de næste fem år stå i spidsen for et forskningsprojekt, som skal forebygge type 2-diabetes i udsatte familier. Projektet får 7,5 millioner fra Novo Nordisk Fondens ’Forskningsprogram i Sygepleje’.

17.10.2017 | Sabina Bjerre Hansen

Lektor, ph.d. og forskningsleder Helle Terkildsen Maindal. Foto: AU.

Knap 2.000 gravide udvikler hvert år graviditetsdiabetes i Danmark. De har syv til otte gange større risiko end andre kvinder for at få type 2-diabetes senere i livet. Forskning viser desuden, at deres børn lever med stor overrisiko for overvægt og type 2-diabetes.

I forskningsprojektet FACE-IT, der fra 2018 gennemføres som et randomiseret, kontrolleret forsøg med i alt 500 familier, vil Helle Terkildsen Maindal sammen med sine forskerkolleger udvikle tilbud om sundhedsfremme i samarbejde med mødrene i de pågældende familier.  

Helle Terkildsen Maindal forventer, at projektet vil bidrage til, at det danske sundhedsvæsen bliver dygtigere til at mindske den sociale ulighed i sundhed gennem sundhedsfremme og forebyggelse. 

Kontakt

Lektor, ph.d. og forskningsleder Helle Terkildsen Maindal
Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed og
Steno Diabetes Center Copenhagen
Mobil: 25 46 23 20
Mail: htm@ph.au.dk

 

 

Navnenyt, Offentligheden/Pressen, Institut for Folkesundhed, Health, Ph.d.-studerende, Health, Teknisk/administrativ medarbejder, Videnskabelig medarbejder