Akut hjertesvigt, åreforkalkning, forhøjet blodtryk, nyresvigt og virusinfektioner i hjernen. Det er blot nogle af de forskningsområder inden for sundhed og sygdom, som Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) tilgodeser med bevillinger til 14 af fakultetets forskere. Forskerne får til sammen lidt over 40 mio. kr.

19.05.2020 | Sabina Bjerre Hansen

14 af fakultetets forskere får del i DFF’s store uddeling af frie forskningsmidler, og én Health-forsker får en af fondens særlige tværrådslige bevillinger, som er øremærket tværfaglig forskning.

Professor Trine Hyrup Mogensen er én af de forskere fra Health, der får del i DFF-millionerne. Hun forsker i immunsystemet og infektionssygdomme og får 2.878.797 kr. til at undersøge de immunologiske mekanismer, der hjælper hjernen med at bekæmpe infektioner med herpes simplex virus (HSV).

Trine Hyrup Mogensen og hendes kolleger har tidligere identificeret en mutation i det gen, som koder for transkriptionsfaktoren IRF3 hos patienter med herpes hjernebetændelse. IRF3 er et centralt signalmolekyle i cellerne, som er nødvendigt for at bekæmpe virusinfektioner i hjernen. Er IRF3 defekt, kan det være medvirkende årsag til alvorlig hjernebetændelse forårsaget af HSV.

Hvorfor er nogle mere modtagelige for infektioner end andre?

Forskerteamet, som Trine Hyrup Mogensen står i spidsen for, antager derfor i det nye forskningsprojekt, at immundefekter forårsaget af sjældne mutationer er nøglefaktoren, der giver øget modtagelighed for sygdommen. Holder antagelsen stik, kan kortlægning af gendefekter hos patienter med herpes hjernebetændelse fungere som springbræt til at afdække grundlæggende ny viden om, hvordan immunsystemet bekæmper alvorlige virusinfektioner i hjernen.

De øvrige bevillingsmodtagere på Health er:

• Professor Søren Riis Paludan, Institut for Biomedicin, får 6.192.001 kr. til at identificere og karakterisere mekanismer for antiviralt forsvar i epitelceller.
• Professor Nicola Pavese, Institut for Klinisk Medicin, undersøger om rygmarvsstimulering (SCS) kan bruges til behandling af Parkinsons-patienter med gangbesvær. Han får 6.087.463 kr. til formålet.
• Professor Robert Andrew Fenton, Institut for Biomedicin, modtager 2.873.023 kr. Han vil anvende en ny musemodel til at undersøge et særligt proteins evne til at kontrollere saltniveau og blodtryk med henblik på at udvikle behandling af bl.a. forhøjet blodtryk.
• Lektor Rasmus Otkjær Bak, Institut for Biomedicin, anvender i sit projekt CRISPR/Cas-teknologien til at omdanne genredigerede blod-stamceller til en bestemt type immunceller, der kan bekæmpe bl.a. kræft. DFF støtter projektet med 2.880.000 kr.
• Professor Steffen Thiel, Institut for Biomedicin, får 2.818.076 kr. til at designe en ny behandling af den komplekse autoimmune sygdom Lupus. Behandlingen rettes dels mod det medfødte immunforsvar, der genererer inflammation hos patienterne, og dels mod den del af immunforsvaret, der danner autoimmune antistoffer.
• Klinisk lærestolsprofessor og tiltrædende prodekan for forskning Hans Erik Bøtker, Institut for Klinisk Medicin, modtager 1.131.841 kr. til sin forskning i hjertesvigt. I det DFF-støttede projekt undersøger han ketonstoffer som et nyt livsforlængende og/eller funktionsforbedrende behandlingstilbud til patienter med hjertesvigt.
• Professor Jacob Fog Bentzon, Institut for Klinisk Medicin, vil analysere om åreforkalkning i mennesker, som det er tilfældet i mus, er drevet af voldsom vækst af et lille antal glatte muskelceller. Håbet er at udvikle ny behandling og hindre, at åreforkalkning udløser blodpropper. DFF støtter projektet med 1.275.552 kr.
• Klinisk professor Claus Højbjerg Gravholt, Institut for Klinisk Medicin, modtager 1.992.303 kr. til at bestemme de genetiske mekanismer, der ligger til grund for udviklingen af ​​Turner Syndrom – en sjælden sygdom, der oftest rammer kvinder, som mangler et x-kromosom.
• Professor Jeppe Prætorius, Institut for Biomedicin, får 2.730.359 kr. til sin forskning i behandlingen af patienter med et forhøjet tryk i kraniet som følge af f.eks. hjerneblødning.
• Klinisk professor Henrik Saabye Wiggers, Institut for Klinisk Medicin, undersøger i sit projekt,  hvorvidt tilførsel af ketonstoffer kan forbedre hjertets pumpeevne og minutvolumen hos patienter med akut hjertesvigt og kredsløbssvigt – både den akutte effekt på kredsløbet og effekten af længere tids behandling. Han modtager 1.999.934 kr. til projektet.
• Professor Jens Peter Andersen, Institut for Biomedicin, får en bevilling på 2.505.600 kr. til sin forskning i flippaser og gennemfører en serie mutationsstudier for at opklare, hvor i proteinet, og hvordan, lipidsubstratet bevæges.
• Klinisk lektor Christian Fynbo Christiansen, Institut for Klinisk Medicin, skal i sit projekt afdække, hvorledes akut nyresvigt påvirker risikoen for senere at udvikle kronisk nyresygdom, hjerte-kar-sygdom og for tidlig død. DFF støtter projektet med 2.098.978 kr.
• Klinisk professor Leif Østergaard, Institut for Klinisk Medicin, modtager 2.874.895 kr. til sin forskning i hjernens blodforsyning, som skal bidrage til bedre fortolkninger af hjernens aktivitet ud fra dens blodforsyning, og til at forstå interneuroners rolle ifm. udvikling af demens.

Tværfaglig bevilling til epilepsi-forskning

Derudover får professor Sándor Beniczky fra Institut for Klinisk Medicin en af DFF’s tværrådslige bevillinger, som er øremærket tværfaglig forskning. Sándor Beniczky forsker i epilepsi og anti-epileptisk behandling, og i det nye forskningsprojekt undersøger han, om en online alarmering af epileptiske anfald er mulig med bærbart og trådløst EKG. DFF støtter projektet med 2.879.932 kr.

Flere af Healths bevillingsmodtagere har tilknytning til afdelinger på Aarhus Universitetshospital.

Danmarks Frie Forskningsfond støtter i denne uddeling 202 nye ideer med i alt 696 millioner kroner. Forskningsprojekterne spænder bredt over alle faglige hovedområder og kommer fra alle kanter af landets forskningsmiljøer. Læs mere om projekterne på fondens hjemmeside.

Omtalen er delvist baseret på pressemateriale fra Danmarks Frie Forskningsfond.